Ghost between humans

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2014
  • Opdateret: 7 jun. 2014
  • Status: Igang
Chloe havde før en storebror, som tragisk vis døde i en bandekamp. Nu er han der hele tiden, skygger Chloe og fortæller hende hvad hun skal og ikke skal. Chloe er den eneste som kan tale med ham, og se ham. Da Chloe så møder Bradford badboy'en, udvikler der sig en romance som hendes afdøde bror prøver at stoppe. Løgne, had, kærlighed og meget mere bliver blandet ind i deres verden.

12Likes
38Kommentarer
879Visninger
AA

8. Kapitel 8

Den næste dag, stod jeg op og gjorde lidt mere ud af mig end jeg normalt gjorde. Jeg tog et par korte shorts på, og en tanktop. Det var nærmest det outfit jeg levede i her for tiden. Jeg havde ikke set Harrison endnu, men han kom nok snart, det plejede han altid at gøre. Jeg tog min taske, og gik ud til bilen. Jeg kørte hen til skolen hvor jeg kunne se Zayn og hans bande stå sammen med nogle piger. Jeg rullede med øjnene, og parkerede min bil. Jeg gik hen imod skolen, men som sædvanlig kom Zayns' bande, men denne gang var Zayn med, han stod i baggrunden, men han var trods alt med.

"Nå nå nå se hvem der kommer der, savner du Zayn?" spurgte Liam flabet.

Jeg smilede bare, og prøvede at gå uden om dem, men det gik ikke de spærrede vejen fuldstændig.

"Du svarede ikke på spørgsmålet" sagde Liam strengt.

"Det er fordi du ikke skal blande dig!" sagde jeg spydigt.

"nå nå den kan bide" sagde han, og grinede.

Jeg sukkede, og kiggede efter Lucas, men han var vidst ikke kommet endnu.

"Hvem kigger du efter, er det Zayn?" spurgte Liam.

"Nej hvis jeg ledte efter Zayn kunne jeg bare bede dig om at rykke dig lidt så jeg også kunne se hans ansigt, og ikke kun hans ben" sagde jeg.

De stoppede med at grine hvilket fik mig til at grine lidt. Pludselig fik jeg øje på Lucas der smilede til mig. Jeg vinkede, og kiggede så op på Liam.

"Okay hvis i nu vil have mig undskyldt, jeg skal hen til en" sagde jeg, og bed mig i læben.

"Hvem?" spurgte Zayn hurtigt.

"Nå så nu vil du gerne tale, det er selvfølgelig Lucas, jeg havde egentlig ikke så meget lyst til ham, men da du luftede ideen om os to sammen, kunne jeg ikke stå for fristelserne" sagde jeg.

Han for frem, og greb fat i min arm. Han kiggede mig i øjnene, men jeg gjorde intet for at undgå dem.

"Du lyver!" sagde han.

"Nej jeg gør ej" svarede jeg roligt.

"Jo du gør!" sagde han.

"Nej jeg gør ej, og slip så min arm han venter på mig" sagde jeg.

Han slap min arm, men jeg kunne mærke ikke kun ham, nej hele hans bande nærmest brænde huller i min ryg med deres øjne. Jeg gik glad hen imod Lucas, og kyssede ham da jeg så ham. Han svarede på kysset, og vi stod i langt tid. Efter noget tid var der en der trak mig væk, det var Zayn. Han trak mig ind i vaskerummet, hvor han låste døren. 

"Hvad har du gang i?!" spurgte han.

"Jeg kysser, og hvad laver du?!" spurgte jeg.

"Du har ikke følelser for ham, jeg kan se det!" sagde han.

"Hvordan kan du vide det, er du nu ekspert?" spurgte jeg flabet.

"Hvad har du gang i?" spurgte han.

"Jeg har gang i at komme mig over dig!" sagde jeg.

"Vi slog aldrig op!" råbte han.

"Nå, men sådan virkede det ellers på mig, det virkede som om du ikke gad mig mere!" råbte jeg.

"Nå, men jeg elsker dig!" råbte han.

"Hvad?" spurgte jeg overrasket

"Jeg elsker dig" sagde han lavere.

Jeg kiggede på ham, og kyssede ham så. 

"Jeg. Elsker. Også. Dig" sagde jeg indimellem de hede kys.

Vi endte som altid når vi var inde i vaskerummet, vi endte sammen. Klokken ringede, og vi gik ud. Eller rettere vi prøvede, for døren var jo låst og vi kunne ikke finde nøglen. Vi ledte i det der føltes som evigheder, men endelig fandt vi den, og låste os ud.

"Skal vi ikke pjække, også have en fed dag?" spurgte han.

"Jo!" grinte jeg opstemt.

Vi fór hen til min bil, og jeg gav ham nøglerne så han kunne køre. Vi satte os ind, slog taget ned og kørte væk fra skolen, væk fra Lucas, og langt væk fra Harrison.

Jeg følte mig fri, og som om intet kunne stoppe os. Uheldigvis endte dagen, og vi måtte tage hjem.

"Det har været den bedste dag i mit liv" sagde jeg.

"Samme her" sagde Zayn, og kyssede mig.

Vi stod uden for min dør og kyssede hinanden. Lige som i film, det kunne bare ikke være bedre. Jeg sagde pænt farvel, men lige da jeg havde lukket døren bankede det på, og jeg nærmest kastede mig ind i Zayns' arme, og vi kyssede, kælede og havde den perfekte slutning på den perfekte dag. Jeg ville ønske at det altid skulle være sådan, men det skal det uheldigvis ikke, skolen skal passes, og jeg har et liv. Desvære havde jeg ikke set Harrison endnu, han plejer ikke være væk så lang tid af gangen. Jeg begyndte at blive lidt urolig, men nu måtte jeg fokusere 100% på Zayn, og ikke på min bror.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...