livet kan jo være hård

Det handler om den 14 årige Julie, som egentlig har et meget normalt teen age liv, der blandet indeholder: Skænderier, nye ting, veninder, sorg, glæde, romantik og meget mere. Vi følger hendes liv og hvor svært livet nogle gange føles når man er teenager.

0Likes
1Kommentarer
210Visninger

1. Julie

(Han kommer løbende imod mig. Han har stadig våde ben efter at have været en tur i det store blå hav. Nu har han taget sin skjorte af, så hans gyldenbrune overkrop glimtrede i den varme aftensol. Jeg vender mig om, så jeg kigger direkte på ham. Nej jeg kan stadig ikke se, hvem han  er, men alligevel har jeg en underlig følelse i maven , hver gang han kigger på mig. Han smider sig i græsset ved siden af mig. Han smiler, til mig og blinker lidt med øjnene. Jeg gætter på at han er 2 år ældre end mig. Han har lyst hår og hans blå øjne stråler som krystaller. Nu løfter han sin hånd, op til mit hoved, han aer min kind og rykker tættere på mig. til sidst er vores ansigter helt tæt på hinanden. Så tæt at jeg kan mærke hans åndedrag. Gad vide hvad der sker nu? er det nu han vil kysse mig "Rrriiiiiiiiiiiiiiinnnnnnnnnnnng..........Riiiiiiiiiiiiiiing..........Riiiiiiiiiing" hvad det for en lyd?.. "riiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiing..Riiiiiiiiiiiiiiiiiiiiinnnnnnnnnnnng" HOLD OP!  Nej , nu bevæger han sig væk fra mig igen. Nej kom tilbage!) "Riiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiinnnnnnnnnnng Riiiiiiiiiiiiiiiiiiiinnnnnnnnggggggggggg Riiiiiiiiiiiiiiinnnnnnnng!"

Jeg åbner øjnene, jer ser rundt. En masse spørgsmål og tanker danser rundt i hovedet på mig: "hvor blev han af?, Hvor er solnedgangen ,engen og det smukke hav?" nu går det det endelig op for mig, det var en drøm."Riiiiiiiiiiiing....Riiiiiiiiiiiiiing.....Riiiiiiiiiiiing! Nu er jeg helt vågen og slukker for alarmen på min Iphone der ødelagde min drøm. Jeg sætter mig op, gnider lidt i mine øjne, mærker varmen fra min dyne en sidste gang, inden jeg tager den af og står ud på det kolde trægulv. Jeg mærker med det samme at her er meget koldere end under dynen. Hårene på mine arme rejser sig, så jeg skynder mig at tage min dejlige morgenkåbe på. Straks bedrer, jeg tjekker lige hvad klokken er. 06:10, og jeg skal først være i skole kl.9, men jeg kan lide at have god tid, og at få noget ud af dagen, også er der jo en ting mere jeg gerne vil nå inden skole. Men først går jeg ud af mit værelse. Solen står lige ind i hoved på mig da jeg træder ud på den lange gang mit værelse ligger på. Ej hvor er her da koldt?, gad vide om de er ved at lufte ud.. Jeg fortsætter , forbi Sofies værelse, døren står på klem, lige akkurat så meget at jeg kan hun stadig ligger i den store lyserøde prinsesse seng , og sover. Jeg hopper ganske let og elegant ned af trapperne for ikke at vække de andre. Mor sover stadig nok stadig , hun skal ikke andet end gøre Sofie klar til skole senere, men hun nok først op ved 8 tiden. Og Far er jo taget af sted , på kontoret, ja han arbejder i et eller andet firma som underdirektør og skal hjælpe sin chef som ikke engang kan tørre sig selv i røven! ja jeg overdriver måske lidt, men far snakker tit om hvor meget han har at lave hele dagen , og at Direktøren ikke laver noget som helst selv. Det er lidt synd for far, men han tog vist allerede kl.5 , og kommer først hjem ved 20 tiden. Nogle gange er han faktisk af sted i lang tid så han må tage en overnatning på et hotel, men hans arbejde ligger også ca.160 km. væk, så vi skal ret tit undvære ham. Jeg finder en skål og en ske og sætter det på bordret. jeg er på vej hen til køleskabet da jeg kommer til at kigge ud af vinduet , og for øje på en fuglerede i træet lige udenfor køkkenvinduet. Den er fuld af en masse små nøgne fugleunger, der bare ligger og venter på at moren snart kommer med mad til dem. Jeg tror det er solsorte unger, ja min mor interessere sig ret meget for fugle og træer og blomster og alt hvad der er i naturen. Jeg tager mælken og, finder havregrynene og hælder det op og begynder at spise. Jeg har tændt for radioen , der står i køkkenet , men ikke for højt , så de andre ikke vågner. Da jeg er færdig med at spise skynder jeg mig op på værelset, for fugleungerne har taget lidt for meget af min tid, og som sagt , kan jeg rigtig godt lide at være i god tid. Jeg nærmest løber lydløst op af trapperne og ind på værelset. jeg åbner skabet og får hævet en masse tøj ud.Jeg står lidt og kigger på den enorme bunke tøj der nu ligger på gulvet. jeg ender med at tage et par stramme sorte bukser på, en farverig T-shirt med noget hvidt skrift på, og så mine elskede converse allstars i sorte på. Jeg får lagt min makeup, og nej jeg er ikke sådan en dulle der bruger ekstremt meget makeup bare mascare, lidt eyeliner, og det mest nødvendige ansigts-makeup også lige et par sprøjt af min yndlings parfume: Justin Biebers Someday. jeg gør ikke rigtig andet ved mit hår end at redde det igennem. jeg tjekker at jeg har husket mine madpenge , også går jeg ud på badeværet for at børste tænder. Mens jeg børster jeg tænder  tjekker jeg Instagram , der nogle drenge der er begyndt at følge mig, jeg tjekker også lige hvad klokken er 07:40, jeg har jo massere af tid, så ingen grund til stres. Jeg går ind på værelset , sætter mig i min lænestol foran  mit  store vindue så jeg kan kigge ud over hele vores have, vi har en rimelig stor have, og et okay stort hus. endelig til det jeg har ventet på hele morgnen : jeg finder min dagbog frem. Kald mig bare barnlig, men jeg synes det er den bedste måde at komme af med tingene på, både de gode og det dårlige, og der behøver man aldrig at lyve om sine følelser, man skal bare være 100% sig selv. jeg bladrer den lidt igennem, jeg slår op på første side. Wow det længe siden at jeg har skrevet det. jeg har skrevet om mig selv, jeg læser det " Kære lille dagbog, Velkommen til mit liv. Jeg hedder Julie Von Bæk og er 14 år gammel. jeg bor i en lille by i Jylland , sammen med min Mor, far og lillesøster på 6. I min fritid kan jeg godt lide at være sammen med mine veninder (og er det næsten hver dag) i sær min bedsteveninde Maria som jeg har været bedsteveninder med siden børnehaven , og ellers går jeg til gymnastik. Jeg er 165 cm. høj og vejer omkring 48 kg. Jeg har mellemblond rimelig langt hår, har mørkeblå øjne også er jeg "kendt" for at have et virkelig stort og flot tandpasta smil." jeg stopper med at læse, da jeg høre en lyd, henne fra døren, " Julie..."  det er min lillesøster Sofie der står i døren , med sin lilla natkjole på og sit lange lyse hår totalt pjusket , jeg kan ikke helt  lade være at smile " Godmorgen Hva´ så Sofie?", " sover Mor stadig?" siger hun så  med sin søde lillepige stemme som man ikke kan stå for, " Nej det tror jeg ikke hun gør, så gå du bare ind til hende" Sofie smiler og løber så ud af døren, jeg kan høre hendes små bare fødder på gulvet, og høre at hun åbner døren til vores mors soveværelse, og ganske rigtigt min sover ikke, for hun siger da godmorgen. Jeg smiler lidt og så finder jeg en tom side, jeg starter som sædvandelig med " kære Dagbog" også skriver jeg ellers om hele min dag i går og lidt og hvad der skal ske i dag. Da jeg er næsten færdig bliver jeg forstyrret af min  Iphone der ringer, jeg tager den selvfølgelig, uden at jeg når at se hvem det er " Hallo?"  "Heeeej Det er Maria" " årrrh Hey friske, er du lige stået op eller  hvad" " næsten, men jeg kommer bare hen til dig om ca.10 min. ik?"  " Jo du kommer bare Maria" " Super vi ses om lidt så"  Hej hej" " Bib bib bib" også lagde hun på. Ja Maria cykler  altid hen til mig om morgnen hun bor 2 min herfra, også fordi min mor  køre os i skole, fordi vi bor ca. 10 km. fra skolen, også er Maria og Jeg alligevel næsten altid sammen efter skole. Så Maria er lidt ligesom en del af familien. Jeg skriver lidt videre , men slutter så. Jeg rejser mig og går ind i min mors soveværelse , hende og Sofie ligger i sengen og ser fjernsyn, " godmorgen skat, jeg troede ikke du var oppe" " Godmorgen, nå det har jeg været i lang tid" siger jeg og sætter mig på kanten af sengen, jeg sidder og kigger på facebook lidt, indtil jeg siger " Mor, Maria kommer lige om lidt, bare så du ved det, også skal du jo køre omkring 08:30 ik?" " jojo, jeg er jo også næsten klar skat.. Bare rolig" siger hun og griner lidt og jeg kan heller ikke lade være med at grine for hun ligger stadig under dynen, uden tøj, uden makeup, uden noget som helst  næsten, og så siger hun at hun snart er klar. Jeg smiler bare lidt af hende og kigger videre på facebook til jeg høre en ringeklokke dinge ude i gården. Det er Maria. Jeg rejser mig og går ud for at tage imod hende selvom det her jo nærmest er hendes andet hjem og hun sagtens kan finde ind selv.

                                  Jeg håber at i kunne lide det første kapitel, det er min allerførste Movella , og jeg har aldrig rigtig skrevet sådan noget før så, gi den et "like" hvis i kunne lide den, og vil have at der kommer mere om Julie i flere kapitler. <3 :)

                                                        

                                                     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...