Enken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jun. 2014
  • Opdateret: 1 jun. 2014
  • Status: Færdig
I må meget gerne skrive kommentarer også hvis det kun er dårligt !

0Likes
1Kommentarer
119Visninger

1. Enken

 Enken

……I en bøn om lykke og fred.  Hun har vendt blikket mod fortiden, vendt blikket mod det der til sidst førte hende til dette sted.  Hun havde været ung den gang, fyldt med livsenergi og glæde. Uvidende om den sorg hun senere skulle komme til at føle pga. ham. Hun huskede første gang hun så ham. Hans gyldne hår havde glimtede som stråler i solen, hans øjne havde været ligeså blå som havet, fyldt med lykke og glæde, og hans smil havde strålede, som om intet kunne skade ham.

Hun sidder midt i arbejdet første gang hun ser ham. Han står der lige pludseligt, uden hun har hørt ham komme. Pludseligt lyder hans stemme i hendes ører og hun ser på manden foran hende. Han er højere end hende, gyldent hår og blå øjne. Han smiler et strålende smil til hende, og hun kan intet andet gøre end at sende et smil tilbage til ham.

Enken havde ikke vidst dengang, at netop det smil skulle bringe hende så meget glæde. Vidste ikke at det smil ville give hende så meget tryghed og varme, og at det var det hun ville komme til at føle så meget længsel efter at se igen.  Hun tager hånden op til halsen og klemmer om det højt elskede halssmykke. Det havde været et tegn på deres kærlighed og hun har båret det lige siden den dag.

Hun sidder forventningsfuldt på bænken og ser ud over havet, mens hun venter på ham. De havde aftalt at mødes ved solnedgang og hun kan ikke længere vente på ham. Hun hører sneen knitre og ser ham så komme, han smiler kærligt til hende og hun kan mærker varmen brede sig i kroppen. Han sætter sig ved hendes side og beder hende om at lukke øjnene. Da de er helt lukkede, mærker hun hans hænder, binde noget om hendes hals. Da hun åbner øjnene igen og ser ned, fyldes hendes øjne med tårer og glæden strømmer gennem hende. Halskæden om hendes hals er af læder og har et vedhæng af dyretand, som ligner et hjerte.

Enken smiler mens hun ser på smykket, men så falder hendes tanker på noget dystrere, og hendes tanker glider tilbage på den dag det skete. Den dag havde jægerne taget af sted tidligt om morgen, vejret havde været godt og hun havde tilbragt dagen med at gøre rent.

Nabokonen kommer brasende ind af døren, hun ser forfærdet på kvinden, mens hun fremstammer ” det Inuk, der var en isbjørn, kamp, han bløder, du er nød til at komme!” mere når hun ikke at sige, før kvinden med et hamrende hjerte løber ud af døren mod ham. Frygten buldrer i hende, rædselsslagen over hvad der er sket. Kvinden løber videre, indtil hun når huset for de syge. Der går hun ind og ser ham så ligge der, med blod over det hele. Hendes øjne går i vand, mens hun sætter sig ned ved hans side og tager hans hånd. Han klemmer den og ser på hende, mens han stille hvisker sin uendelige kærlighed til hende, så bliver hans hånd slap og livet forsvinder ud af ham. Kvindens verden bryder sammen og hun bryder ud i gråd.  

Efter den dag havde enken prøvet at komme over det, det havde hun virkelig, men fakta var at hun ikke kunne. Hun havde ikke mere en menig med sit liv, hvis hun ikke kunne, tilbringe det med ham. Hun har længes efter ham i så lang tid nu, der er ikke mere tilbage i denne verden for hende, hun ved, at hun må forlade den, tiden er inde. Med tårer i øjnene går hun mod skræntens kant, mærker vinden blæse gennem hendes hår og krop, vandet buldrer for neden af klippen, slår hårdt imod den og hun ved at døden venter dernede. Frygten tager til og hendes hjerte hamrer af sted.  Tvivlen sniger sig ind på hende, men så ser hun ham for sit indre blik, hans øjne og hans smil, hun ved at han venter på hende, hendes puls falder langsomt, mens hun får kontrollen tilbage igen. Hun tager fyldt med beslutsomhed endnu et skridt hen mod ham og kanten. Hun er klar nu, rolig og klar til at efterlade verden og overgive sig selv til ham. Længslen overbeviser hende om at tage det sidste skridt, et sus i maven og så falder hendes krop mod dybet, længslen aftager og håbet sætter ind. Nu går der ikke lang tid, før de er sammen igen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...