Månens datter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2014
  • Opdateret: 24 maj 2014
  • Status: Igang
Heroes of Olympus fanfiction: Der går rygter om, at Artemis' biologiske datter er blevet fundet i et af Boreas' kamre af en vindnymfe. Leo, Will og Reyna sendes ud for at bringe hende tilbage til halvblodslejren, men kan man stadig være i live efter at have været nedfrosset i mange tusind år?

7Likes
4Kommentarer
630Visninger
AA

5. Kapitel 3

Efter de havde skrubbet hver deres hytte ren i fællesskab med deres halvsøskende, lød klokken til aftensmad. Ikke et sekund for tidligt, tænkte Leo sultent. Han skyndte sig hen mod spisepladsen sammen med Nyssa og hans andre søstre og brødre. I hvert fald dem, der selv kunne gå. De satte sig ned ved det samme bord, selvom Leo meget hellere ville sidde sammen med Jason og Piper. Han syntes, at det var fjollet, hvordan man skulle sidde sammen med sine halvsøskende med ingen undtagelser. Specielt Percy, der sad helt alene, så lidt ensom ud, selvom han vist hyggede sig meget med sin blå mad.

Efter de havde ofret en bid mad til deres gudelige forældre, og de havde spist, kom Will løbende hen til ham. Han så chokeret ud, som havde han lige set et spøgelse - okay, der havde han alligevel overdrevet lidt, rettede Leo for sig selv. Will var i hvert fald lidt ved siden af sig dømmet ud fra hans ansigtsudtryk. "Hr. D vil forresten gerne snakke med dig her efter maden," sagde han til ham. Det lød vigtigt, men inden Leo kunne nå at spørge nærmere ind, var Will væk igen.

Leo var nervøs for, om han var kommet i problemer. Hr. D plejede normalt ikke at kalde folk ind til samtaler, medmindre de havde lavet meget ballade. Leo gik modvilligt i retning mod forsamlingshuset, hvor hr. D befandt sig. Han var ikke meget for at gå derind, for det kunne lige så godt være en 'one way ticket' til hans død. Man skulle ikke glemme, at hr. D jo også var en gud, uanset hvor umoden og irriterende han end fremstod. Dionysus var trods alt søn af Zeus, så han manglede bestemt ikke kræfter - bortset fra at drikke vin.

Da han trådte indenfor, hvor han for få timer siden havde været sammen med Jason og de andre hytteledere, fandt han hr. D siddende ved sit skrivebord og ventede tydeligvis utålmodigt. Leo undrede sig over, hvorfor han pludselig havde fået så travlt - og hvad han havde travlt med. "Øhm, hr. D, du kaldte?" hilste Leo kejtet og var parat til at få at vide, hvor længe hans straf som vingudens personlige tjener (eller nærmere slave) stod på. 

Hr. D åndede lettet op. "Det var på tide. Jeg har noget meget vigtigt at snakke med dig om," sagde han og rejste sig op fra sin kontorstol i form af en meget behagelig lænestol, der også repræsenterede hans arbejdsindsats på lejren. "Jeg har lige snakket med Apollons orakel, Rachel, gennem Iris, og der er kommet en vigtig profeti om Artemis' biologiske datter. Du hørte sikkert unge Will Solace snakke om det til rådsmødet, går jeg ud fra. Nemesis og Artemis må være gået sammen, for det er blevet befalet, af hendes datter skal befries fra Boreas' ejendom, ellers vil Olympus få Jægerne som deres fjende. Så jeg håber, at du kan nå at pakke, for dig og Will skal afsted hurtigst muligt i aften for at hente Reyna fra Camp Jupiter. I tre er nævnt i profetien til at befri hende," forklarede hr. D.

Skulle Leo ud på mission igen? Det føltes ikke længe siden, at han havde været på én sammen med Jason og Piper. To missioner på et år var ekstremt sjældent. Det var faktisk de færreste halvguder, der i det hele taget blev sendt ud på missioner. Og så stod den endda på endnu en tur op til Boreas himmelhjem ... Leo gøs allerede ved tanken.

"Men hvordan-" sagde Leo, men han blev afbrudt af hr. D.

"Du skal ikke stå her og kukkelure. Du har masser at nå inden da! Kan du komme af sted, Lego!" Den mere fornuftige udgave af hr. D var atter forsvundet, og han var blevet sit eget dejlige jeg igen. Så kunne det ikke være en helt gal situation, siden han stadig havde tid til at være irriterende og utålmodig.

Leo gjorde, som han fik besked på, og gik udenfor igen. Will stod og ventede begejstret på ham. Leo havde på fornemmelsen, at Will allerede havde vidst om missionen, da han kaldte på ham for hr. D, men at han ikke ville afsløre det. "Kan du tro det, vi skal på mission sammen!"

"Ih ja, det bliver festligt," sagde Leo sarkastisk, men sarkasme var ikke en ting, Apollons børn kendte særlig meget til. Will var ikke en af hans gode venner. Selvfølgelig var han flink nok, men hans sang var uudholdelig i længden. Det var normalt for solgudens børn af synge meget, og det lød også ofte godt, men som søn af Hephaestus foretrak han at arbejde alene - og i fred og ro især. "Kom, vi må hellere gøre os klar. Jeg vil gerne nå at sige farvel til Jason og Piper, hvis Boreas synes, at hans skulptursamling mangler en ung og attraktiv fyr - eller i dit tilfælde en syngende bueskytte."

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...