Månens datter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2014
  • Opdateret: 24 maj 2014
  • Status: Igang
Heroes of Olympus fanfiction: Der går rygter om, at Artemis' biologiske datter er blevet fundet i et af Boreas' kamre af en vindnymfe. Leo, Will og Reyna sendes ud for at bringe hende tilbage til halvblodslejren, men kan man stadig være i live efter at have været nedfrosset i mange tusind år?

7Likes
4Kommentarer
630Visninger
AA

4. Kapitel 2

Efter rådsmødet fandt Jason og Leo frem til Piper. Hun var hytteleder af Afrodite, så hun havde også været med til mødet, men fordi de var kommet for sent (eller Jason var), havde de ikke fået en chance for at hilse på hende. Hun stod for sig selv og fumlede med sin spejlende dolk.

"Piper!" Jason løb den sidste meter hen til hende og tog automatisk hendes hånd. De stod så tæt, at end ikke en rotte ville kunne løbe gennem deres ben. Men Leo syntes, at det var sødt. Det var trods alt hans bedste venner, og de var det perfekte par.

"Ved I, hvad Will mente med Artemis' ikke-adopterede datter? Findes der overhovedet sådan én? Jeg troede, hun kørte efter jomfrueligheden," sagde Leo, efter Jason og Piper havde diskuteret, hvad der stod på skemaet nu - flagerobring eller rengøring.

Jason trak på skuldrene og var tydeligvis på lige så bar bund som Leo. Piper var ikke. "Øhhm, altså rygtet siger, at Artemis havde en kæreste engang. Han hed Orion og var halvgud, men Apollon sendte en kæmpe skorpion efter ham og fik Artemis narret til at skyde Orion ved et uheld. Hun var sønderknust og lavede ham om til en stjerne. I har vel hørt om Orions bælte? Nå, men der er også et rygte om, at hun var med barn, før han døde - og at det var hans barn."

"Så det vil sige, at barnet var... trekvart gud?" spurgte Jason, og Piper nikkede.

"Ja, hvis rygtet da er sandt. Men da Artemis' barn var vokset op, blev hun sendt ud på en mission for halvblodslejren sammen med nogle halvguder, hvor de skulle op til Boreas," fortsatte hun. Leo tænkte tilbage på hans første mission, hvor de også mødte Boreas og hans datter, Khione. En besynderlig fyr. "De havde brug for Boreas' hjælp, men han ville have noget til gengæld. Så han fik et ny isskulptur til sin samling. En skulptur af Artemis' datter, som havde meldt sig frivilligt. Lige siden har hun været dybfrossen."

Leo gøs og spekulerede over, om de mon havde set statuen af hende, da de var deroppe. Godt nok virkede han forholdsvis imødekommende, men Boreas kunne godt gå ud for at være en af de mere listige guder. "Og det lod Artemis ske? Jeg troede, hun ikke var én, man ville komme på dårlig fod med," sagde Leo.

"Nej, lige siden har der været en 'kold' krig mellem hende og Boreas. Hun viser sin vrede på ham ved at lade alle dyrene fra skoven gå i vinterhi," svarede Piper.

Leo turde ikke sige højt, at Boreas havde fortjent, for det kunne kun gå galt at snakke dårligt om guderne. Han droppede derfor emnet i frygt for, at han skulle komme til at lade det slippe ud alligevel, og han gjorde tegn til, at de hellere måtte komme igang med at gøre rent i hytterne. Jason og Piper var desværre blevet enige om, at det var rengøring, der stod på programmet, til Leos (og sikkert også resten af lejren) skuffelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...