Sådan er det nu

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2014
  • Opdateret: 24 maj 2014
  • Status: Igang
Der udbryder pludselig krig i verden og den 15 årige Olivers kamp mod at finde sin familie begynder. Han skal overlever sult og død, men heldigvis finder han en ny familie på vejen og de hjælper hinanden med at finde deres familier...

0Likes
1Kommentarer
80Visninger
AA

1. Prologen

Jeg vågnede med et skrig og satte mig op. Jeg kunne mærke sveden drive af mig og hører de andre omkring mig mumle til mig.

 

”Læg dig til at sove!” Lød det mumlende fra flere.

”Ikke igen... det er jo hver nat nu!” Lød det fra et par stykker også.

 

Det var først nu jeg lagde mærke til, at det ikke kun var sved der drev ned af mine kinder. Også tårer blandede sig mellem sveden. Jeg tørrede dem hidsigt væk og rejste mig fra min plads. Jeg ville på ingen måde kunne falde i søvn igen, så jeg kunne lige så godt gå min vej og lade de andre få fred.

Jeg tog ikke mine sko på, men lod dem stå ved min plads. Jeg kunne bedre liste mig lydløst omkring mellem alle de andre uden dem. Desuden var de ikke meget værd mere. De var hullede. Helt igennem totalt slidte og ødelagte, så jeg kunne lige så godt, vænne mig til ikke at bruge dem.

 

Jeg havde allerede vænnet mig til det sparsomme lys, der var omkring os. Mørket var blevet en ven og en trofast en af dem. Jeg havde før været meget bange for mørke, men nu var det lige omvendt. Lys gjorde mig usikker og utilpas. I lys kunne man ikke så godt gemme sig.

 

Mens jeg efterlod de andre sovende og listede mig væk, tænkte jeg på min drøm igen. De havde ret. Det var hver nat nu, jeg vågnede skrigende af den. Jeg kunne ikke gøre for det. De andre havde slet ikke set de ting jeg havde set. De havde ikke oplevet det hele, på samme måde som jeg havde.

 

Jeg tørrede igen et par tårer væk fra mine kinder og besluttede mig for, at det var slut med at græde. Det var fortid og fremtiden var det vigtigste nu. Hvis vi havde én.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...