Huset på havnen

Jeg mistede min søster Diana d.11 December, 1950.
Det hele var bare en leg... Til at starte med ihvertfald.
Lad mig forklare. Mig, Diana og vores mor boede på Cherbourg havn. Diana og jeg legede der hver eneste dag, og der var aldrig sket noget som det her før. Det var vinter, og der var faldet over en meters sne. Mor sendte os udenfor så vi kunne skovle sne ad vejen, men vi endte med at lege sneboldskamp i stedet for. Og så gled hun ned i vandet... Jeg kan stadig huske hendes fortabte blik da hun så op fra det dystre dyb...
Men nu er jeg her. Og heg er her uden hende.

3Likes
2Kommentarer
214Visninger
AA

1. Vandet og hjemmet


Jeg skyndte mig hurtigt ned ad den halvskæve trappe, mens jeg bandt mit tørklæde om min hals. Jeg kunne dufte min mors nybagte crossainter, og tog en da jeg passerede hende i køkkenet. Hun smilte trist og vinkede til mig, da jeg åbnede den også lidt skæve dør, og smækkede den i efter mig. Udenfor skinnede solen blændende hvidt, og jeg satte mig under det bredbladede træ, der havde stået foran vores hus siden min mor var barn. Den varme sommerbrise legede let med mit hår, og medbragte sig den salte duft as frisk fisk og havvand. Jeg kunne høre vandets lette skvulpen mod havnens halvrustne havneanlæg, og jeg kunne let skimte et skib ovre ved det fjerne Britanien. Jeg tog en sidste bid as min crossaint, før jeg smuldrede resterne ud i vandet. 

Til dig, min kæreste søster... Tænkte jeg, og så sørgmodigt ned mod havets dybblå bund. Havet glimtede tilbage til mig, og virkede på en eller anden måde mere blåt og fyldigt. Jeg kunne næsten mærke min søster ved min side, og høre hendes latter, men bare tanken om hende fik blanke tårer til at fylde mit syn. Vandets evige banken mod havnens orangerustede bred fik mig tilbage til nu'et. Jeg kunne mærke min balance blive trukket ned mod havnens endeløse vand, men jeg trådte hurtigt tilbage på de ulige brosten.

Jeg så over på det fjerne Britanien en gang til, og så tilbage til Cherbourgs havn. Cherbourg var som altid smuk, og det myldrede med mennesker overalt på den hede havn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...