Ghost between humans

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2014
  • Opdateret: 7 jun. 2014
  • Status: Igang
Chloe havde før en storebror, som tragisk vis døde i en bandekamp. Nu er han der hele tiden, skygger Chloe og fortæller hende hvad hun skal og ikke skal. Chloe er den eneste som kan tale med ham, og se ham. Da Chloe så møder Bradford badboy'en, udvikler der sig en romance som hendes afdøde bror prøver at stoppe. Løgne, had, kærlighed og meget mere bliver blandet ind i deres verden.

12Likes
38Kommentarer
891Visninger
AA

4. Tror du på spøgelser?

"Chloe vågn op"

Jeg slog øjnene op, og kiggede direkte ind i Harrison's. Det var ikke den samme Harrison som før, han var anderledes, der var noget der havde ændret sig. Jeg spurgte ham ikke om noget, jeg gjorde bare som jeg plejede. Da jeg var helt færdig, gik jeg i skole. På vej hen til skolen så jeg Zayn, og hans 'bande' stå og slå på en ung mand, eller han var faktisk på deres alder. Jeg stoppede bilen, og lyttede med til det der blev sagt.

"Kør videre, du skal ikke blande dig"

"Shh jeg vil høre hvad de siger!" hviskede jeg surt.

"Du skal ikke prøve at tale udenom!" råbte Zayn vredt.

"Jeg ved ikke hvor hun var igår, jeg sværger" sagde en bange stemme.

"Du lyver!" råbte Zayn, og sparkede ham i maven.

"Nej, jeg ved det virkelig ikke!" sagde stemmen mere bange.

"Løgner!" råbte Zayn, og sparkede løs på den arme dreng.

Dette fortsatte i over 5 minutter, men pludselig vendte Liam sit hoved, og så mig.

"Zayn din kæreste snager!" råbte han.

Zayn vendte sig om med et sæt, og kiggede på mig. Jeg fik et chok og startede motoren. Han løb hen imod mig, og tog fat i bilen.

"Hvor tror du, du skal hen?" spurgte han.

"I skole" sagde jeg.

"Det er lørdag" sagde han.

"Det havde jeg glemt" sagde jeg hvilket jeg virkelig havde.

"KØR!" 

"Nej!" sagde jeg strengt til Harrison.

"Hvem snakker du med?!" spurgte Zayn.

Jeg kiggede hemmelighedsfuldt på ham, og kiggede ham i øjnene.

"Tror du på spøgelser?" spurgte jeg.

"Nej selvfølgelig ikke!" sagde Zayn utålmodigt.

"Godt så snakkede jeg ikke med nogen, men hvorfor tæsker i den arme dreng?" spurgte jeg.

"Det skal du ikke bekymre dig om" sagde han

Jeg nikkede, og kørte væk. På hjørnet stoppede jeg, og kiggede på Harrison.

"Hvad skal jeg gøre?" spurgte jeg fortvivlet.

"Du skal køre hjem, og lægge dig til at sove"

"Nej jeg må hjælpe drengen" sagde jeg med tåre i øjnene.

"Fint der ligger nogle ting du sikkert for brug for i bagagerummet"

Jeg nikkede, og gik hen til bagagerummet. Jeg åbnede det, og der var en masse køler, peberspray, knive og skydere. Der var også en maske og et kostume. Jeg tog masken og kostumet på. Så tog jeg en skyder og en peberspray. Jeg gik hen til drengene, og pegede med pistolen på dem.

"Lad ham gå" sagde jeg med en dyb stemme.

De vente sig om med et sæt, og kiggede på mig. Så begyndte de at grine.

"Ellers hvad?" spurgte Zayn.

"Ellers giver jeg tegn til at min makker skal skyde din kæreste" sagde jeg lumsk.

"Jeg har ikke en kæreste" sagde han.

mit hjerte gjorde ondt, men jeg holdt tårerne tilbage, jeg skulle ikke stå og græde på en rednings mission.

"Nå så du har ikke noget imod at jeg skyder Chloe?" spurgte jeg ondt.

Jeg kunne se, at han blev sur. Han gik tættere på mig, men jeg tog en fjernbetjening frem, og kiggede udfordrende på ham.

"Hvis du tager et skridt til, vil jeg trykke på den knap, og Chloe vil blive skudt" sagde jeg.

"Du bluffer" sagde han kækt, og gik tættere på mig.

Fuck han har afsløret mig, hvad skal jeg nu gøre?

"Vis ham denne video".

Harrison gav mig en lille afspiller, og jeg holdt den op så Zayn kunne se den. Jeg trykkede afspil, og den startede.

"Sig hej til din kæreste" sagde en mand ondt.

Det var mig der var bundet til en stol, jeg havde bind for munden, og foran mig lå et bord med en kniv og en pistol på. Jeg kiggede op på kameraet, og man kunne se min mascara flyde ned af mine kinder. 

"Lad os se om du kan lide smerte" sagde han.

Han gik hen til bordet med kniven på, og tog den op. Så gik han hen til mig, og gjorde klar til at skære i mig.

"Sig vent lidt".

"Vent lidt" sagde jeg.

Manden på skærmen stoppede, og kiggede på mig.

"Skal jeg lade ham skære i hende?" spurgte jeg.

Zayn knyttede sine hænder, og sukkede dybt. Han gav tegn til de andre om at de skulle stoppe.

"Si at han skal give hende en lille smagsprøve"

"Giv hende en lille smagsprøve" sagde jeg.

Manden på skærmen gav 'mig' et lille snit, og jeg skreg af smerte. Zayn gik i panik, o begyndte at gå hen imod mig.

"Nej ikke længere, ellers skære vi i hende igen" sagde jeg.

Han stoppede, og kiggede på mig, nu så han vred ud.

"Du sagde at hun ikke var din kæreste" sagde jeg.

"Det er hun heller ikke, endnu" sagde han.

Jeg nikkede langsom, og gik væk. Da jeg kom undt om hjørnet, løb jeg hen til min bil, og kørte hjem. Da jeg kom hjem, løb jeg ud i køkkenet, og tog en kniv frem. Så skar jeg et lille sit der lignede det jeg fik på filmen. Så lagde jeg mig på sofaen ned til Harrison. Jeg havde knap nok nået at lægge mig ned før Zayn kom brasene ind i lejligheden. Han stoppede da han så mig, og så lettet på mig. Jeg satte mig op, og kiggede venligt på ham.

"Hvad er der?" spurgte jeg.

"Jeg troede at du var blevet kidnappet" sagde han.

Jeg grinede, og rejste mig op. Jeg gik ud i køkkenet, og fandt noget at drikke. Jeg stillede et glas foran Zayn, men da han så mit snitsår, greb han min arm, og kiggede på den.

"Hvad er det, har du skåret dig selv?" spurgte han.

"Nej" sagde jeg, og prøvede at tage min arm til mig, men han holdt den fast.

"Hvem er det så?" spurgte han vredt.

"Det var en jeg ikke kendte" sagde jeg.

"Slip mig Zayn det gør ondt" sagde jeg.

Han slap mig, og kyssede mig. Jeg kyssede ham igen, og vi stod lidt.

"Jeg må gå nu" sagde Zayn, og kyssede mig farvel

Jeg gik ind på mit værelse, og blev der hele aftenen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...