Don't lose the hope

Jeg er 'kun' en fan. Den sætning bruges meget. Den sætning, kan nærmest få min hverdag til at revne, lige til en brunt krøllet dreng med grønne øjne, fik mig til at indse at jeg ikke værdsatte livet..

8Likes
0Kommentarer
166Visninger
AA

1. You wont remember me

Kender i det, hvor i bare har lyst til at forsvinde? Sådan helt væk, bare få det hele til at stoppe.? Du har intet at stå op til? Som om verden og alt i verden bare går imod en? Som om ens liv bare er et stort sort hul, som ingen kan udfylde.. Så ved du sådan ca. hvordan jeg har haft det, sådan cirka 2 års tid siden.

Men det var før 5 syngende drenge, som er forfærdelige danser, blev til smilet på mine læber, dem der udfyldte det sorte hul, og gav mig noget at kæmpe for! Bedre kendt som One Direction, også En Retning på dansk, der er jo kun en retning, og det er fremad. De vise ord kommer fra ham med krøllerne, de grønne øjne, og et helt fantastisk smilehul, der gør ham helt unik. Harry. Harry Styles. 

Det kan godt være min historie ikke er som alle andres, men jeg føler virkelig at denne fandom har brug for at høre den, selvom det ikke er en dans på roser. Jeg har altid villet været den pige, der var den største grund til smilet på hans læber, grunden til han havde livsglæden i blikket, være den pige der kunne give ham noget, som ingen i hele verden ville kunne give ham. Den der vågnede op til ham liggende sovende, den der fik lov til at vække ham, den som kunne bliver holdt om af ham, den som han ville gøre alt for, den der fik lov til at være i hans nærvær, den som han med stolthed ville vise frem, den pige han elsker. Jeg forelskede mig i Harry, folk forstår ikke hvor hårdt det er at få stjålet ens hjerte, af en der ikke engang ved du eksistere.. Men jeg måtte være realistisk for den pige jeg drømte om at være for ham, kunne jeg aldrig blive. Det gør ondt, for jeg er ligeglad med berømmelsen, ligeglad med pengene, ligeglad hvis han stadig bare var en dreng der arbejde i et bageri..

– Men uden berømmelsen havde jeg sandsynligt heller aldrig hørt om ham, eller forelsket mig i ham. Selvom jeg for ham bare er en del af fandommen, er han alt for mig. – Jeg savner ham. Jeg havde ikke en jordisk chance for at møde ham.. troede jeg.

Jeg gav op, og jeg skammer mig over det.

Selvom det godt er vel et halv år siden, kan jeg huske alt som det var i går. Du har sikkert hørt om mig? Eller i hvert fald en pige, der mødte drengene, hun var ked af det, samtidig glad. Hvis ikke, så lad mig fortælle om det. Jeg mødte drengene, da jeg skulle til koncert i London jeg stod ved gitteret, og ventede på drengene ville komme ud og sige hej..

Da de kom gående ud, gik det op for mig, at dette var et af højdepunkterne i mit liv, og for dem ville det bare være som en normal hverdag. De ville allerede have glemt mig.. Inden jeg kunne gøre noget, løb tårerne ned langs mine kinder, mens jeg prøvede at se glad ud. – Det lykkedes så ikke helt. Og selvfølgelig den eneste gang, man ikke vil opdages af drengene bliver man det. Nialler kom hen til mig og skrev en autograf, jeg fortalte ham at jeg altid havde ønsket at møde dem, men så spurgte han. ”Aren’t you happy for se us?” Jeg svarede ”Are you kidding? I’ll remember this moment till the day I die” Svarede jeg, mens min øjne blev endnu mere fyldte med vand ”then why do you seem sad?” spurgte Niall.. Jeg var lidt flov over at sige det, men jeg kunne ikke få mig selv til at svare noget andet.. ”Because you wont” ”Åh” var det eneste Niall kunne sige, og gik stille videre. Jeg kan huske så tydeligt den smerte jeg følte, en del af smerten var lige blevet udskiftet med skyldfølelse.. Jeg skulle lige til at vende mig om og gå, da jeg mærkede hånd tage fat i min arm. Jeg vendte mig om og ser Harry som trækker mig ind til et kram. Han hviskede i mit øre, at det hele nok skulle gå, jeg ville en dag vokse fra dem, og finde min helt egen prins, som jeg ikke behøvede at dele med nogen, han fortalte mig at han elsker alle deres fans, og drengene med, så jeg er ikke ’kun’ en fan.

Han fortalte mig at han værdsatte vores støtte, og selvom man nogen gange var tæt på at give op, skulle man aldrig gøre det.

Først der indså jeg at jeg havde været en egoistisk idiot. Undskyld mit sprog, men det var jeg altså. Jeg var til koncert med drengene, jeg mødte drengene, men først da Harry snakkede med mig, indså jeg hvor lykkelig jeg burde være.
Lav ikke samme fejl, følg drengenes råd, og værdsæt alt i livet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...