Stop så det mareridt!

"For titusinde gang, stop nu!" råbte jeg ud i bilen. Det kom til at lyde lidt hårdere end hvad der var meningen. Men drengene blev ved. Mor sad bare og stirrede ind i bagen på bilen foran. Hun var åbenbart skide ligeglad med at vores bil var fyldt med larm og at de to møjunger sad og tegnede på sædebetrækket. Anja på 14 år har et kompliceret liv. Hendes forældre er skilt og hun har derfor ikke kontakt med sin far. Hendes mor er alkoholiker og har fundet en ny kæreste som ikke er særlig venlig mod Anja og hendes to mindre brødre. Heldigvis har Anja sin bedste veninde, Maja, at søge trøst i. Men bliver Maja ved med at være der for hende? Får Anja nogensinde kontakt til sin far igen? Ændrer hendes mor sig og tager sig af sine børn?

2Likes
1Kommentarer
82Visninger
AA

1. 1. Kapitel

"For titusinde gang, stop nu!" råbte jeg ud i bilen. Det kom til at lyde lidt hårdere end hvad der var meningen. Men drengene blev ved. Mor sad bare og stirrede ind i bagen på bilen foran. Hun var åbenbart skide ligeglad med, at vores bil var fyldt med larm og at de to møjunger sad og tegnede på sædebetrækket. Jeg havde sagt stop mindst 20 gange og nu gav jeg for alvor op. De ville bare ikke lytte.

Sådan havde det været i lang tid. Drengene larmede, jeg råbte og mor var ligeglad.

Selv om Nikolaj kun var 4 og Mathias var 6 ,måtte de da alligevel kunne lytte efter og gøre hvad der blev sagt.

"Jeg sover nede hos Maja i aften, og jeg kommer ikke tilbage før du får styr på dem" sagde jeg og pegede på Nikolaj og Mathias. "Jaja" mumlede mor og kiggede for første gang i løbet af fire timer på mig. Hun sukkede.

Da mor havde parkeret bilen i vores gård skyndte jeg mig ud og tog mine ting i bagagerummet. "Husnøglen!" sagde jeg og strakte min arm hen mod mor. Jeg fik nøglerne, svingede tasken med mine ting over skulderen og gik hen til døren.

Idet jeg skubbede døren til opgangen op, kom Maja løbende ned ad trapperne. "Var det en god tur?" spurgte hun, mens vi krammede til vi næsten ikke kunne få luft. Vi begyndte, at gå op mod lejlighederne. Jeg fortalte hende om mine 27 ture i Polar X-plorer, den dårlige mad i restauranten og den larmende tur hjem. "Det er i hvert fald sidste gang at jeg tager til Legoland" afsluttede jeg. "Kan jeg ikke sove nede hos dig? Jeg magter bare ikke min mor og drengene". "Johh, det kan du vel godt. Kommer du ikke bare ned omkring klokken 19?". "Fint, vi ses" sagde jeg, og gik videre op på tredje sal, mens hun gik ind ad den brune dør med det gule skilt, hvor hun med sirlig skrift havde skrevet 'Familien Nielsen'.

Maja og jeg havde været veninder siden nulte. Vi havde gået i klasse sammen altid og boede i samme opgang, Maja på anden og mig på tredje sal. Sådan havde det altid været. Hun havde en storebror og jeg havde to mindre brødre. Hendes forældre boede sammen. Bare de fire. En lille lykkelig familie. I min familie var det dog lidt anderledes. Mine forældre boede også sammen indtil anden klasse, der opdagede min far, at mor havde været sammen med en anden OG allerede var gravid med Mathias! Far skred og jeg har ikke set ham siden. Derefter gik det ned ad bakke for vores familie.

Jeg satte nøglen i døren, drejede og åbnede. Standsede i entréen og kiggede rundt. Intet forandret. Lars havde selvfølgelig ikke ryddet op, som mor havde bedt ham om. Han lå bare på sofaen og sov. Jeg gik ind på vores værelse. Jep, jeg delte med mine brødre. Nedern, men der var kun fem rum i lejligheden. Et køkken, stuen, toilettet, soveværelset til mor og Lars og så det lille børneværelse. Jeg smækkede døren i efter mig og smed mig på min seng. Lå bare og kiggede op i loftet. Det var helt nikotingult, ligesom alle væggene. Klamt, hvorfor kunne de gamle ikke finde ud af at gå udenfor og ryge? Mens jeg lå og tænkte på gule vægge og klam røg, kunne jeg høre at mor og drengene kom. Drengenes små, hurtige ben havde retning mod børneværelset. Mathias slog døren op og løb ind. Lige bagefter kom Nikolaj. "Leg gemme, leg gemme, Anja?" næsten råbte han ind i mit hoved. "Nikolaj, det hedder 'skal vi lege gemmeleg'. Og ja, jeg vil gerne være med, men så skal du også starte med at tælle". "Må jeg også være med?" spurgte Mathias og så bedende på mig. Jeg svarede ham hurtigt med et 'jaja' og Nikolaj begyndte at tælle. "1, 2, 3, 5, 6, 7, 13, 15, 16, 20, jeg komme nu" lød det, mens jeg masede mig ind under sofaen. Efter fem minutter fandt han mig, og Mathias, som havde gemt sig i mor og Lars' klædeskab. Da vi gik tilbage til værelset kunne jeg høre dem kysse højlydt ude i køkkenet blandt de mange flasker på køkkenbordet. Bvadr, hvor klamt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...