'Augustus, Augustus' - Oneshot

Bidrag til 'En flænge i himlen' konkurrencen, valgmulighed 1. En fortsættelse på historien.

2Likes
3Kommentarer
138Visninger
AA

1. Augustus, Augustus

Augustus, Augustus

- En fanfic af Maja

 

... Der er gået tre måneder og 17 dage, siden Augustus døde. Jeg savnede ham, og mit hovede benådede mig ikke for konstante tanker om ham og hele hans eksistens. - Hvilket ikke ligefrem lysnede situationen. Noget der nagede mig specielt, var hans frygt. Frygten for at blive glemt. For hvem ville ikke blive det? Ingen ville vide hvad man snakker om hvis man nævnte Einstein eller Mozart om 20 milliarder år. Men han ville bare være nogens Van Houten. Og det kunne jeg ikke ligefrem sørge for. 

Jeg besøgte hans grav hver dag, og jeg tilbragte det meste af min tid hos familien Waters, selvom jeg egentlig bare blev sygere og sygere. Hans sengetøj lå stadig som for tre måneder siden, og den svage duft af Augustus var mit rusmiddel. Jeg brugte en del af min tilbageværende tid på hans computer, og på at læse 'En fyrstelig lidelse', imens jeg lyttede til The Hectic Glow. Man ville kunne diskutere om det var klogt af mig at gøre så mange ting, der atter kun ville minde mig om alt hvad jeg havde kært ved Augustus. ''Augustus, Augustus'' sagde jeg lavt. Hans navn både skar og sang som engle i mine øre. Det var som at høre flydende guld, men samtidig hørte jeg kun lyden af metal der blev slebet. 

Selvom jeg brugte meget tid hos familien Waters, var det som om der manglede noget. Noget jeg kunne tage mig til. Lægerne havde sagt at jeg ikke havde så lang tid igen, men det havde jeg nu hørt de sidste 3 år af mit liv, og jeg er her altså endnu. Men jeg havde det underligt. En vis rastløshed ramte mig hver evigt eneste dag, men lige pludselig slog det mig. Jeg ville ikke kunne gøre Augustus Waters til nogens Peter Van Houten. Jeg ville gøre ham til nogens Anna. Jeg måtte begynde med det sa...

 

Augustus stod og ventede på mig. En ny og endnu ikke tændt cigaret dinglede fra det skæve smil på hans læber, og han rakte sin hånd imod mig.

''Det tog sin tid'' drillede han. Jeg rullede med øjnene. ''Kræft'' sagde jeg. ''Det virker ikke lige hurtigt for alle. ''Kom, lad os gå. Okay?'' Augustus tog min hånd, der var overraskende varm. ''Okay.'' Hviskede jeg, og flettede min fingre i hans. Jeg savnede ham. 

Vi gik sammen gennem porten til himlen uden proteser, kørestole, kanyler eller oxygen tanke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...