My child, not yours (pause)

En gruppe på 7 venner. Seks drenge og en pige. Selvfølgelig forelsker nogle af de seks drenge sig i den ene pige, men kun en vinder hendes hjerte, nemlig Jake. Jake Williams på 17, bliver forelsket i sin bedste veninde Jessica Belkins. De andre drenge bliver selvfølgelig jaloux, men accepterer det. En dag finde Jessica bare ud af det, at hun er gravid! Da hun skal til at fortælle det Jake, får hun at vide, at han ikke elsker hende mere og han slår op med hende, for en anden! Men i virkeligheden kan han ikke klare at fortælle hende, at han skal rejse jorden rundt i et år. Vil Jessica finde ud af sandheden? Hvad med Jake? Vil Jessica kunne klare presset? Hvad med barnet? Hvad med Mike, en af de seks drenge, som er lune på Jessica? Hvordan vil det ende? *læsning på eget ansvar*

10Likes
16Kommentarer
4723Visninger
AA

1. 1// flash back

Hvis i har læst min historie første gang jeg udgav den, så vil i nok lægge mærke til, at den har ændret sig lidt. Første gang jeg udgav mine kapitler var jeg måske 12 år, så jeg vidste ikke så meget om graviditet og alt sådan noget. Selvom jeg stadig ikke ved så meget om England (fordi jeg er en mere amerikansk pige) så har min historie forbedret sig en del. Jeg har stadig ikke rettet alle mine kapitler igennem, så på et eller andet tidspunk vil niveauet falde og stavefejlene stige i høj grad. Jeg arbejder stadig på det, men håber, at jeg bliver færdig i en nær fremtid og at kapitlerne bliver længere og måske endda bedre.

Jessicas synsvinkel

Jeg kiggede på æsken, som testen havde ligget i. Jeg skulle vente i 10 minutter, før jeg ville få svaret at vide. Jeg satte mig nede på gulvet og tog mig til hovedet. Hvad nu, hvis jeg var... Gravid... Hvad skulle jeg så gøre? Min første tanke var en abort. Jeg var ikke specielt interesseret i at blive mor. Hvis jeg var ...gravid... så ville jeg ikke være mere end lidt over en måned henne, så babyen var vel kun et foster? Den ville vel ikke engang være sådan... levende... En anden side af mig sagde, at det ville være forkert af mig. Kostede det ikke også penge at få en abort, her i England? Og skulle man ikke også være 18? Jeg var lige fyldt 17, blot nogle måneder før. Heldigvis så, havde det været juleaften og nytårs-aften, nogle uger før. Jeg kiggede på min mobil, for at se hvad klokken var. Der var kun gået to minutter, selvom det føltes som to timer. Jeg lagde arrigt min mobil på siden af håndvasken og satte mig på gulvet. Det var som om testen blev større og større, jo længere tid, der gik. Hvad var der sket? En 17-årig pige, burde ikke bekymre sig om sådan noget her. Igen tvang jeg mig selv til at tænke, hvad jeg skulle gøre med barnet. Igen var abort, min første tanke. Jeg ville ikke have et barn nu. Hvad med Jake? Hvis jeg nu var, øh gravid, skulle jeg så sige det til Jake? Hvis jeg nu valgte en abort, burde han så overhovedet vide, at jeg havde været gravid? Kostede en abort penge Mit hoved dunkede. Jeg besluttede, at hvis jeg var gravid, så skulle Jake vide det. Specielt hvis jeg gerne ville beholde barnet. Barnet... Fosteret... Jeg rejste mig op og tog fat i min mobil og kiggede klokken. Der var gået otte minutter. Det føltes som otte timer. De længste otte minutter i hele mit liv! Igen kiggede jeg på mit ansigt. Mine brune øjne var ikke længere matte, men havde en skinnende effekt. Tårer. Jeg havde min mors øjne. Hendes havde også bløde, mørkebrune, mandel-formede øjne. Jeg hørte min telefon bibbe. Jeg havde gået en sms. Jeg tog den op og så, at det var Jake. Jeg turde næsten ikke åbne den.

Hej Jessica. Jeg vil rigtig gerne snakke med dig. Kan jeg komme over?

Stod der i sms'en. Hvad ville han snakke om? Mit hjerte bankede hurtigt. Jeg opdagede at de ti minutter var gået. Jeg tog forsigtigt testen op. Der var to, blå streger. Jeg tog æsken op, for at se hvad to, blå streger betød, selvom det i alle film, som overhovedet var lavet, betød to, blå streger, at man var gravid. Den her test var ikke meget anderledes! Jeg var gravid! Jeg tog min mobil op og skrev til Jake.

Hej Jake. Kan vi mødes i parken, ved springvandet?

Jeg havde ikke lyst til at mødes her. Det var bedre, med et mere neutralt sted. Hvis vi var i offentligheden, så kunne det være, at han heller ikke blev så vred. Hvis han blev vred. Testen kunne jo være forkert, men jeg havde ikke tid til at tage den anden. Okay, Jess. Du skal bare sige til ham, at du er gravid. Det kan vel ikke være så svært. Jeg tog en dyb indånding og gik ud til min entré. Jeg smed testen ned i min taske. Jeg skulle have beviser med. Parken lå lige overfor min lejlighed, så det tog ikke så lang tid, at gå derhen. Jeg skyndte mig. Jeg kunne se, at Jake ikke var kommet endnu. Jeg satte mig nervøst på en bænk og kiggede rundt. Mine ben rystede ustyrligt. 
"Hej Jess" Sagde en mørk stemme bag mig. Det var Jake. Jeg fik et kæmpe chok og tog mig til mit hjerte. 
"Hej Jake. Sæt dig" Sagde jeg. Utroligt nok, rystede min stemme ikke. Jake satte sig. Hans hår havde samme brune farve, som mine øjne. En blød, chokoladebrun farve. 
"Jeg vil gerne fortælle dig noget" Sagde Jake. Hans øjne undgik mine, men jeg havde ikke noget imod det. Jeg nikkede.
"Jeg skal også fortælle dig noget. Noget vigtigt" Sagde jeg intenst. Jake nikkede også.
"Du kan bare starte" Sagde han. Jeg nikkede endnu engang og prøvede at få ordene ud, men det var som om de sad fast i min hals. 
"Du burde starte" fik jeg til sidst fremstammet. Jake nikkede også igen. Det var begyndt at blive lidt akavet.
"Det er lidt svært at forklare, men.. Kan du huske Megan, fra isboden der nede?" Sagde Jake og pegede på en lille isbod langt nede i parken. Jeg kiggede på den. Det var en lille, hvid, firkantet bygning, med et pastelfarvet, rundt skilt på, hvor der stod Ice cream and co.
"Ja, selvfølgelig husker jeg hende. Hun gav os halv pris" Sagde jeg og smilede. Hun havde været utrolig sød. Det havde nu også været en god dag.
"Ja.. Jeg kommer sammen med hende nu. Jeg slår op med dig" Sagde han. Det var som et slag i min mave. Jeg drejede mit hoved og kiggede ham direkte i øjnene. Hvad sagde han lige?! 
"Undskyld, hvad?!" Råbte jeg og rejste mig op. Hvordan kunne han bare, lige ud af det blå, sige sådan noget? De måtte vel have datet, siden han kunne være så sikker! Den idiot. Vreden steg op i mig og jeg mærkede at mit hoved blev helt rødt.
"Jeg er ked af det, Jess, men jeg.." Startede han og rakte ud efter mine hænder. Jeg rev mine hænder arrigt til mig.
"Du skal ikke Jess´mig! Du var utro!" Skreg jeg ham i hovedet. Jeg kunne se ud af øjenkrogen, at to kvinder kiggede chokeret på mig. Jeg vendte mig om og skyndte mig tilbage mod min lejlighed. Jeg var morderisk vred. Han kunne rende mig! Hvis han ville være sammen med grimme Megan, så kunne han da kræftedme få lov til det. 
"Jessica, kan vi ikke snakke?" Råbte han efter mig. Øøh, nej! Selvfølgelig ikke! Han slog ligesom op med mig? Hvad ville han overhovedet snakke om? Jeg åbnede arrigt døren og løb ind og smed mig i min seng. Verdens dårligste dag! Jeg hørte et bib komme fra min mobil. Jeg tog den vredt op og kiggede. Det var Jake. Fucking Jake. 

Undskyld Jess! Jeg elsker dig, men jeg vil gerne være sammen med Megan. Kan vi ikke være venner?😘

Jeg læste den om og om igen. Havde han virkelig nerverne til at skrive sådan til mig?! Efter at have kendt hinanden i så mange år, troede han at den ville virke på mig! Ha, tro om!

Nej vi kan ej, din idiot! Jeg håber dig og Megan falder død om! Du skal aldrig kontakte mig igen!!

Jeg sendte den og blokerede ham. Så kunne han ihvertfald ikke kontakte mig. Jeg slettede også hans nummer. Han havde ikke fortjent en plads i min telefon. Jeg skyndte mig ind på Facebook, slettede og blokerede ham. Jeg gjorde præcis det samme på Instagram og Snapchat. Til sidst slettede jeg alle mine sociale medier og slukkede min telefon. Ingen skulle kontakte mig. Jeg mærkede nogle varme tårer, trille ned af mine kinder. Jeg mærkede kvalmen stige op i min hals. Helt automatisk fløj min hånd ned til min mave. Så var det kun mig og den. Barnet. Måske kunne den fornemme, hvad der var sket. Jeg var ikke længere i tvivl om, hvad jeg ville gøre med den. Jeg ville beholde den. Barnet fortjente at få en chance for at leve. Jeg ville elske den. Den ville aldrig mangle noget. Undtagen sin far. Jeg kunne vel ikke lade være med, at fortælle ham noget. Jeg måtte vel finde ham igen. Det kunne ikke være så svært. Men jeg orkede ikke at finde ham nu. Min energi var helt væk. Der var sket så meget. Jeg rejste mig stille op og gik ud på badeværelset. Jeg tog alt mit tøj af og smed det i en bunke. Jeg lod vandet i bruseren løbe til det blev varmt. I mens det skete, kiggede jeg mig selv i spejlet. Min mave var lige så flad, som den plejede at være. Den bulede lidt ud, men det havde ikke noget med en mulig graviditet at gøre. Det havde noget med min kærlighed til junkfood at gøre. Vandet var blevet varmt, så jeg trådte ind i badet. Det brand varme vand, løsnede mine muskler og gjorde mig mere afslappet. Jeg skulle nok komme igennem det her. Selvom det ville være svært.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...