Ghost between humans

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2014
  • Opdateret: 7 jun. 2014
  • Status: Igang
Chloe havde før en storebror, som tragisk vis døde i en bandekamp. Nu er han der hele tiden, skygger Chloe og fortæller hende hvad hun skal og ikke skal. Chloe er den eneste som kan tale med ham, og se ham. Da Chloe så møder Bradford badboy'en, udvikler der sig en romance som hendes afdøde bror prøver at stoppe. Løgne, had, kærlighed og meget mere bliver blandet ind i deres verden.

12Likes
38Kommentarer
882Visninger
AA

14. Kapitel 14

Chloe:

Jeg vågnede op i Zayns trygge arme. Jeg satte mig op, og gik over til vinduet, fordi jeg kunne høre nogle mærkelige lyde udenfor. Jeg trak gardinet til side, kun lige så jeg kunne se ud af det. Jeg trådte et par hurtige skridt tilbage da jeg fandt ud af at Harry, Louis, Liam og Niall stod i receptionen. Jeg løb hen til Zayn, og ruskede i ham til jeg vidste at der var liv i ham, og at han kunne registrere de ord jeg sagde til ham.

"Zayn vågn op, de har fundet os, vi må afsted nu!" sagde jeg panisk.

"Hvad mener du, hvem har fundet os" spurgte han forvirret, og træt.

Jeg gik hurtigt gang med at pakke, imens jeg ventede til at det havde gået op for ham hvad jeg mente, uheldigvis gik det ikke op for ham, så jeg stoppede med at pakke, og kiggede på en forvirret Zayn.

"Harry, Liam, Louis og Niall har fundet os, de står i receptionen, men du kan bare sove videre" sagde jeg sarkastisk.

Han lagde sig ned, og jeg fortsatte pakkeriet. Der gik ikke lang tid før han havde opfattet hvad det faktisk var jeg lige havde sagt. Han fór op af sengen, og tog det tøj jeg var i gang med at pakke ud af mine hænder. Han smed det ind i posen, og vi løb ud af døren. Vi listede forbi receptionen, og løb så hen til bilen. Lige da vi havde sat os ind, fik Harry, Liam, Louis og Niall øje på os. De løb hen imod os, så jeg startede bilen i en fart, og kørte lige forbi dem. Idet jeg kørte forbi dem, smed jeg nøglerne til vores værelse hen til dem, og grinede.

"Betal lige regningen drenge" råbte jeg, og trykkede speederen i bund.

Vi kørte ud på motorvejen, og jeg smilede lykkeligt til Zayn. Han så søvnig, og lidt forvirret ud.

"Hvad tænker du på?" spurgte jeg efter noget tid.

"Jeg tænker på hvor vi skal køre hen" sagde han.

Jeg tænkte lidt over det, og fik så en brillant, eller mærkelig idé.

"Jeg kender et sted, men det er meget langt væk herfra" sagde jeg.

"Fint hvor ligger det?" spurgte han nysgerrigt.

"Det ligger i Irland" sagde jeg forsigtigt.

Han rynkede brynene, og kiggede mærkeligt på mig.

"Hvor henne i Irland?" spurgte han lidt misbilligt.

"I Dublin" sagde jeg.

"Oh, så lad os komme afsted" sagde han, og smilede til mig.

Jeg trykkede speederen lidt mere i bund, og vi kørte der ud af. Det føltes som om der ingen problemer var, som om jeg var en fri fugl, der var sammen med min bedste ven i hele verdenen. Lige idet jeg kom til at tænke på den frie fugl, og bedste ven, kom jeg i tanke om Maya. Hvordan har hun det, hun må være syg af bekymring. Jeg må ringe til hende i lufthavnen. Hun skal vide, at jeg er okay, og at der ikke er noget at bekymre sig over. Hun skal vide, at jeg har det fint, og at jeg er sammen med Zayn. Hun skal vide, at jeg elsker hende, og at hun skal hilse Harrison fra mig og sige undskyld. Jeg fik tåre i øjnene, da jeg tænkte å at vi hverken havde Harrison, eller Maya med.

”Er du okay?” spurgte Zayn pludselig.

Jeg fik et chok, men tørrede hurtigt tårerne væk med bagsiden af min hånd.

”Ja jeg har det fint” sagde jeg, og gav ham et falsk smil.

”C'mon jeg kender dig Chloe” sagde han.

Jeg sukkede, og gav ham et rigtigt smil.

”Jeg er helt okay, jeg tænkte bare på Maya, og Ha-” Jeg stoppede mig selv.

Han kendte jo ikke noget til Harrison. Så han ville bare tro at jeg er en eller anden sindssyg kæreste der lige er vågnet op fra en langvarig koma.

”Og hvem?” spurgte han.

”Ikke nogen, jeg skulle bare til at sige Mayas efternavn, men det kender du jo allerede i forvejen, så jeg stoppede mig selv” løj jeg.

”Men du s-” han stoppede sig selv, og sukkede.

”Okay” sagde han bare.

Der gik noget tid hvor der ikke var andet end lyden af vinden, og de andre biler. Solen var ved at gå ned, så jeg tryggede på knappen der tog taget op. Da taget kom op, kunne vi snakke ordentligt igen.

”Hør det her lyder måske skørt, men jeg har det som om der er en der hele tiden følger efter os” sagde Zayn.

”Okay, fortæl om det” sagde jeg.

”Jo lige fra den dag jeg mødte dig, er det som om at lige meget hvor vi går hen har der altid været nogen. Det er forsvundet nu, men det var ret uhyggeligt” sagde han.

Hm, så han har kunnet fornemme Harrison, måske hvis jeg fortalte om ham ville han måske kunne se Harrison helt. Nej nu er jeg fjollet, selvfølgelig vil han ikke tro på mig, han vil bare tro at jeg er en eller anden psykotisk pige. Jeg kørte væk fra motorvejen, da jeg så afkørslen til lufthavnen. Vi parkerede bilen på en ledig plads, og låste den. Jeg gik ud, og tog Zayn i hånden. Vi smilede til hinanden, og gik så sammen ind i lufthavnen. Zayn var gået over for at bestille to biletter til Dublin, da der pludselig var en der svang sine arme om min hofte.

”Hej Chloe, det er længe siden” sagde en velkendt stemme.

”Harry hvad laver du her?!” spurgte jeg.

”Jeg er kommet for at rejse væk sammen med dig, kom vi kan gå mens Zayn bestiller” sagde han.

”Det vil jeg aldrig gøre imod ham, han er min kæreste, og jeg elsker ham” sagde jeg.

”C'mon det er da ikke ægte kærlighed, det er en flirt i har” sagde Harry.

”Nej han har sagt at han elsker mig, og vi har tænkt os at rejse væk sammen” sagde jeg.

”Nå så du vil ikke til Rom med mig?” spurgte Harry.

”Fristende, men nej tak” sagde jeg sarkastisk.

”Det var ærgerligt, så er det vist bare mig, og Maya der tager afsted” sagde Harry.

”Maya skal passe sin skole, hun ville aldrig tage af sted uden at sige det til mig først” sagde jeg.

”Er du sikker?” spurgte han.

”100% sikker” sagde jeg.

Min mobil ringede, og jeg så at det var Maya.

”Hej det er Chloe” sagde jeg.

”Hey Chloe, ved du hvad jeg tager til Rom med Harry, er det okay?” spurgte hun.

”To sekunder” sagde jeg, og vendte mig om imod Harry.

”Slip mig, så jeg kan tale alene med Maya” sagde jeg

Han slap mig, og jeg gik et stykke væk.

”Maya, hvor er du?” spurgte jeg.

”ihb” sagde hun.

”Hedp?” spurgte jeg.

”De puvs” sagde hun.

”Jkhu” sagde jeg.

Jeg lagde på, og løb. Jeg skal nok lige huske at sige, at det var et kodeord vi ofandt da vi var små. Vi siger det første bogstav fra hver sætning, så det kun er os der forstår hvad der står. Så vores samtale lød rigtigt sådan her:

Maya hvor er du?”

I Harrys bil”

Hvor er den parkeret?”

den er parkeret ude ved søen”

Hold ud jeg kommer”

 

Jeg ved at det er forvirrende, men når man har gjort det siden børnehaven, så er det nemt nok. Jeg

kom hurtigt hen til søen der var tale om. Jeg løb hen til bilen, og åbnede den. Hun sprang ud i mine arme, og vi løb ind i lufthavnen igen. Jeg ringede til Zayn.

Hej Zayn, mød mig ved gate 4”

Hvor er du”

Det forklare jeg senere, men der er lige en ekstre med”

Hvad hvem?”

Senere Zayn, Harry kan komme hvert øjeblik”
”Harry?”

Jeg forklare senere, Zayn jeg har virkelig dårlig tid vi ses”

Vent Chloe”

Hvad er der?”

Var det gat 5?”

Nej gate 4 Zayn, vi ses jeg elsker dig”

Jeg elsker også dig”

Jeg lagde på, og købte en billet til Maya. Vi løb op til gate , og mødtes med Zayn der.

”Hvad laver hun her?” spurgte han overrasket.

”Hun var blevet 'kidnappet' af Harry” sagde jeg.

”Hvad mener du med 'kidnappet'?” spurgte Zayn.

”Kan jeg ikke forklare det flyet?” spurgte Maya.

”Jo selvfølgelig” sagde mig og Zayn i kor.

Vi grinte, og gik om bord. Vi fandt vores pladser, og kiggede så spændt på Maya, som sad i midten. Vi havde tænkt os at bytte plads senere, så mig og Zyan sad sammen, men først skulle hun lige forklare hvad hun mente med at hun var blevet 'kidnappet' af Harry.

”Okay, jeg gik hjem fra skole, i går” startede hun.

(Flashback)

Hey Maya vent lige” råbte Harry.

Hej Harry hvordan har du det?” spurgte jeg.

Fint, ved du hvordan Chloe har det?” spurgte han lidt bekymret.

Nej, jeg har ikke snakket med Zayn, men jeg skal hen og besøge hende senere, måske vil du med?” spurgte jeg.

Ja det kunne være hyggeligt” sagde han.

Kan jeg så få dit nummer?” spurgte han forsigtigt.

Ja” sagde jeg.

Jeg gav ham mit telefon nummer, og vi gik hver til sit. Efter nogle timer, ringede Harry til mig.

Hey vi skal hen og hente Chloe fra hospitalet vil du med?” spurgte Harry.

Yeah klart kan i hente mig?” spurgte jeg.

Ja helt sikkert, hvor bor du henne?” spurgte han.

Jeg fortalte ham min adresse, og efter 5 minutter kom han. Jeg løb ud til bilen, og satte mig ind. Da vi kom hen til hospitalet, måtte jeg ikke komme med, så de løb ind, og hentede Chloe, mens jeg blev i bilen. De kom ud med hende, og lagde hende i mit skød. Jeg passede på dig, indtil vi kom til skolen. De stoppede, og gik ud af bilen. Igen måtte jeg ikke komme med. Denne gang sad jeg der i næsten en time. Selvom det føltes som om jeg sad der i over en dag. Da de kom tilbage kørte de hurtigt hen til et eller andet motel af en art. Der gik de ind i receptionen, der så jeg jer løbe forbi receptionen, jeg prøvede at kalde på jer, men i så mig ikke. Harry var den hurtigste, så han satte sig ind i bilen, og kørte før nogen af de andre drenge nåede at komme med.

(flashback slut)

 

”Det var så der jeg kom hen til lufthavnen, og resten kender i jo” sluttede hun af.

Vi sad helt lamslåede tilbage. Hun var gået igennem så meget for min skyld.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...