Jeg hører ikke til her

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2014
  • Opdateret: 30 maj 2014
  • Status: Færdig
Hvad vil du gøre hvis du ikke følte du hører til nogen steder? Du flygter eller hvad? Læs og find ud af det.

1Likes
0Kommentarer
147Visninger

1. @-:--

Nu sidder jeg igen på den her tog station, det er tredje gang i denne uge, men hvis jeg hade penge nok så sad jeg ikke her. Så var jeg nok taget toget væk, væk fra det hele ligesom med de to andre familier. Men de er ikke mine forældre, de er bare nogen der for penge for at have mig i deres hus.
Hvorfor skulle i og så lige forlade mig? Ved hjørnet kom en genkendelig mand. ”Er det ikke tredje gang jeg henter dig her i denne her ude? ” han satte sig ned på bænken ved siden af mig og kiggede ud på skinkerne.
Jeg nikkede stille. ”Familien Jonsson kan ikke klare de ikke ved hvor du er, det ved du godt? Ikke?” Han kigge ned på mig, jeg nikkede igen. Det hadede de sagt vær gang Brian kom og hændte mig når jeg var løbet væk. Brian var en mand fra kommunen. Der fandt steder hvor jeg kunne bo og den eneste jeg følte jeg kunne tale med om alt. ”Nå, tager du med ind på kontoret eller vil du hjem til familien Jonsson?” Han kendte allerede svaret. Jeg har kun været ved familien Jonsson i en månedstid.
Vi kom til Brians kontor. ”hvad vil du have at drikke? Varm kakao? Sodavand? Vand?”
Sager han i mens han gik ud mod det lille fælles køkken de havde i kommune huset. ”Kakao”, det var koldt der ude og jeg frøs. Jeg satte mig i hans kontorstol og kiggede rundt.
”det kan ikke blive ved det her jeg må altså nød til at sende dig hen til din tante” sagde han og satte det varme kakao foran mig. Jeg kiggede ned i det varme kakao ”okay” det var det eneste jeg kunne sige, jeg hadet min tante over alt på jorden.

Familien Jonsson hjælp mig med at pakke selvom der ikke var særlig meget, men der vi var færdige kom Brian og kørte mig hen til min tante.
De første par dage sad jeg oppe på min værelse og trængte tilbage til ulykken hvor min far døde.
Det tog hårdt på mig fordi jeg var fars pige, men det tog hårer på mor, for hun var nær mistet os begge for jeg var også i ulykken.
Men efter begravelsen arbejde hun mere og mere. Jeg så hinde næsten aldrig.
Så var der fyrings runde i hele Danmark. Og hun blev fyret. Hun begyndte at drikke mere og mere, det var frygteligt at se på. Så hver dag når jeg kom hjem efter skole sad hun og var pisse stiv. En dag jeg kommer hjem fra skolen og kigger efter hende, finder jeg hende ude på badeværelset. Der var piller alle vegne. Jeg skyndte mig ned til hende for at vække hende, men hun var død.
 Jeg kunne mærke at mine kinder blev våde, jeg var begyndt at grade. Jeg ville væk, væk fra dette hus og du og få nået luft.
Jeg kunne hører en gøgen, det var buster min tantes hund.
Jeg skyndte mig at tørre tårerne væk og ned, ”tante Anna må jeg gå en tur med Bu-ster” hun vendte sig om og nikkede ”og så kan vi få lune boller og varmkakao når i kommer tilbage”. Jeg nikket og løb ud til buster med hundesnoren.
Der vi var kommet et stykke du af byen kom vi til et tog station.
Da vi kom hjem duftende det i hele huset af hjemmebag, og der jeg kom ind i køkkenet duftede det endnu mere ”Mumm” kom det fra mig der jeg tog en ordentlig indånding, og satte mig ved bordet.
Anna kom små grinede hen til mig med den varme kakao. ”var det en god tur?” jeg nikkede hurtigt med hovedet og tog en bolde.
Der jeg skulle til at i seng kom jeg i tanke om tog station der ville hun tage hen i morgen.
Om morgen før tante Anna var stået op fandt jeg en lille taske hvor der kom en lille termokane ned i med resterne af den var-me kakao fra i går, som jeg hade opvarmet igen. Jeg tog nået frugt og lavede nogen boller med forskellige ting på. Jeg også nogle penge med som jeg havde sparet op.
Nu skulle jeg værre forsigtig og ikke vægge Buster for den sov stadig.
Jeg kom ud på vejen og gik den rute jeg havde gået i går.
Der jeg kom ned til tog station var den øde, jeg kiggede mig om og fandt hurtig du af at den har været lukket i mere end et år.
Jag satte mig tungt ned på en bænk, og kig-gede sig rundt det var et smukt sted.
jeg lukkede mine øjne og lyttede til blæsten der susede forbi mig, og hørte hvordan folk begyndte at vågne og begyndt at kører på arbejde.
”Vil du nu begynde på det igen?” en mand-lig stemme. jeg kunne sagtens genkende den stemme, der var Brians stemme. jeg åbnede sine øjne og kiggede op på Brian han så skuffet ud.
”Nej” sager du og kiggede ned på dine hænder. ”Hvad skal du så med den der” han peget ned på min taske. Hun trak på skuldrene og kiggede op på Brian.
”Kom så”, han tog min taske og kørte mig hjem til tante Anna.
Jeg gik op på min værelse mens de snakke-de.

Sådan engang imellem hade jeg brug for at værre alene så jeg sneg mig tit ud og hen til tog station og var, men jeg var der nok højest der i en time og så kom enten Brian, med et skuffet blik, eller tante Anna.
En dag Anna hentet mig var hun meget sur og skuffet. ”gå op og pak en taske, med dit tøj og kom så herned igen”. Jeg gjorde som hun sagde og kom ned igen.
Det var lige ved sommerens slutning og jeg skal gå på en gammel skole her i byen. Så hvorfor jeg skulle pakke min taske kunne jeg ikke se. ”i morgen skulle du starte på skolen her i byen men nu skal du på efter-skole i stedet, det tror jeg vil værre godt for dig”. Ordet efter skole gik igen i hovet på mig igen og igen. ”kan du komme af sted, ud i bilen”.
Vi kom du i bilen, Anna startede bilen men, jeg bare sad med hovedet op ad ruden.
Det kan bare ikke passe det vil blive lige-som et fængsel.
Jeg lukkede mine øjne og faldt i søvn.
Jeg vågnede igen og så vi allerede var der. 

”skal jeg gå med ind?” Min tante holder stadig om rettet med begge hænder, selv-om vi holder stille på efterskolens parke-ringsplads. Det med efterskolen er også hendes geniale idé. ”Nej tak”. Jeg rækker om på bagsædet og hiver min gamle sportstaske til mig. Svinger den over skulderen og åbner bildøren.
Jeg er ikke den eneste, der bliver kørt. Men jeg er helt klart den eneste, der ikke bliver kørt af et sæt unge forældre, der kæmper om lov til at kramme farvel.
Min tante stiger også ud af bilen. Mormors storesøster. Som i virkelig gammel. Så står vi dér. ”Du kommer vel på besøg i weeken-den”, siger hun.
Jeg ser op mod efterskolen. De røde mur-sten. Det liner sgu et slot. Mon de har deres helt private fangekælder? ”Ask”. Der er noget misbilligende i hendes stemme.
Jeg ser modstræbende på hende. Hendes mund bevæger sig, øjnene prøver at være indtrængende. Men hun er ikke typen. Der er nok derfor, hun aldrig har fået børn. ”det er da en flot skole”. Hun ser ikke engang ud, som om hun mener det. Hun har opgivet mig, og hun er ikke den første.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...