Bundet på hænder og føder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2014
  • Opdateret: 20 maj 2014
  • Status: Færdig
en historie om en pige der lære at akseaptere sine følelser.

0Likes
0Kommentarer
232Visninger

1. 1. kapitel

”NEEEJ!!!!” ”STOP DET!!” ”KOM NU!!” ”BLIV!!” ”HVORFOR!!!” ordene flyder ud af min mund som vand fra et vandfald, til sidst når ordene er ude, ender det kun ud i skrig, jeg kan ikke stoppe, hele mit ansigt er helt vådt af gråd, jeg prøvede heller ikke ligefrem at holde det tilbage, så ville det gnave i mit indre. Hvis andre så mig ville de sige at han ikke fortjener mine tåre, men nej jeg fortjener at have lov til at græde. Lige nu tænker jeg kun på at komme væk men det kan jeg ikke jeg er fanget her, de kommer snart hjem dem alle sammen også Magnus, men jeg ville ikke se ham han fortjener ikke at se mine følelser for ham, døren går op og de kommer gående ind i gangen, jeg sidder stadig inde på toilettet, men jeg kan høre deres stemmer, min far er ikke tilfreds med det der skete i går, man kan høre det på hans stemme, selv når han prøver at styre det. Magnus går forbi badeværelses døren og åbner døren til mit værelse, det giver en helt bestemt lyd, min dør binder nemlig lidt. Jeg skynder mig at tjekke om man kan se at jeg har grædt jeg skylder mit ansigt med vand men det er som at vaske ar af hænderne, det kan stadig ses, og Skynder mig ud, Magnus kigger på mig som om han ikke havde regnet med at jeg var hjemme men jeg kan se på ham at han har gennemskuet mine følelser og mine sidste tåre der stadig ligger på bunden af min sjæl jeg skynder mig bare forbi ham og ind på mit værelse men han følger efter mig, jeg sætter mig på min seng og han sætter sig ved siden af mig men jeg skynder mig at krumme mig sammen i hjørnet af sengen, han ligger hånden på min arm og kommer med et utilstrækkeligt undskyld, jeg ryster hånden af mig, ”det var ikke meningen at du skulle finde ud af det på den måde” sagde han ”så skulle du nok ikke have sagt det på den måde” min stemme dirre og er lige ved at knække sammen af den mest smertefulde gråd, ”jeg var fuld” siger han som om at det er det bedste argument han nogensinde er kommet med, ”da du fortalte det eller da du var mig utro” jeg siger det sidste meget lavt men stadig med en dyb og inderlig vrede. Hans reaktion overrasker mig det er en blanding af medlidenhed, forståelse og sorg, det for mig til at føle mig som synderen men det er jo ikke sådan det er, det er jo mig der er offeret. Min far kommer brasende ind på mit værelse min pap mor, Magnus’ mor kommer også gående med rolige skridt ind på værelset mens Magnus lister stille ud, han har nok gennemskuet det kommende drama, forbløffende nok løkkes det ham at undslippe, mens der nu kun er mig min far kan kaste sin ukontrollerede vrede over ”DU KAN SKU IKKE BARE TAGE HJEM TIL DIN FÆTTER NÅR VI HAR EN AFTALE OM AT JEG SKULLE HENTE DIG OG MAGNUS iNDE I BYEN HVAD SKER DER OPPE I HOVEDET PÅ DIG, OG SÅ EFTERLADER DU BARE MAGNUS INDE I BYEN ALENE HVAD BILDER DU DIG IND, DU HAR STUAREST I TO MÅNEDER OG DER ER DER INGEN DISKOSJON!!!!!!” så er det igen mig der er synderen nu er jeg bundet på hænder og føder i to måneder i samme hus som Magnus. Min far sender mig det der blik der viser at han er på kanten til at begynde at råbe igen og går så med en gang der afspejler hans vrede. Anja ser bekymrede men der er stadig den ro i hendes øjne der fortæller en at der stadig er håb og alt nok skal ordne sig den ro og håb jeg også altid er blevet fortryllet af i Magnus’ dybe blå øjne. Jeg elsker ham virkelig, men det han har gjort et utilgiveligt, men hvis jeg kender mig selv ret tilgiver jeg ham nok alligevel, så er det bare om han vil have mig tilbage, for selv om mit hjerte er blevet halvt er min kærlighed til ham stadig uberørt, men hele denne hændelse for mig til at føle mig utilstrækkelig, og selv om han er lige inde i rummet ved siden af, så føles det som om at vi aldrig har været længere væk fra hinanden, min tro er ikke stor nok til at tro men min viden er stor nok til at vide at jeg aldrig ville glemme min kærlighed til ham. Mit hjerte har bundet sig uden tilladelse fra min hjerne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...