More than death.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 maj 2014
  • Opdateret: 20 aug. 2014
  • Status: Færdig
Under Helene & Pauls bryllup, vente alt op og ned, de nåede aldrig deres brudevals, da Allisons krop gav op og derefter gjorde Helenes. Helene måtte få et kejsersnit og Allison, ja hun måtte få Harrys ene halvdel, af hans ene lunge og desværre mistede de hende undervejs. Men nu ligger Allison i koma og nye udfordringer er kommet. Tre måneder er gået og Niall har opgivet alt om, at Allison skulle vågne, så hans bryllup er blot 2 måneder væk. Zerrie har fået deres søn, Louis & Eleanor måtte udsætte deres bryllup, Liam & Sophia er blevet forlovet. Ryan er taget hjem til Danmark, hvor hans bedstefar blev syg og desværre er gået bort. James rejste med Ryan hjem og opsagde sit job, pakkede alt sammen og flyttede til England. Harry måtte opgive en halv lunge og har siden ikke forladt Allisons side.
Vil Allison vågne op? Vil Nialls bryllup blive stoppet, før det er for sent? Hvad med Harry, vil han blive siddende ved hende for altid?
Det her er 3’eren af More than this & More than faith.

130Likes
385Kommentarer
53676Visninger
AA

8. Chapter 6.

 

"Call my name and save me from the dark"
- Evanescence.

Mit hoved ligger på Allisons seng og resten af kroppen sidder på stolen, jeg faldt i søvn og normalt sover jeg på sengen ved siden af, men jeg snakkede til hende og babyen i går. To uger nu mere gået og hun går snart ind i 5 måned, både med graviditet og koma, alt er virkelig hårdt og Niall er færdig, brylluppet er officielt slut og det er jeg taknemlig for, ja jeg elsker stadig Allison, men jeg ved også bare, at der ikke sker mere og ikke mellem hende eller jeg, udover min datter. De sidste to uger har været meget hårde og jeg har skændes med drengene en del og er blevet båret ud herfra, op til flere gange, da jeg åbenbart ikke sover nok, eller det mener de. Men jeg vil ikke være den far, som ikke er der til scanningerne, så kan i kalde mig sindssyg, eftersom jeg kan se på barnet hver dag. Men jeg vil ikke gå glip af det. For hun vokser og tænk jeg nu kan sige hende, har faktisk købt en bamse til hende og okay måske ser hun den ikke, ikke før om 4 måneder. Omg, jeg er far om 4 måneder! Hvis alt går vel.
I løbet af de to uger, så har jeg set en gang mere, at hendes øjne åbnede sig svagt og det værste er, ingen tror på mig og jeg forstår dem godt, for vi alle er i en situation, at vi vil se beviser før vi tror.
Men nu sidder jeg som sagt her, på stolen og med hovedet i Allisons seng, hvor jeg sover. Jeg snorker måske nok, for det gør jeg tit. Jeg mærker en hånd i mit hår og det får mig skam til at vågne.
”Harry” hører jeg svagt og ser straks i mod døren, men den er lukket, så lukker bare øjnene igen, det er sikkert syner og jeg jo er skide træt.
”V…a…va….nd” jeg gør egentlig ikke noget, men mærker bare en hånd i mit hår og en stemme der igen svagt siger:
”Harry” jeg åbner øjnene og ser hurtigt på Allison, da de velkendte brune øjne rammer mig og jeg rejser mig hurtigt op.
”V….a…va…nd” hendes stemme er svag og jeg nikker bare hurtigt, inden jeg tager fat i vandet og den mærkelig kop(Som man kan bruge til småbørn, så de ikke spilder). Jeg løfter lidt hendes hoved op og hjælper hende med at holde koppen. Hun ligger sig svagt ned igen og jeg ser stille på hende, inden jeg kærtegner hendes kind.
”Hvor er det godt, at se dig igen smukke” siger jeg stille og jeg mærker godt hendes øjne er svage, da de blinker flere gange og jeg kysser hende kort i panden.
”Jeg henter din mor, hun vil blive så glad!” jeg skal til at gå, da en hånd svagt griber fat i min tommelfinger og jeg drejer stille hovedet i mod hende.
”J..e..jeg… ti..”
”Sssh, slap af, du er lige vågnet” jeg kan godt med en anelse, regne hendes ord ud, men om det er et ikke eller gør, det ved jeg ikke og vil ikke hører det lige nu. Jeg kysser hendes pande kort, inden jeg forlader hende.
Jeg går hurtigt ud på gangen, inden jeg bare søger og søger, ikke efter Paul eller Helene, dem ved jeg hvor er, men det er nu hendes doktor., for han bør vide det og måske nok tjekke hende.
Jeg hører hans stemme og inde på et andet værelse, jeg går derhen og kigger ind, da jeg skimter ham og jeg banker svagt på, inden han ser rundt og kigger undrende på mig.
”Hun er vågnet” siger jeg stille og han ser chokeret på mig, inden han følger med mig og ind på hendes værelse.
”Allison” siger han kort og går hen i mod hende, inden han lyser hende i øjnene og denne gang ser han glad ud.
”Ja i live er hun Harry, dog faldet i søvn igen, men det er forståeligt, hun har sovet længe og er udmattet, så hun skal lige vende sig til det hele. Bare fortæl Helene og Paul det, men så heller ikke flere, klokken er mange om natten og hun har brug for ro”
”Hendes onkel er vel okay?” han nikker kort og fjerner iltmasken, da den ikke rigtig er til nytte mere. Han tjekker kort hendes puls og alt muligt andet, inden jeg forsvinder, så jeg kan finde Paul og Helene. Jeg går med hastige skridt ned i mod deres rum og med et smil på mine læber, Allison er vågnet og nu skal alt bare ende godt! Dog er hun gravid og hvordan hun tager/vil tage det, det ved jeg ikke endnu, men lige nu er jeg bare glad. Hun er vågen!

Da jeg når deres værelse, banker jeg bare på døren og da intet svar lyder, så åbner jeg den langsomt og til min ikke så store overraskelse, så sover de begge eller retter alle tre. Jeg går stille hen til Helenes seng og rusker blidt i hende, men hun reager ikke og det er lige meget hvor meget jeg siger eller gør. Jeg prøver i stedet Paul og han reager heller ikke, så i stedet går jeg til Willow, inden jeg tager sutten fra hende og prikker hende på maven, hvorpå hun vågner og gråd kommer med det samme, hvilket straks vækker både Paul og Helene.
”Harry?” siger Paul forvirret og Helene er straks oppe, inden hun tager hendes datter op.
”Sorry, men I vågnede ikke og kaldte ellers på Jer, så måtte vække hende” siger jeg kort og ser på dem, inden de begge ser måbende på mig og undrende.
”Hvad laver du? Klokken er midt om natten?”
”Ved jeg, men… Allison er vågnet!” siger jeg storsmilende og de ser bare lidt underligt på mig, inden det går op for dem og Helene nærmest bare kaster Willow i mine arme, inden hun løber mod hendes værelse og Paul efter hende. Jeg ser bare ned på den grædende unge og giver hende sutten i munden. Skal vel lærer det?

***

Da de ord forlod hans mund, anede jeg ikke hvad jeg skulle tænke, men så gik det op for mig, min datter er vågen og nu er jeg på vej i mod hendes værelse, skide være med kørestolen, har kunnet undværer den længe, men har ikke villet, af en eller anden mærkelig grund.
”Helene!” hører jeg Paul kalde, men er ligeglad, skal se min datter og det er nu! Jeg løber resten af vejen og doktoren kommer ud af hendes værelse, inden han bremser mig op og ligger begge hænder på mine skulder.
”Hun er vågen og hviler sig lidt, så ikke forvent mange ord. Hun har sovet længe og skal selv mærke hendes krops ændring, med en halv lunge og et barn oveni, hun er stadig ikke helt bevist, dog ved hun hvem hun er og hvad der er sket” jeg nikker bare og går direkte indtil min datter, inden tårerne rammer mine kinder og jeg går hurtigt hen til hende, inden jeg tager hendes hænder.
”Skat? Min lille pige?” jeg stryger hende en smule over håret og lader min ene hånd holde begge hendes hænder. Jeg mærker hendes ene hånd glide ud af min og i stedet hun klemmer min hånd med den anden, hvorpå hendes brune øjne åbnes og der falder tårerne helt, samt hendes.
”Åh min pige!” siger jeg hurtigt og kysser hende flere gange i hovedet.
”Mor” siger hun stille og jeg ser smilende på hende.
”Jeg er her skat, åh min pige!” jeg mærker en hånd på min skulder og drejer hovedet, hvor Paul står og han har selv tårer i øjnene. Allison rækker ham hendes anden hånd og han går hurtigt om på den anden side, af sengen og tager i mod hendes hånd, inden de klemmer hinanden.
”Bonusfar” siger hun stille og svagt, inden han læner sig ned og kysser hende i panden. Et smil rammer lidt hendes læber, inden hendes øjne rammer mig og hun ser kort på min mave. Jeg sætter mig stille ned og nusser hendes hånd. For hun undrer sig jo, hun har været væk i 5 måneder og aner ikke noget om omverden, det som vi nu skal forklarer hende, ord for ord.
”Jeg så dig og det gav mig et chok, så jeg var ved at apportere” bare at sige det bringer tårerne frem og hun ligner et spørgsmålstegn, jeg åbner min mund, men lukker den igen da en grød lyder og Harry kommer ind med Willow.
”Din lillesøster overlevede” siger jeg smilende og tager i mod hende, inden jeg ser på Allison og vipper Willow indover.
”Willow, hils på din storesøster Allison” siger jeg smilende og Allisons frie hånd(Den jeg måtte slippe) tager stille fat i Willows og hun ser stille på mig.
”H.un… e.r… sø..d” man kan godt hører, at enkle ord er, nemmer end en hel sætning og det er forståeligt. Jeg ser stille på Willow og ligger hende forsigtigt op til Allison, hvor hun straks ligger sin frie arm om hende. Dog glider hendes arm ned og jeg tager Willow til mig, inden jeg kærtegner Allison. Jeg ser kort på Harry, for James bør vide det og Harry kan hurtigt se hvad jeg fisker efter.
”Han er på vej” siger han kort og jeg smiler skævt, inden jeg ser på min pige.
”Mor?” jeg ser hurtigt på hende og smiler kort.
”Ja skat?”
”Je…j…jeg… e.r… k…ed… a...af..”
”Shh, slap af skat, du skal ikke være ked af noget. Du ville bare beskytte Willow og mig” jeg smiler stille og ser på Paul, som bare ser smilende på hende, inden han nusser hendes kind og kysser hende i panden.

***

”Hurtigere Tanja!” skriger jeg nærmest, så lille John vågner og Amalie tager jobbet. Tanja sukker kort over mig og jeg kan ikke vente. Min pige er vågnet, min lille pige! Tanja kører, da jeg er for ophidset til det og ungerne sidder oppe bagved, da de ikke skal efterlades alene.
Da Harry ringede gik jeg i chok, men det overtog glæden hurtigt og trådte til. Bare tanken om det, at min prinsesse er vågnet og John ikke forlader mig helt, det bringer glæden frem i mig.
”Jeg kører det jeg må skat, rolig nu. Hun går ingen vejene” jeg ved Tanja er ligeså glad og alligevel forholder hun sig mere roligt, derfor bør hun kører.
Under den lange tur blev der ikke sagt så meget, for lille John græd og ungerne måtte trøste ham, men nu er vi ved sygehuset og Tanja har taget over, eller det regner jeg med, faktisk ved jeg det ikke. Er løbet i forvejen og hvorfor? Jov min pige er vågnet.
Jeg løber alt hvad jeg kan ned af gangen og mod hendes værelse, i mens tårerne allerede strømmer ned af mine kinder.

Da jeg når gangen opdager jeg hurtigt Harry ved døren og han opdager mig hurtigt, han står og snakker med doktoren, som også opdager mig og ikke mindst står Paul der også. Jeg bremser hurtigt op, inden Paul giver mig en krammer og jeg ser hurtigt på lægen, da jeg gerne vil vide alt.
”Allison er stadig svag og har brug for ro, kroppen er lige vågnet og Allison har ingen anelse om at styrer den endnu, da komaen og ledninger hjalp på det, nu skal hun selv finde ud af det”
”Hun har lige opdaget hun er gravid…” siger Paul kort og ser på mig, jeg ser hurtigt på Harry og han ligner en der er trist.
”Hun smed mig ud, eller hun forsøgte, men man ved godt hvad hun siger, selvom hun nu ikke siger meget” doktoren ser hurtigt på mig, inden han åbner sin mund.
”Hun skal lige vende sig til tanken, hun er trodsalt vågnet op, efter næsten 5 måneder i koma. Men det skal nok blive okay, hun skal bare have ro og finde ud af tingene langsomt” jeg nikker kort, inden jeg for første gang åbner munden.
”Må jeg gå derind?”
”Ja, Helene sidder derinde og sammen med Willow” jeg nikker kort, inden jeg trykker håndtaget ned og begiver mig ind i værelset. Mit blik rammer hurtigt min pige, som hurtigt ser på mig og et smil rammer hendes læber. Helene rejser sig hurtigt op, inden hun går hen til mig og jeg giver hende et hurtigt men langt kram, inden mine læber blidt rammer hende i panden og dernæst Willows.
”Jeg er lige herude skat” siger Helene kort, inden hun smutter og jeg nu er alene med min niece.
Mine skridt virker tunge og hårdere, da jeg går hele vejen hen til hendes seng og sætter mig ned på stolen. Jeg tager blidt hendes hånd og kysser den, inden jeg faktisk bare bryder sammen og holder hendes hånd mod min pande, i mens jeg bare græder.
” Th…ere's… t…wo… thing…s I… know… fo..r su..re” synger hun svagt og jeg løfter hurtigt mit hoved, inden jeg ser på hende og et smil rammer mine læber.
”Du hørte det?” hun nikker stille og jeg læner mig hurtigt ned over hende, inden jeg kysser hende i panden.
”Åh Allison! Jeg troede jeg skulle miste dig… aldrig skræm mig sådan igen” jeg ser hende dybt i øjnene og kan se hendes øjne er våde.
”J..e..eg… e..r..g..r..a.vi..d”
”Ssh min pige, ikke anstreng dig og jeg ved det godt” siger jeg stille og kærtegner hendes kind, inden jeg åbner min mund.
”Du kom på p-piller, så vi skulle undgå det her, dit lille fjols. Men det skal nok gå, det lover jeg dig for. Din mor og jeg ønskede ikke en abort, for du ville bare hade os når du vågnede og hvis du ikke gjorde, ville Harry miste det, som minder om dig, ligesom vi kunne miste dig, som minder om din far. Paul kunne heller ikke nænne det, så ikke had os for valget skat. For det skal nok gå og Harry har ikke forladt dig siden. Han bebrejder sig selv og han ville ikke forlade sygehuset, for han vil ikke være den dårlige far, som ikke ser sit barns scanning, vi har ikke rigtig kunnet få ham væk og selv drengene har ikke rigtig kunnet” et lille smil rammer kort hendes læber og hun ser bare stille på mig, inden hun forsøger at ligge hånden på maven og jeg hjælper hende kort.
”Det en pige” siger jeg stille, måske burde Harry sige det og ved ikke om andre har, men det er tydeligt, at hun først ved det er en pige nu, for hun ser hurtigt på mig og smiler, selvom jeg ved hun ønsker en dr”eng, som bør opkaldes efter mig.
”Jamie” siger hun stille i mens hun kort nusser sin mave og et grin forlader mine læber.
”Det må du diskutere med Harry søde!”
”Åh hvor har jeg savnet dig skat, godt du er vågnet op!”
”E..ls..k..er…” jeg afbryder hende hurtigt, da hun slet ikke skal anstrenge sig, men hvile sig og jeg ved hvad hun vil sige alligevel.
”Jeg elsker også dig min pige, men som nu også ses vi i morgen” jeg kysser hende hurtigt på læberne og hun ser stille på mig, inden hun mimer Butterfly Kisses, og jeg nikker lidt, inden jeg med min totalt dårlig sangstemme, begynder at synge for hende.

 

************************************************************************************************************************

ALLISON ER VÅGNET!
Men så er der bare Niall og Harry dramaet, for tilgiver hun dem begge eller kun den ene?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...