Vi var mange

Jeg vil ikke skrive om historien. Den skal læses uden baggrund.

0Likes
0Kommentarer
92Visninger

1. Vi var mange

Vi var os. Vi var ikke mange og vi var ikke ét. Vi gled fra hinanden med strømmen. Vi blev trukket af fremtiden. Vi blev trukket væk, for måske at blive presset sammen igen.

 

Da vi ikke var ét var valget ikke det samme. Vi valgte og vores valg trak os fra hinanden. Nogen af os skulle ad en anden vej allerede og derfor blev vi splittede. Vi var ikke så enige som vi ellers havde troet vi var. Vi kunne ikke alle vælge det samme, og heller ikke vælge det hele. Èn ville måske til et helt andet land, en ville være astronaut, en ville være pianist, en ville være hundeklipper. Vi sprang alle i forskellige retninger og imod et nyt os. Vi kunne se os selv som det hele og som intet. Vi kunne genkende os selv det ene øjeblik, hvor efter vi måske var væk i det næste.

 

Med solskin og fuglesang ville vi gerne kunne beskrive den dag den vi skulle tage stilling, og vælge vores veje. Desværre havde landet i flere dage ligget under konstant regn, og fuglesangen var begrænset.

 

Det hele var som på film. Regnvejr på en trist dag.

 

Folk vadede rundt i vandpytter, med store klodsede paraplyer dinglende over deres hoveder. Hele verden så grå ud, og ansigterne sammenbidte med skuldrene oppe om ørene.

 

Vi faldt ikke ind i mængden. Vi stod med vores klumpede taske og drivende våde krop, med tøj klæbende til vores hud. Vi ventede. Måske frygtede vi også lidt den tur vi skulle tage. Den forandring vi skulle igennem.

 

Bussen kom efter noget tid og vi steg alle ind. Vi købte billetter til alle vores ideer og satte os. Nu var taget afsted og der var ingen vej tilbage. Den ene af os var for gammel og ikke en der skulle tages videre med på turen. Og da stoppede bussen. Den gamle blev blæst ud som med vinden. Vi var en mindre og nu var der en fremtid mindre at holde styr på. Idag kom alle fremtiderne på bordet. Vi kunne ikke alle være med ved det sidste stop. Vi kunne ikke alle være hovedepersoner. De andre blev blæst ud hen af vejen, men holdt sig ikke ret langt væk fra bussen. Vi skulle tage stilling til det hele. Hvad var mulighederne? Hvad kunne vi leve op til? Hvem ville vi kunne holde os fast på, og hvem var kun idé og fantasi? Efterhånden var der ikke flere tilbage end én.

 

Den sidste var nu alene. Alene med den sidste fremtid. Bussen forsvandt under den ene, og nu svævede denne op ad en vej af glas. Der kunne den spejle sig, og genkende sig selv, men glas er skrøbeligt, og over hende svævede også alle de andre. De var med som bipersoner. Man må gerne se sig tilbage over skulderen, bare man også kan se frem ad. Den ene var dem alle, og af alle havde den ene valgt ét.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...