Smykket


0Likes
1Kommentarer
46Visninger

1. Smykket

 Smykket
Musikken dunkede højt i mit hoved, jeg sad på sengen med min danskbog. Det var søndag og jeg havde en masse lektier for, min koncentration blev ik ligefrem bedre af det høje musik der spillede, men jeg kunne ik ta mig sammen til at lave det. Mine fingre lukkede sig sammen om den varme kop te jeg sad med. Min mor kaldte og sagde vi skulle over til morfar, han havde fødselsdag idag. Jeg smilede og satte benene ned fra sengen. Jeg stillede teen fra mig og gik ud til min mor. Hun skulle lige gøre noget færdigt inden vi kørte, så jeg snuppede pakken fra mit skrivebord og tog bilnøglen. Jeg åbnede døren og den lune vind og solens stråler pustede mig i ansigtet. Jeg trykkede på bilnøglen og bilen lyste op et sekund. Snart kom min mor ud til mig og satte sig ind ved siden af mig. Hun startede bilen og jeg tog mine høretelefoner på. Jeg rullede vinduet ned og mærkede en glæde da den lune aftenvind pustede mig hårdt i hovedet og mit hår blæste ustyrligt rundt. Musikken spillede i takt med træerne og vejen der gled forbi mig. 
Bilen kørte ind i indkørslen og jeg tog mine høretelefoner ud og lagde dem i min lomme. Vi gik hen til døren og en spænding bredte sig i kroppen på mig. Min morfar åbnede, smilede og gav mig et kram. Han inviterede os indenfor og jeg trådte ind i hans gang. Duften af stegt kød nåede mine næsebor, og jeg gik ud i køkkenet, tog et glas vand og satte mig ind i stuen. Snart kom min morfar ud til mig med en pakke pakket ind i cremefarvet papir. Han gav den til mig og sagde jeg skulle passe godt på den. Jeg kiggede lidt på den, og pakkede den forsigtigt ud. Inden i det cremefarvede papir lå en halskæde, en meget smuk halskæde. Mit hjerte hamrede for jeg kunne se den havde tilhørt min mormor som døde sidste år. Jeg kiggede op på ham og en tåre faldt fra hans øjenkrog. Jeg tørrede den forsigtigt af med mine fingre. Jeg kiggede derefter ned på halskæden igen. Den var rund og glat, sølvet snoede sig smukt op af den runde overflade. Smykket lå midt i min håndflade og min morfars rynkede fingre lukkede forsigtigt min hånd sammen om det kølige smykke. Han rejste sig og rakte ud efter min hånd, vi gik ud i køkkenet og satte os alle til bords. Snart snakkede vi alle muntert sammen. Da klokken var ved at være mange sagde vi farvel til min morfar og satte os ud i bilen. Jeg satte mine høretelefoner i men faldt i søvn et par minutter efter. Jeg vågnede ved lyden af sten der knasede under bildækket, mussikken spillede stadig svagt i mine ører. Jeg løftede hovedet og dannede mig lige overblik over hvor jeg var henne og tog mine ting. Vi steg ud ad bilen og gik indenfor. Min mor gav mig et godnatkys og jeg gik ind på mit værelse. Da jeg havde lagt mig, faldt jeg straks i søvn. 
Jeg slog øjnene op, jeg kunne høre fuglene kvidre og solen stråler skinnede ind gennem mit vindue. Jeg kunne kun tænke på smykket fra igår. Jeg listede ud i køkkenet og snuppede bilnøglen, og gik udenfor til bilen. Min natkjole svang rundt om mine ben, og den halvkolde disede morgen slog mig imøde. Jeg ledte desperat efter smykket i bilen men uden held. Mit hjerte hamrede der ud af, hva nu hvis det var væk. Jeg gik indenfor og prøvede at huske hvor jeg sidst havde haft det. Min mors telefon ringede og jeg kunne høre hun gik ud og tog den. Hun lød bange, jeg gik ud, og kiggede på hende. Tårende væltede ned fra hendes øjne. Jeg kunne høre gråden i hendes stemme da hun sagde "vi er på vej". Jeg blev bange hvad var der sket?
Min mor sagde ikke et ord i bilen, hun prøvede at holde tårene tilbage. Jeg kiggede stift ned på vejen. Vi drejede ind til hospitalet og nu blev jeg for alvor bange. Min mor styrtede op af hospitalsgangene og drejede ind ved en af de små hospitalsstuer. Min morfar lå derinde...! Mine tårer begyndte ligeså stille at trille ned af mine kinder. Min mor gik over og tog hans hånd. En læge kom ind til os og sagde at han havde fået et hjertestop, og muligvis ikke ville klare den. Han gav mig også et smykke, nej smykket.  Jeg knugede det ind til mig. Tårene strømmede ned. Det var det eneste minde jeg havde tilbage om ham. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...