I love you

Dette er et kort oneshot til One Direction konkurrencen!
Jeg håber i kan lide det! :-)

0Likes
0Kommentarer
344Visninger

1. I love you

”G’mornin’ babe”

Jeg slår øjnene op ved lyden af hans lidt rustne, men dejlige morgenstemme. Jeg genkender den med det samme og smiler for mig selv da sommerfugle fylder min mave. Der går et par sekunder før jeg bliver enig med mig selv om at det nok bare er min fantasi der laver numre med mig.

Mit hoved dræber mig langsomt det øjeblik jeg sætter mig op og jeg må tage et par dybe vejrtrækninger for ikke at besvime.

Hvad skete der i går? Og hvor er jeg?

Jeg gnider mine øjne og vender mig i den store dobbeltseng jeg er havnet i. Værelset er mørklagt, kun en enkelt solstråle har fundet vej ind mellem de gardiner der er trukket for de store panoramavinduer.

”How’re yhe feelin’?”

Det giver et sæt i mig da jeg igen hører den stemme, hans stemme.

Niall.

Jeg kniber øjnene sammen og venter på, at de justerer til mørket, så jeg kan se hvad det er der foregår og måske finde ud af hvor jeg egentlig er. Jeg føler straks sengen hoppe da nogen smider sig ved siden af mig og jeg rejser mig, en smule skræmt af hele situationen.

”Are yhe okay babe?” han griner en smule mens jeg desperat leder efter en stikkontakt ovre ved den dør jeg efterhånden kan se omridset af.

Det må være min fantasi der løber af sted med mig. Det er umuligt. Jeg er ved at blive sindssyg. Det er de tanker der kører rundt i mit hoved da jeg endelig får tændt noget lys i det her mørke.

”Niall…?” visker jeg tøvende og usikkert.

”Right behind yha”

Jeg kan mærke hans varme ånde mod min hud og det er som om alt ilt i rummet er forsvundet et sekund. Han lægger sine hænder på min talje og hviler hovedet på min skulder, med et stort smil på hans læber.

”Hvad skete der i går?” spørger jeg ham uden at tænke over at han nok ikke forstår dansk. Han giver slip på mig og jeg følger ham over til sengen.

Hans hår ligner sig selv, blond og med brune rødder og da han vender sig lægger jeg med det samme mærke til det store 5 Seconds Of Summer logo der er på hans hvide tanktop. Selvfølgelig… Niall vil nok altid være deres største fan.

”I’m sorry, but I am terrible at danish” han smiler og kigger mig dybt i øjnene.

”No no, I’m sorry, it’s just… I’m a bit overwhelmed of you actually being right here with me” Jeg smiler nervøst tilbage og tager mig til hovedet. Jeg forstår stadig ikke hvordan det er muligt at Niall pludselig er havnet her med mig, men jeg klager ikke.

Nialls øjne er virkelig de dejligste jeg nogensinde har set. Jeg har altid gerne villet se dem helt tæt på, og nu hvor jeg endelig har chancen vil jeg ikke spilde et sekund. Vi sidder stille i lidt tid og bare lader alt synke ind, eller jeg gør i hvert fald... Niall virker overhovedet ikke ligeså forvirret som mig.

Han virker mere trist. Hans krystalblå øjne har fået et gråt twist og jeg læner mig lidt tilbage i sengen og drejer hovedet så jeg ikke kan se dem. Jeg hader at se ham være ked af det, det har jeg altid gjort.

Niall tager mine hænder i hans mens han kører hans tommelfingre langsomt over dem.

”Yhe don’t remember anythin’, do yhe?” han sukker og kigger ned I hans skød. Jeg ville ønske jeg kunne huske hvert et øjeblik, men alt er væk. Jeg ved ikke hvad der skete i går, men jeg ved at det piner mig at se Niall sådan her.

”I’m sorry Nialler, I don’t” jeg stryger min hånd over hans kind og føler mit hjerte synke da vi får øjenkontakt igen.

”Don’t be sorry, it doesn’t matter anyway” han rejser sig og går hen og trækker gardinerne fra. Jeg går hen ved siden af ham og kigger ud. Londons gader er fyldt med mennesker og jeg kan se mit hus herfra. Det gør mig en smule lettet, men ærligtalt er jeg ret ligeglad hvor jeg er, så længe Niall er her.

Han kigger på mig, tager en dyb indånding og finder så hans ting. Jeg studerer hans ansigt mens han render rundt og rydder op.

”Niall, what’s wrong?” han lader som ingenting og finder hurtigt hans sko frem.

”Where’re you going? Please talk to me” jeg virker nok desperat, men jeg er ligeglad lige nu. Jeg vil ikke skilles fra ham på den her måde. Han skal da i det mindste vide hvor meget han betyder for mig og hvor mange kampe han har hjulpet mig igennem.

Før jeg for set mig omkring er han ude af døren. Jeg løber efter ham og råber hans navn, men han ignorerer mig.

”I love you Niall” råber jeg lige inden han forsvinder ud i regnen, som er over London i dag. Jeg når lige at se ham vende sig om, men han vælger alligevel at fortsætte ud i menneskemængden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...