More than death.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 maj 2014
  • Opdateret: 20 aug. 2014
  • Status: Færdig
Under Helene & Pauls bryllup, vente alt op og ned, de nåede aldrig deres brudevals, da Allisons krop gav op og derefter gjorde Helenes. Helene måtte få et kejsersnit og Allison, ja hun måtte få Harrys ene halvdel, af hans ene lunge og desværre mistede de hende undervejs. Men nu ligger Allison i koma og nye udfordringer er kommet. Tre måneder er gået og Niall har opgivet alt om, at Allison skulle vågne, så hans bryllup er blot 2 måneder væk. Zerrie har fået deres søn, Louis & Eleanor måtte udsætte deres bryllup, Liam & Sophia er blevet forlovet. Ryan er taget hjem til Danmark, hvor hans bedstefar blev syg og desværre er gået bort. James rejste med Ryan hjem og opsagde sit job, pakkede alt sammen og flyttede til England. Harry måtte opgive en halv lunge og har siden ikke forladt Allisons side.
Vil Allison vågne op? Vil Nialls bryllup blive stoppet, før det er for sent? Hvad med Harry, vil han blive siddende ved hende for altid?
Det her er 3’eren af More than this & More than faith.

130Likes
385Kommentarer
53684Visninger
AA

12. Chapter 10.

 

"Let it go"
- Idiana Menzel


Efter mit ellers okay interview, så kom der stadig intet kontakt fra Harry og ingen har stadig hørt fra ham, det bringer virkelig nervøsiteten frem og jeg må sige, jeg har grædt meget og jeg er virkelig bange. Ikke mindst har jeg fået en masse had og en masse rygter som er startet. Jeg burde dø og jeg er en luder, en rigtig bitch. Det er nogen af de ord som folk siger og det gør ondt. Selv dødstrussels brev er kommet, hvis jeg ikke holder mig fra Niall og Harry, så vil nogen komme efter mig og skyde mig lige i nakken. Det er lavet med de der klamme ud klipnings bogstaver og det er ubehageligt. Paul har gemt det, i tilfælde det skulle blive rigtigt og dum som Paul er, så har han sagt det til Zayn, som så har sagt det videre til Liam og Louis, som så har sagt det til Niall, hvilket har gjort, at Niall dukkede op i går og min mor pænt måtte sige, at han skulle gå og give mig tid. Føler virkelig vi er tilbage i Danmark, hvor Niall sover på trappen og det, for han sov på trappen i nat. Virkelig, hvad forstår han ikke?
Han gør det ikke letter for mig, jeg har virkelig så meget i mit hoved og det gør ondt, jeg føler mig så sårbar og nu skal jeg kaste op! DOEH!

Jeg rejser mig hurtigt fra sofaen, inden jeg finder badeværelset og falder ned på mine knæ, hvor der inden længe er en som løfter mit hår, nusser mig i nakken og beroliger mig. Brækket finder bare sin vej op, hvor det bliver ved i et stykke tid.
”Så min pige, det skal nok gå over” stemmen tilhører helt sikkert mor og det gør det nemmer for mig, da det er træls og det er pisse provokerende. Mor hjælper mig op og hen til vasken, jeg tager fat i min tandbørste og børster mine tænder, inden jeg spytter det ud og børster igen. Jeg sætter tandbørsten i glasset og drejer mig så jeg kan se på mor.
”Jeg har dummet mig” siger jeg stille, hvor mor bare sætter sin ene hånd på min kind og nuser den.
”Skat, jeg vil ikke lyve, ja du dummede dig. Men Harry skal nok blive sig selv, tro mig, det skal han nok og der er intet sket”
”Jeg ville bare have luft… og nu er han væk… og Niall er på trappen… hvorfor…” tårerne rammer mine kinder, det mærker jeg hurtigt da noget glider ned på kinden og mor fjerner det.
”Du er en af Harry mest værdifulde venner og moren til hans barn, derfor skat. Niall elsker dig og vil kun have dig. Jeg ved godt det er træls og du lige er vågnet min pige, men giv Niall en chance, ingen siger i skal blive kærester eller du skal tilgive ham, men lad ham inviter dig ud eller noget og bare tag alt roligt, jeg kender dig og du er vild med ham, jeg kan se det på dig”
”Hvorfor dummede jeg mig med Harry?”
”Fordi det kan ske, at man kommer videre og selvom man kommer videre, så føles det ikke rigtigt og det er det i oplevede, dog kommer hun her ud af det” min mors anden hånd finder vejen til maven og et stød går i gennem kroppen, vender mig aldrig til det. Jeg ligger bare armene stille om mor, inden hun ligger sine om mig og vugger mig.
”Det skal nok gå min skat” hun kysser mig blidt i håret og jeg lukker bare øjnene en smule. Desværre ødelægges vores øjeblik, da en bekendt gråd lyder og dernæst en anden. Lille John og Willow. Snart vil min pige gøre det samme og det bliver for meget, bør flytte. De har både Amalie, Jacob, Lille John og Willow, det vil bare blive for meget og James skal ikke flytte, så hellere mig. Jeg er 20 år! Når ja, glemte jeg og sige, at jeg havde fødselsdag, i mens jeg lå indlagt på sygehuset i Danmark, tror det faktisk er for omkring 8 måneder siden, nej vent, tror det er 10. Det også lige meget, er i hvert fald 20 og det er snart et år siden, at jeg slog op med Niall og opdagede kræft. WOW, tiden går hurtigt!
Ja, for ved mors bryllup, kom vi ind i 8 måned, i min syg periode og siden bruddet med Niall, så har jeg ligget i koma i 5, så det giver jo 13 måneder i alt og et helt år. Jeg har seriøst været uvenner med Niall i et år, wauw. Tiden flyver.

Mors arme slipper mig stille, selvom jeg kan mærke hun ikke ønsker det og det er okay, for hun skal tjekke Willow og give hende mad. For Paul er på arbejde, sammen med de resterende tre drenge, da Niall jo åbenbart ikke flytter sig fra trappetrinet og Harry er væk. Det er sikkert mission ”Find Harry”, for det ved jeg de ønsker og vel. Faktisk gør jeg også, skal for fanden scannes i morgen og han skal være der! Han er ligesom faren!
”Det okay mor” siger jeg lidt, da hun åbner munden og vil undskylde. Hun forsvinder stille, efter hendes læber har ramt min kind og jeg følger en smule efter, inden jeg går i mod hovedøren.

 

***


AV min ryg! Av mit hoved og resten af min krop! Et trappetrin er ikke behageligt og de vidste ikke jeg sov der, Paul troede faktisk jeg tog hjem. Men gjorde jeg ikke, Allison har brug for mig og hun har indrømmet sandheden til hele verden, jeg ved hun får had og det brev hun har fået, gør mig ikke mindre bekymret og jeg må indrømme, jeg er bange for Harry og hvad han laver. Jeg savner den knægt.
Jeg drejer hoved da døren åbner sig og Allison dukker op, jeg rejser hurtigt min drivvåde krop. Når ja, det regner, bare så i ved det og en masse presse er her, virkelig ved omtale jeg nu kan få.
”Hej” siger jeg stille, for ærlig talt, så troede jeg ikke at hun ville åbne og kigge på mig, eller lukke mig ind. Hvilket hun gør, da hun flytter sig og holder døren åben. Nok fordi hun ikke vil råbe af mig og specielt ikke foran pressen.
”Hej” siger hun bare koldt.
”Hej Nia… Niall hvad er der sket med dig!? Hvorfor er du ikke gået om på terrassen i læ? Dit lille fjols! Skat, giv lige Niall noget af Pauls tøj og gør et varmt bad klar” jeg ser hurtigt på Helene, som står med grædende Willow og en anden unge græder. Amalie og Jacob er ikke hjemme, Eleanor hentede dem for noget tid siden, så de ikke skulle kede sig og føle sig udenfor.
Jeg vender opmærksomheden på Helene igen og svarer hende kort.
”Det regner, kunne jeg ikke rigtig, for meget presse i Jeres for have og tak” siger jeg kort, inden Allison bare begynder at gå mod trapperne og jeg følger bare hurtigt med. Faktisk ret akavet.
Allisons skridt op af trappen er ret langsomme og hun minder om en bedstemor, hun holder sig på maven og forstår hvorfor, hun er jo 5 måneder inde og er blevet stor. Okay det er stadig underligt, det er Harrys barn og ikke mit, men jeg vil kunne leve med det. De sidste 13 måneder har virkelig været voldsomme og jeg har været en idiot hele vejen i gennem, nu håber jeg bare på, at alt kan ændre sig og jeg kan vinde hende tilbage.

Hendes skridt går i mod badeværelset og jeg følger med hele vejen. Hun går bare derhen og finder et håndklæde i et skab på gangen, hun rækker mig det og går ind på badeværelset, hvor hun finder shampoo og det frem. Da hun skal til og gå, griber jeg hurtigt fat i hendes hånd og ser på hende.
”Tak” siger jeg stille og hun nikker blot, inden hun går. Hun ser helt trist ud og det kan jeg nu ikke lide. Jeg lukker døren efter hende og begiver mig ind i bruseren, hvor jeg først der smider mit tøj og smider ud af badet. Jeg tænder for vandet, som bare gør jeg skriger, da det er pisse koldt og jeg hører et velkendt grin udefra gangen af, så hun griner af mig, det er altid godt, er det ikke?
Jeg ryster kort det ud af hovedet, inden jeg vasker min krop og nyder den varme, som endelig træder i kraft.

Efter mit bad træder jeg ud og vinkler håndklædet om mit liv, et svagt banken lyder og jeg er ikke i tvivl, det må kun være Allison.
”Kom ind” siger jeg hurtigt og hurtigt går den op, det som jeg troede viser sig at passe og det er hende som kommer ind, med rent tøj og tørt. Egentlig drypper min krop endnu, da jeg bare vinklede det om livet og håbede hun vil komme, så jeg kunne få tøj på.
Hun står bare lidt og stirrer på mig, hvor jeg stirrer igen og vores øjne mødes. Hun rækker bare hurtigt mig tøjet, da hun opdager vores øjenkontakt og derefter bryder den. Et lydløst suk rammer mine læber og det irriter mig, elskede lige hendes øjne i mine.
”Tak Allison” min hånd snitter kort hendes, da jeg tager i mod det og hun trækker den hurtigt til sig. Jeg ligger tøjet på bordet, altså ved vasken og griber fat i hendes hånd, inden jeg nusser den blidt.
”Alli?” hun svarer mig ikke, men ser blot væk og jeg mærker hendes hånd glider ud af min, så jeg griber bare fat igen.
”Allison, jeg er virkelig ked af det, det er jeg og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg elsker dig og vil leve med dig. Hvad skal jeg gøre, så du tilgiver mig og tager mig tilbage?” jeg søger hendes øjne, men hun kigger blot i jorden og trækker sin hånd til sig, inden hun så endelig kigger på mig og hendes blik ser ikke ligefrem glad ud.
”Niall, du kan ikke gøre noget… jeg kan ikke tilgive dig, det kan jeg ikke… du har såret mig så meget”
”Jeg har tilgivet dig for, at vente Harrys barn, så hvorfor kan du ikke mig?”
”Hvad sagde du?” hendes øjne bliver hurtigt vrede og det giver en dårlig smag i munden.
”Undskyld, mente det ikke sådan. Jeg kan godt leve med, at du får hans barn og det, bare så længe du bliver min” jeg kærtegner hendes kind, men hun fjerner hovedet.
”Kan jeg ikke…”
”Jeg elsker dig Allison, jeg vil gøre alt!” jeg ligger begge mine hænder på hendes kind og presser mine læber på hendes, som hun faktisk gengælder, hvilket overrasker mig. Kysset udvikler sig og hun trækker sig væk med et, inden jeg får en lussing.
”Jeg kan ikke” hendes stemme lyder trist og sårbar, hvilket gør mig ked af det.
”Jeg kan ikke tilgive dig” hun bakker bag ud og jeg sukker tungt.
”Lad mig inviter dig ud, please?” et stød går i gennem min krop, da hun bider sig nervøst i læben, for seriøst jeg elsker det og hun ser så sød ud.
”Du må hellere få tøj på” siger hun bare og går, et suk forlader mine læber, for ærlig talt, så aner jeg ikke hvad jeg skal gøre og hvordan jeg skal fixe alt, jeg elsker hende for fanden og vil leve med hende, til den dag jeg dør og sådan er det.

 

***

 

Mit blik flakker rundt omkring bordet, hvor vi alle sidder; Tanja, James, Helene, Paul, Allison og jeg. Ja jeg blev inviteret til og blive natten over, da vi slet ikke kan komme ud, da pressen stadig er der og Paul vil ikke risikere noget. Stemningen er totalt akavet i mellem Allison og jeg, vores blikke mødes og hver gang glor hun væk igen. Der var følelser i det kys og det ved jeg der var, kunne jeg mærke.
”Mor?”
”Ja skat?” jeg ser kort fra Helene og på Allison, som blot ser på sin mor og giver hende alvorlige blikke.
”Jeg vil gerne flytte” i det hendes ord forlader munden, ryger Helenes mad ud af munden igen, da hun spytter det ud i chok, selv Paul ligger sit bestik og James det samme, Tanja ser bare forvirret på Allison og lige nu, så er middagen vist ret ødelagt.
”Af hvad?” Helene nyder nærmest forvirret og i chok.
”Vi er så mange her i forvejen og jeg er 20 år gammel + så venter jeg mig, så bør jeg også klarer mig selv og vi kan ikke smide Tanja & James ud, det ønsker jeg ikke”
”Skat, du skal ikke føle du skal flytte, du er mere en velkommen til at blive, vi kan hjælpe dig o…”
”… mor jeg ved det, men jeg er 20 og har jo nærmest altid været selvstændig uden en mor”
”Undskyld mor, det var ikke ment sådan!” siger Allison hurtigt, da Helene pludselig bliver mere trist og hun ser bare kort på Allison.
”Ja jeg ved jeg ikke har været en god mor, men jeg prøver!”
”Mor, det var jo ikke ment sådan!” Helene rejser sig fra bordet og forlader det, inden James sukker over hende og ryster på hovedet, inden han følger efter hende og Allison ser hurtigt på Paul.
”Det var ikke ment sådan!”
”Ved jeg godt, men det gør ondt på din mor” Paul ligger sin hånd oven på Allisons og giver den et klem, inden Tanja klapper hende på ryggen.
”Allison, hvorfor vil du flytte, du ved det vil sårer din mor og vi er her jo for dig”
”Ved jeg, men vil i ikke også være det, selvom jeg flytter? Før eller siden flytter jeg jo alligevel og hvorfor ikke nu? Det dumt og flytte med et barn, Tanja blev jo her, i mens James flyttede”
”Allison, hvordan vil du klarere dig alene?” spørger Tanja hende hurtigt om.
”Ligesom alle andre enlige mødre… skaffer mig et job og ja…”
”Allison, du behøver ikke et job”
”Paul, jeg vil gerne klarer mig selv og ikke leve af Jeres penge, jeg er gammel nok og skal jo være voksen nu… desuden kommer Harry sikkert alligevel tit forbi, fordi han vil hjælpe og ja”
”Jamen kan du så ikke bare flytte sammen med Harry og ikke gør din mor så nervøs, hun vil ikke kunne klarer du flytter”
”Og jeg vil ikke bo med Harry… Paul, det ville være for underligt, desuden bor han med Louis og Eleanor, de skal ikke tvinges med et barn på sig, og da Harry og jeg kun er venner, så vil det virkelig være underligt… og fædre bor ikke sammen med eksen og sit barn, det gør man altså ikke”
”Allison, Paul har ret, det gør bare det værre og besværligere for Helene”
”Jeg har besluttet mig og enten kan i støtte mig, hjælpe mig med en lejlighed eller også, ja så kan i bare droppe mig og glemme jeg eksister” fnyser hun irriteret, inden hun skubber stolen ud og forlader bordet. Paul sukker tungt og tager hænderne foran hovedet. Jeg ser stille på dem og bider mig kort i læben.
”Nu skal jeg”
”Niall, du skal intet, du gør det bare værre” jeg nikker kort og bliver bare siddende. Sikke denne aften blev ødelagt og for dem alle. Hvorfor fanden vil hun flytte hjemmefra? Hun kan bo med Harry eller for den sags skyld mig, det vil jeg elske! Hvordan skal hun klarere sig? Job og barn? Kan hun jo ikke og ikke alene. hvad tænker hun på?

 

************************************************************************************************************************
 

Stakkels Allison, nu kommer der trusler og had til hende, ikke mindst vil hun nu flytte sig for sig selv og hvad mener I om det? Kan hun klarer det alene?
Hvad med Niall og hans gentagelse, med og sove på trappetrinet udenfor? Det er da lidt sødt, er det ikke?
Niall og Allison delte et kys, PIFT eller er det godt? Mon han vinder hendes hjerte igen?

Men nu til det store spørgsmål, hvor er Harry og hvorfor svarer han ikke nogen over hovedet?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...