Hero


0Likes
1Kommentarer
69Visninger

1. Kapitel 1

Jeg troede aldrig det skulle komme til en ende, men sandt nok har jeg klaret forløbe. Kemoen tog hårdt på mig, mit hår er væk og jeg føler mig svag, min krop er tynd og duer ikke til meget. Jeg har gjort alt for at overleve kræften. Det hele startede da jeg var 14 år gammel, jeg var begyndt at få rigtig ondt i min mave, vi tog til lægen efter det havde varet 2 uger. Det viste sig så at være kræft i tarmen, jeg var heldig at være så meget i form som jeg var. (jeg var svømmer og havdeværet det siden jeg var helt lille) Mit liv tog jo selvfølgelig en kæmpe drejning da jeg fik konstateret kræft, jeg syntes det var så uretfærdigt at det skulle gå ud over mig, hvad havde jeg nogensinde gjort for at fortjene kræft? "April!!" kunne jeg hører min mor råbe for godt, 5 gang tror jeg "Kommer!" råbte jeg tilbage for at sikre hende jeg var på vej, jeg tog min paryk på og løb ned af trapperne "April, du bliver nødt til at skynde dig, vi har en tid hos lægen om 15 minutter og jeg er ret så sikker på at vi kommer forsent" svarede hun "hvis du bliver ved med at stå og plapre om hvor langsom jeg er så ja, så kommer vi forsent, kom nu bare" sagde jeg og trak hende med ud af døren. Vi kom kun 3 minutter forsent og det er der ikke nogen der tager skade i betragtning af at man altid skal sidde i vente værelse og vente uanset om jeg kommer 3 minutter for tidligt eller 3 minutter for sent, man skal da ihvertfald være heldig hvis jeg skal ind til tiden. Mit navn blev kaldt op, mor og mig rejste os og gik ind "April" sagde min læge Ally "hej" svarede jeg med et skævt smil på læberne, jeg satte mig ned på en stol overfor Ally lige ud for hendes skrivebord "Nå, April du er blevet helbredt for kræft i tarmen, ikke sandt?" smilede hun til mig "sandt" svarede jeg, hun nikkede "du er klar over det kan komme igen ikke?" jeg nikkede "jo, men det vil jeg helst ikke tænke på" svarede jeg hende hun smilte til mig "det kan jeg godt forstå, nå April du skal tage det her medicin for a holde din krop i ro efter det her forløb "okay" svarede jeg og tog imod medicinen "tak for idag, vi ses næste gang" jeg gav hende hånden og gik ud sammen med min mor "April, jeg har meldt dig til Svømning igen som opstarter, du er rask og jeg gerne have du kommer lidt igang igen, bare ikke for hårdt" sagde min mor og kiggede ned på mig "øm... okay" sagde jeg og blev lidt nervøs. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...