Natten - Oneshot

At gemme sig fra sig selv, er aldrig let. For når man ignorere facten af, at man ikke har det fantastisk, bliver alt 100 gange sværer, men forbliver det sådan?

2Likes
0Kommentarer
162Visninger

1. Kapitel 1

Mørket har så stille lagt sig over byen, klokken er sent om natten. Jeg går rundt og spadsere rundt på gaderne, endnu en dag. Måske jeg burde introducere mig selv?  Jeg er en pige på de 18 år. Jeg går på gymnasiet. Jeg har en mor og far, de er skilt. Jeg har en lillebror og en kat. Mit liv er, mildest sagt, ved at falde af hinanden. – Jo. Jeg har veninder. Men det føles ikke sådan. De er her ikke for mig. Ingen ved hvordan jeg har det.. Jeg ved det ikke selv. Jeg MÅ ikke indse at jeg har det dårligt. Det kan jeg ikke overskue! Lige nu, er det jeg bruger mest tid på, gymnasiet og så at spadsere rundt på gaden midt om natten.. Når ens forældre sover.
Jeg sukker kort og går så videre. Klokken er snart.. 01:27? Jeg burde nok få gået hjem af.
  Jeg går igennem legepladsen, med besvær. Kryb. Jeg hader kryb! Kryb har aldrig været min ven. Faktisk, de værste ting der findes i verdenen. – Efter fake mennesker. Dem kan ikke lide. Og jeg understreger, ingen. Jeg kigger ned på mit ben, hvor der kravler et kryb op. Ad! Jeg får den ihærdigt væk med hænderne og tager mig så til at gå videre. Det er nok bedst. 

Jeg når hen til en stor tunnel. Ved enden er der en lille dreng, der.. Løb væk? Er jeg SÅ grim at kigge på? Suk. Hvis bare.. Jeg kunne spole tiden tilbage og få ordnet nogle ting. – Så ville jeg nok stadig have kæreste på og have nogle rigtige venner. Men jeg gør da intet rigtigt. Da jeg er nået halvvejs, bliver jeg lidt træt. Det er nok på grund af mad mangel. Jeg har ikke fået noget siden aftensmaden. Jeg fortsætter stille roligt, men falder hurtigt på jorden og sover stille ind. Ind i en anden verden. En verden hvor alt er perfekt. Jeg er perfekt. Jeg er smuk. Jeg har venner. Mad. Kæreste. Hvad mere kan man ønske sig? Jeg går stille og roligt, så jeg ikke misser en eneste ting. Det kan bare ikke ske! Mit smil er stort. Så stort har det ALDRIG været. Men jeg er glad. Virkelig glad. Jeg går videre og videre, indtil jeg når hen til et flot træ. Et virkelig flot træ. På træet hænger der nogle små blomster. Jeg tager et stykke. Jeg dufter til den. Sådan en flot duft. 
Jeg går så videre. Her er der en masse dyr. En masse dyr der ikke findes i verden. Jeg finder et lille, sødt dyr nede ved siden. Er den.. Alene? Ensom? Jeg kender udmærket til det. Derfor jeg tager den op og kigger på den. Den har mange farver, en stor mund. Men ellers er den flot. Rigtig flot. Hvorfor bliver den holdt sådan udenfor? 
Jeg mærker en smerte ved min hånd.. Smerte? Hvordan kunne det findes her? Jeg kigger ned på hendes hånd, hvor dyret har bidt mig. Jeg falder dramatisk på jorden. 

Jeg vågner svedende op. Jeg rejser mig op og tager mig til panden. Hvad fanden var der lige sket? Jeg husker alt. Helt tydeligt. Det føltes så.. Virkeligt. Jeg løber resten af vejen og hen til mit hus. Det er nu. Alt skal ændres. Mit liv skal blive bedre. Det kan ikke blive ved sådan. Jeg må finde mig nogle veninder. Det kan godt lade sig gå. Jeg er ikke SÅ grim, vel? Og lidt sød kan jeg da godt være? Ja. Det kan jeg. Jeg åbner ihærdigt døren op og går direkte ind på mit værelse. Jeg lægger mig i min seng med et stort smil om læben. En ny stat. En ny start med venner, glæde og familie. 
Jeg lukker blidt mine øjne i, og falder i en dyb søvn. Men sandheden er, at jeg aldrig har sovet så godt her. Derfor er smilet ikke til at få væk fra mine læber.
 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...