Slowly At First

om hvordan han blev forelsket hende (du bestemmer selv hvem han/hende er) (Bidrag nr. 2 til en flænge i himlen konkurrencen mulighed nr. 3)

0Likes
0Kommentarer
138Visninger
AA

1. Slowly At First

Han læste en gang en linje i en bog. ”I fell in love the way you fall asleep. Slowly at first, then all at once. ” Det var en stor ting for ham, fordi han ikke plejer at læse. Okay, han plejer at læse, men kun fysik ting, science fiction, fakta og nogen gange Bens kemi reporter når han havde for travlt eller var for træt til at læse andet, men han læste aldrig fiktion. Harry Potter havde været den eneste undtagelse, og den havde han startet da han var otte.

Han havde fundet den på kaffebordet inde i stuen. Den lå der bare. På det tidspunkt viste han ikke det var hendes; viste ikke hun elskede at læse, og de fleste nætter sad hun et eller andet sted med en bog så resten af hendes venner ikke kunne finde hende. Han havde ikke vist det… men han havde taget den op og begyndt af bladre i den.

Siderne var slidte-han forstod senere, da hun fortalte ham det var hendes ynglings bog-og da han var forbi de første par sider, kunne han ikke stoppe. Han læste det hele. Og da han kom til den linje gav alting mening.

Det startede langsomt ud. Når han kiggede tilbage var han ikke sikker på hvornår det startede.  Måske første gang han så hende. Der havde været en tiltrækning fra starten. Hun var høj, med en fin krop, perfekt tonet muskler på hendes arme og mave, langt blondt hår og fulde læber. Hun havde været sød, men så snart de stål grå øjne mødte hans, viste han sød var noget der ikke ville give hende retfærdighed.

De var begge en smule usikre den gang. De havde gjort noget ved det på forskellige måder. Hun var sarkastisk og levede altid i nuet, hun udfordrede ham hele tiden. Og han spillede ligeglad og cool, altid lavede jokes, lige så hurtig med sit comeback som han var på hans fødder. På mange måder var de forkerte for hinanden. Men på en eller anden måde var d også det bedste match.

Fordi lige meget hvor meget hun pissede ham af, et eller andet fik hende til at gå tilbage til ha, sulten for mere. Måske viste et stykke af ham allerede der, kunne føle det gro i hans knogler-et begær til at være tæt på hende, at høre hende grine eller bare hendes stemme, fange lygten af vanilje fra hendes hår mixed med hendes duft af roser.

Han havde altid været smart, så når han opføre sig dumt, men når det kom til hende havde han ingen ide. Da han mistede hende (første gang) imens han trænede, var første gang han tænkte det her kunne være den rigtig ting. Han havde aldrig følt sådan en stor smerte, i alle hans 16 år i det øjeblik, stå der ved vægten, lærte han første gang hvordan der føltes når dit hjerte bliver revet ud af ens bryst.

Han havde hørt en masse af børnene i skolen talt om knuste hjerter. Han viste de aldrig ville føle noget i nærheden af det han følte.

Og for at være ærlig, så var han bange for det. Han var en fyren; fyren der flirtede med hver en ting der bevægede sig bare fordi det var sjovt. Han gjorde intet dybt. Ikke fordi han ikke følte det, men come on. I hans alder og gå i de dybe ting… man ville bliver tosset. Når valget var imellem at grine eller græde, ville han for en vær pris vælge at grine.

Han ville ikke tænke på at han måske bare var ved at blive moden. At hans følelser begyndte at bliver virkelige, han gjorde det bedste for at fortælle ham selv det modsatte. At grunden til at hun tænkte på hende hele tiden var hormoner. Og han ville ikke leve et liv hvor han viste hans hjerte ville bliver revet ud hver gang han mistede hende.

Så det startede langsomt, indtil det bare skete. Det skete ligesom bogen havde sagt-en svimmel tur af følelser der gjorde ham mundlam. Han tænker det var da han så hende sidde i den fyldte sports hal med en gruppe børn, imens hun prøvede på at synge med på rytmerne fra børnesange. Hun grinte nervøst når hun ikke kunne huske teksten og smilte når børnene grinte med. Senere, da hun åbnede op for ham, forstod han hvorfor han ikke havde lært sangen. Men i det øjeblik, var det eneste han kunne forstå var at han elskede hende. Bare sådan, viste han det.   Han kunne ikke undvige det længere. Han var hendes.

Og det var sådan det var, det var hvordan det skete.

Langsomt først. Og så det hele på en gang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...