More than death.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 maj 2014
  • Opdateret: 20 aug. 2014
  • Status: Færdig
Under Helene & Pauls bryllup, vente alt op og ned, de nåede aldrig deres brudevals, da Allisons krop gav op og derefter gjorde Helenes. Helene måtte få et kejsersnit og Allison, ja hun måtte få Harrys ene halvdel, af hans ene lunge og desværre mistede de hende undervejs. Men nu ligger Allison i koma og nye udfordringer er kommet. Tre måneder er gået og Niall har opgivet alt om, at Allison skulle vågne, så hans bryllup er blot 2 måneder væk. Zerrie har fået deres søn, Louis & Eleanor måtte udsætte deres bryllup, Liam & Sophia er blevet forlovet. Ryan er taget hjem til Danmark, hvor hans bedstefar blev syg og desværre er gået bort. James rejste med Ryan hjem og opsagde sit job, pakkede alt sammen og flyttede til England. Harry måtte opgive en halv lunge og har siden ikke forladt Allisons side.
Vil Allison vågne op? Vil Nialls bryllup blive stoppet, før det er for sent? Hvad med Harry, vil han blive siddende ved hende for altid?
Det her er 3’eren af More than this & More than faith.

130Likes
385Kommentarer
52567Visninger
AA

31. Chapter 29.

 

"I feel good"
- James Brown.

Ryans P.O.V.

”Er du helt sikker?” jeg ser en smule på Allison, inden jeg ser ned på min mobil, da den atter vibrerer og det atter er Harry som ringer, jeg afviser bare opkaldet, inden jeg ser tilbage på Allison's doktor.
”Ja jeg er et sikker Allison”
”Jamen, hun græder hele tiden og jeg har ondt her” jeg sukker kort over hende, inden jeg ruller med øjnene og ser på Allison, inden jeg ser på Quinn.
”Det er meget normalt en baby græder Allison og det er normalt du har ondt ved hjertet, hvis du er ked af det over, at have forladt Harry i England og taget her til. Både du og Quinn er okay”
”Så der er intet galt med hende?”
”Nej Allison, det eneste der er galt med hende er, at hendes mor er bange for hun skal blive syg igen og være tæt på døden, men også bange for og lade sig binde sig 100 %. Kræften er væk Allison og jeg er da glad for, at du vælger og tage til Danmark, så jeg kan tjekke dig, men du er 100 % ude af kræften og ja du skal have det halve års tjek, det skal alle tidligere kræftpatienter. Men du er rask og der er intet galt med Quinn, hun er en sund og rask lille pige, det eneste der kan være galt, er hun har brug for sin far og jeg forslår du tager tilbage til England. Du bekymre bare Harry mere og mere, du har nu været kommet de sidste to dage og jeg vil sige det samme igen:
Harry så dig lide, ligesom Ryan gjorde og det er en slem nok følelse for venner og familie, det ved du selv fra din far af. Så det kaldt han er overbeskyttende og jeg forstår ham fuldt ud. Men du må indse nogen ting Allison, du er kræftfri og du har en skøn vidunderlig datter, som har brug for sin far og du er blevet gift. Det kan være Niall ikke lige virker perfekt, nu og her. Men du må give ham tid og mere end en måned, han er trods alt ny i den situation du er i og de er unge mænd, ligesom Ryan her og som du selv er, en kvinde vokser hurtigere end mænd og svaret på det er, at kvinderne er dem som går i 9 måneder med barnet og det gør mænd ikke, det vil tage tid for Niall.
Men tag hjem Allison”

Ja Allison mener jo, at hun har kræft igen og skal dø, at noget er galt med Quinn og alt muligt. Hvilket jeg havde luret da hun ringede og bad om, at komme herhjem til mig. Faktisk lytter hun ikke til mig og mine ord, men det er jo ikke noget nyt, hun lytter kun til det hun vil og det er ikke på mine ord. Hun har brokket sig over Niall og Harry, men lytter ikke og nu har hun været i Danmark i hele to dage og været på sygehuset begge dage, da hun ligesom er bange og det pjat.
”Jamen… det kan ikke være normalt!”
”Men det er det Allison, det er meget normalt. Sæt dig ned” Allison sætter sig mod villigt ned og han trækker stolen hen foran briksen hvor hun sidder.
”Nu skal du høre. Da jeg fik at vide, at min kone ventede sig, gik jeg i panik og skyndte mig at være ung, nyde livet, for jeg vidste ikke hvordan jeg ellers skulle klare tingene. Jeg synes babyer var ulækker, specielt når man skulle skifte deres ble, så jeg overlod det til hende og nej hun blev ligesom dig, sur og irriteret, følte svigt og da hun sagde hun ville flytte hjem til sine forældre, tænkte jeg ’jaja, det er bare en tom trussel’, men da jeg kom hjem fra arbejde, så var både hun og vores søn væk, hun havde forladt mig for nogle dage og der vidst jeg, at hvis jeg ikke tog mig sammen, mandede mig og op, i stedet for og være en lille dreng der ikke tør en skid, så ville hun forlade mig. Så jeg gjorde alt hvad jeg kunne for, at bevise jeg kunne mande mig op og hun ikke skulle stå med alt alene. Jeg fik min mor over og hun lærte mig at lave mad, for jeg var egentlig ligeglad med det førhen. Jeg gjorde alle de ting jeg havde lovet og lave på huset, det lavede jeg. Jeg gjorde alt for og vinde hende tilbage. Ved du hvad hun sagde, da hun endelig vendte hjem?”
Jeg ser på Alli, da hun blot ryster på hovedet og han åbner munden igen.
”’Var det hvad der skulle til, så du kunne blive en mand?’, bare en lille tommel trussel kan ændre alt og jeg er sikker på, at det er det samme for Niall om det er hans barn eller ej, så vil han ikke miste dig og det er jeg sikker på. Men Harry kan du ikke ændre på, for det vil tage tid og det må du forstå, han kunne have mistet både dig og Quinn, det må du tænke på. Du kunne tage fat i ham og snakke med ham om det, i stedet for og flygte fra det hele. Men tro mig, når du tager tilbage, så har Niall ændret sig og har han ikke, så må du få det ind i hans hoved, så han indser hvad han kan miste.
Men Allison, du og Quinn er raske, der er intet galt. Det er 50/50 om tideligt fødte børn er skadet eller ej og Quinn er en af de heldige, som er helt sund og rask, det skal du ikke bekymre dig om. Det er normalt små babyer græder, de kan mærke smerte i maven eller hovedet, faktisk alle de steder vi kan, men de kan ikke sige ’mor, jeg har ondt i maven’, et lille tegn på de har ondt i maven er, når de kryber sig sammen og græder, men ellers ved man det ikke, for de er små. Men der er intet alvorligt med hende. Så jeg synes, at du tager hjem til Ryan og bliver natten over, inden du tager tilbage til England i morgen og ser det hele an, at tage Quinn fra Harry, er en meget stor smerte for ham. Tro mig. Tag hjem”

Han rejser sig op og forlader rummet, så Allison og jeg er alene i det.
Det værste ved det her er, at hun faktisk lytter til ham og utroligt hun kan lytte til ham, men ikke mig eller os andre.
Jeg tager hurtigt Quinn op fra briksen, inden jeg ligger hende ned i liften og løfter den.
”Kom Alli” siger jeg hurtigt og tager fat i hendes hånd, inden hun følger med mig ud.

 

***

Nialls P.O.V.

Jeg savner allerede Allison så meget og et stik er i mit hjerte. Hun er der ikke, Quinn er der ikke og faktisk sover Harry og jeg i samme seng, netop fordi Harry hader min gråd og har valgt villigt til, at lege Allison og lade mig ligge i ske med ham.
Jeg savner hende så meget, at jeg har tænkt på det tøserne har sagt, så Perrie, Sophia og Eleanor har haft mig med ude, at handle hverdags ind og sammen med Harry, da han skal lærer det, selv han er ked af det, for han elsker Quinn og vil ikke miste hende eller Alli, de jo venner.
Helene ved sandheden, eftersom hun ikke har kunnet fået fat på Allison og det vil sige, at både Helene og Anne har været forbi, så jeg kunne lærer mad, ikke mindst skal Harry stå og glo, selvom han godt kan, for han kan altid blive bedre. Helene har Willow med hele tiden og jeg ender med, at skal skifte hende, da jeg må træne mig i det også og Helene + Anne, har de sidste to dage sat fødsels scener på i fjernsynet, så vi kan se om jeg kan kigge uden og besvime, hvilket jeg ikke kan, men jeg besvimer ikke så meget mere!
Virkelig, jeg kæmper alt hvad jeg kan, for jeg vil ikke miste Allison og ligenu er det det, som ligger i vejen. Jeg har også fattet, at jeg må droppe Nandos, som ikke længere kan være hverdagsmad, men nu kun weekendsmad eller en gang om ugen, fra nu af må det være hjemlavet mad.
Allison står med alt, når Harry og jeg er på job, hvilket ikke er fair, at vi så kommer hjem og hun også står med aftensmaden, så det må være vores job.
Harry har endda søgt psykolog, da han jo er så bekymret for Allison og det jo kun pga. det han har set, så han snakker nu med psykolog, så han måske kan blive mindre bekymret.

”Niall og Harry fokuser!” jeg ser hurtigt på Anne, som bare sukker over vi ikke følger med. Hun lærer os Allisons livretter først, eller det gjorde hun i går og i dag er det noget andet.
”Hun kommer hjem i morgen, Ryan har endelig taget telefonen! Åbenbart skulle doktorens ord, få hende til og tage hjem… nej drenge, hun har ikke kræft eller noget og der er intet galt med Quinn, bare typisk Allison som bliver bange og skræmt. Men hun skulle komme hjem i morgen og I vover på at jage min datter bort, igen”
”Selvfølgelig Helene og undskyld, det nok min fejl det hele” sukker jeg tungt, inden hun giver mig et kort kram og jeg trækker bare hurtigt, da jeg ligesom lærer at lave mad.
Hvilket er temmelig vigtigt!

***

”Sig mig, får vi snart noget mad herinde eller hvad?”
”Hold kæft Payne!” hvæsser jeg irriteret, i mens jeg stikker i pastaen, så jeg kan mærke om den er færdig og Harry står med kyllingebrysterne, som er skåret til tern. Bacontern er lavet og står på en tallerken, de ligger oven på sølvpapir, så de ikke bliver kolde og når han engang er færdig med kyllingen, skal der pikanost på panden og pastaen derefter blandes i, ja vi laver wok.
”Niall, i stedet for og pille ved pastaen, så skær dog grønsagerne ud” jeg ser på Harry inden jeg smiler stolt og tager skærebrættet frem, samt grønsagerne. Brocolien er ordnet, nu er det bare peberfrugt der skal skæret. Hvilket har to forskellige skærer måder eller flere.
”Hvad måde? Tern, strimler eller hele?”
”Niall, hvad tror du? Tern nok.. hele er dem du ligger på en ostemad og strimler er mere snack” når ja! Jeg smuler hurtigt uskyldigt, inden jeg begynder og skærer.
”Så har de noget et fremskridt?” hører jeg Eleanor spørger.
”Ja, men om Allison synes det er nok, må vi se. Men Niall kan lave noget mad nu og Harry kan lidt flere retter, men det burde være nok, forhåbentligt” hører jeg Anne svarer hende og det irriter mig lidt, at hun ikke tror det er nok, hvilket pisser mig af, for det skal være nok! Ellers må Allison finde sig i det, kan ikke lærer alle retter på 2 dage! Men jeg har forsøgt! Men jeg kan lave pandekager nu! JA!
Dog har vi ikke lært fastfood, da de ikke mener det er nogen god idé, fordi vi jo har et barn og alt det, som nok ikke skal lærer det. Men det er Harry jo med på, fordi han er så sund så sund! Hellig ged!
”Niall, glemmer du ikke noget?”
”Hvad?”
”Pastaen” fuck! Jeg vender mig hurtigt om til komfurret ved Harry, som godt kunne tage gryden væk. Jeg skynder mig og tørrer af, tage en op og kaste den på fliserne i baggrunden, for det lærte Helene mig! Sidder den fast, så er den færdig og ikke, så er de ikke færdig! Til mit hel, så sidder pastaen fast, så det er godt! Jeg hælder hurtigt vandet fra og stiller gryden ved siden af Harry, som nu er i gang med osten.
Jeg skærer hurtigt de sidste peberfrugter færdig og stiller dem ved Harry.
”Hvad mangler vi Harry?”
”At du overtager resten og jeg sørger for os gæster, Niall du kan godt, du kan ikke lave noget galt i det her” jeg nikker lidt og bider mig i læben, det er første gang jeg laver mad for gæster og de vil have jeg tjekker det af, inden jeg serverer for Allison i morgen.

Jeg står lidt og kigger på osten, for hvornår er den mon smeltet? Når det jo på en måde er smeltet? Øhm, ja vi tager den som den er nu! Jeg putter pastaen ned i og køre skeen rundt, så osten smelter sammen med pastaen. Jeg ser på tingene da jeg ikke husker hvad der skal i nu og jov det må være kyllingen. Bacon skulle i til sidst, så meget husker jeg!
Jeg hælder kyllingen ned i og rører igen rundt, da det er smeltet sammen med osten og pastaen, hælder jeg broccolien ned og gør det samme med dem, inden peberfrugterne ryger i og jeg igen gør det samme, til sidst kommer baconen i og den får selvfølgelig samme tur. Så skulle det bare stå lidt og varmes sammen eller hvad man kalde det.
Et smil rammer tilfreds mine læber, da jeg mener maden er færdig og slukker derfor for komfurret, hvor jeg tager fat i Wok panden og går ind på spisebordet med den, jeg stiller den direkte på midten af bordet og sætter mig så på min plads.
Nu kan man bare håbe, at de alle kan lide det og jeg kan være det bekendt overfor Allison. For jeg elsker hende og vi er gift, jeg vil ikke skilles og slet ikke hvis grunden er: Jeg ikke kan lade mad, skifte ble og de små ting. Så jeg vil kæmpe, jeg vil kæmpe til det sidste.
Jeg elsker Allison!

************************************************************************************************************************

Ja hvad siger I så? Allisons danske doktor havde vist ret eller hvad?
Overdriver Allison en smule, eller forstår I hende godt?

Jeg ved ikke med Jer, men jeg er spændt på når Allison kommer hjem og hvad der så sker!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...