The soldiers diary - one shoot

En soldat meldte sig frivilligt til borgerkrigen. Han er ude i en skov, og har fundet et fredeligt sted at sove i nat, sammen med hans soldaterkammerater. Han begynder at tænke over om han nogensinde vil klare denne krig, og om han nogensinde vil vende hjem til sin familie igen..

2Likes
3Kommentarer
230Visninger
AA

1. The soldiers diary

The soldiers diarie

8. oktober 1864

Jeg ved at jeg så noget inde i skoven idag.

De andre soldater og jeg gik rundt med vores store tasker på ryggen samt et stort gevær. Vi havde hørt en masse skud, mens vi ledte efter et fredeligt sted vi kunne slå lejr for den kommende nat. Da vi fandt et godt sted, så jeg pludselig noget ud af øjnkrogen, og det er jeg sikker på. Jeg kunne desværre ikke nå at se hvad det var, og jeg konfronterede de andre om det, så vi måske kunne finde et andet sted, men de troede ikke der var noget.

Jeg fik besked på at hente brænde til bålet, og mens jeg gjorde det tænkte jeg meget på dem derhjemme. Min mor, som blev så ked af det da jeg meldte mig som frivillig soldat under denne borgerkrig. Hun mistede også sin mand, min far, i en mineulykke. Min lillebror som sikkert også melder sig frivilligt, hvis krigen ikke er endt, når han fylder 18. Og så vores lille hund, Snif. Han har altid været en energisk hund, men måneden inden jeg tog afsted tror jeg han kunne mærke der var noget galt. Han var trist, og pev tit hvis vi gik.

Jeg er selv 21, og har været i denne borgerkrig i snart 1 år, og vender sikkert aldrig hjem igen. Mange er døde, og mange vil dø endnu. Jeg håber på at kunne vende hjem, men ender sikkert ude ved fronten med huller gennem hele min krop.

Det er det alle frygter mest. Aldrig at kunne vende hjem til dem man elsker. At da man tog afsted, var sidste gang man hørte fra dem, eller så dem. Dog skriver vi meget frem og tilbage, og i morges fik jeg et brev fra mor.

Kære elskede William.
Jeg tænker på dig dag og nat, og håber inderligt at du snart kommer hjem. Hver gang nogen åbner døren, bliver jeg altid så forhåbningsfuld, og håber det er dig der træder ind ad den. Dog har jeg aldrig været heldig nok endnu.
Jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på at du sidder et eller andet sted og kan være død, hvornår det skal være. Kom snart hjem min søn. Edward, Snif og jeg elsker dig, og det vil vi altid gøre.
Knus din mor.

Jeg kan ikke holde tårnene tilbage når min mor skriver sådanne ord til mig, og jeg er sikker på at hun kæmper for ikke at bryde sammen foran min bror.

Imorgen skal jeg ud på den forreste front, og det betyder at jeg har en mindre chance for at overleve. Da jeg skrev tilbage til min mor, var jeg helt knust, men jeg ved at hun vil komme videre, for det gjorde hun med min far. Jeg ved ikke om jeg er i live på det her tidspunkt i morgen. Det eneste jeg kan forestille mig, når jeg tænker på den forreste front er mørke.

Lige nu sidder jeg ved et lille bålsted, som ikke holder meget længere. Sneen falder tidligt i år, og jorden er allerede hvid. Jeg tror vinteren bliver hård i år. 
De andre soldater er ved at gøre klar til at sove. Jeg ved stadig ikke hvad jeg så ude i skoven, men måske var det bare et lille dådyr, der bare var lidt nysgerrig, indtil vi dukkede op og skræmte det væk.

Nu må jeg hellere stoppe med at skrive, og gå i seng. Der er en lang og kold nat på vej, og i morgen en endnu værre dag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...