The Hunger Games- Abigails fortælling

Kampen for livet. Frygten for at slå ihjel. I denne fanfiction følger vi pigen, Abigail Valentine, som bliver valgt til dødsspillet. Den rødhårede pige, har ingen erfering med kamp. Hun ved kun hvordan man overlever, som hun har læst om. Men kan viden hjælpe en med at vinde, og hvad gør man når man skal kæmpe mod en som man har kær? The Hunger Games-Abigails fortælling

2Likes
0Kommentarer
243Visninger
AA

1. Kapitel 1

Kapitel 1

Jeg vågnede op tideligt. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå i min seng i nogle minutter før jeg rejste mig, og klædte mig på. Min mor rumsterede allerede ude i køkkenet, som hun plejede at gøre. Jeg kastede et blik op på uret, klokken var 5. Jeg havde fundet min pæneste kjole, som var gul med blonder. Mit flammerøde hår, lod jeg bølge ned af ryggen. Da jeg gik ind af døren sagde min mor godmorgen, som sædvanlig. Denne gang bare mindre glad. Det var nemlig høstdag. Min far sov stadig, og ligeså gjorde min storebror Josias. Josias var 17 år, og kunne stadig deltage i høsten ligesom mig. Jeg var nemlig kun 15 år. Jeg fandt mine sandaler frem, og gik ud af døren. Alle skodderne var lukket fra morgenstunden, og jeg gik på gaden i Distrikt 1 uden andre. Jeg var nervøs, selvom der ikke var særlig stor sandsynlighed for at jeg ville blive valgt. Min familie var meget velhavende, min mor var nemlig læge, og min far skolelærer. Vi boede i et hus i midtbyen, som havde en stor have indtil en lille gård. Jeg satte mig på en bænk på torvet, og betragtede byens stilhed inden jeg gik hjem igen. Jeg var den dygtigste i skolen, og jeg ville læse til lærer ligesom min far. Jeg var kun god fagligt, alt det med havearbejde og praktiske ting, var ikke lige min kop te. Da jeg kom ind var min far, og min storebror stået op. Min mor havde lavet den sædvanlige havregrød, som vi altid fik på høstdagen. Der var der nemlig ikke tid, til at købe frisk brød hos bageren. Jeg satte mig ved langbordet i den lille spisestue, begyndte jeg trist at spise min havregrød. Sidste år blev min veninde valgt, og hun klarede ikke engang overflødighedshornet. Jeg var knust, og jeg nægtede at se videre i dødsspillet. Da jeg havde spist vaskede jeg min tallerken af, og satte den på plads i skabet. Jeg gik ud på badeværelset for at sætte mit hår. Alle mine fregner trådte tydeligt frem på min blege hud, og mine grønne øjne skinnede klart. Jeg lavede en fransk fletning, med nogle blomsterspænder puttet i. Da jeg kom ud fr badeværelset, var min familie klar til høsten. "Det er tid", sagde min mor, og min familie begav sig ud på torvet. Da vi havde fået taget vores blodprøve blev vi delt op i grupperne. Vi så den sædvanlige film, og hørte de sædvanlige ord. Da det var tid til at få valgt drengen og pigen, blev der helt stille. Alle var nervøse, og jeg tog en dyb indånding. "Damerne Først", blev der sagt, og jeg kiggede nervøst hen mod min bror. "Abigail Valentine!" sagde Andrea, som var vært for mit distrikt. Jeg kiggede rundt med tårer i øjnene, og trådte ud på midtergangen. Folk kiggede på mig med medføelse, og forståelse. Jeg gik op på scenen, skræmt for vid og sans. Jeg havde lyst til at stikke af, og aldrig komme tilbage. Hvad skulle jeg gøre?. "Så er det tid til mændene", sagde Andrea, og smilede stort. Hendes kridhvide hud strålede som glimmer i solens skær, og det var helt uudholdeligt at se på. "Åh nej, Josias Valentine", sagde hun så, og jeg spærede øjnene op. Det var min bror! Jeg skulle kæmpe mod min bror.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...