I døden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2015
  • Opdateret: 30 maj 2014
  • Status: Igang
Mulighed 3
Jeg synes det er en fed idé (lidt selv-smigr), men jeg har meget svært ved, at få den formuleret. Dette er altså mit indtil videre bedste forsøg. Indputs er velkomne, gerne i kommentar. ^_^

Coveret er lånt fra Cecilie Ekens "Mørkebarnet", genial børnebog. Kan klart anbefales - også for folk over 12 år! Den går desuden som teaterstykke i øjeblikket.

0Likes
0Kommentarer
160Visninger

1. 1

Det er altid mærkeligt første gang man fortæller folk om det. Først er de helt sådan,

Hvaaad?   

Da det så går op for dem, at du mener det, bliver de som oftest røde i kinderne og prøver at gøre det bedre, ved at  udtrykke deres ikke så dybfølte sorg for en. 

Ååh, uhm.. det er jeg ked af, ehm, det må vær' hårdt.. men ehm, god bedring?

Derefter, som deres ansigt bliver mere og mere skarlagensrødt, får de et underligt kunstigt udtryk i øjnene, og du ved, at du har mistet dem. Alligevel, fortsætter de og prøver at rette op på deres forrige, ikke så sympatiske svar, ved at fortælle en, at de forstår dig. De gør det dog kun værre ved, at komme med en akavet kommentar om døden, som om de forstår. For så at undskylde for deres ubehøvlethed.  

Det må du undskyld, jeg forstår godt at det må være svært for dig. Ehm, men jeg er virkelig glad for at du fortæller mig det.. det må være frygteligt for dig, hele tiden at gå og vide at du hvert øjeblik kan falde om og dø.. ej! Undskyld, det var ikke sådan ment.. ehmm..

På et tidspunkt i løbet af dette, begynder dit eget pokerface dog at smuldre, fordi du ved, at du endnu engang har betroet dig til én som ikke forstår, men blot lader sig skræmme væk. Til sidst smider de den sædvandelige afskedreplik;

Nå, men, jeg ringer til dig, ikk'? Vi ses senere. 

Derpå går de så hurtigt som muligt af sted. Så hurtigt, at de nærmest løber.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...