Ghost between humans

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2014
  • Opdateret: 7 jun. 2014
  • Status: Igang
Chloe havde før en storebror, som tragisk vis døde i en bandekamp. Nu er han der hele tiden, skygger Chloe og fortæller hende hvad hun skal og ikke skal. Chloe er den eneste som kan tale med ham, og se ham. Da Chloe så møder Bradford badboy'en, udvikler der sig en romance som hendes afdøde bror prøver at stoppe. Løgne, had, kærlighed og meget mere bliver blandet ind i deres verden.

12Likes
38Kommentarer
921Visninger
AA

12. kapitel 12

"Hvad?!" hviskede jeg lidt hysterisk.

"Det er de mænd der dræbte mig, eller ikke alle kun ham med det sorte hår"

Jeg rettede straks mine øjne hen på ham, og fik øjenkontakt da han så at jeg stirrede på ham, for det var faktisk det jeg gjorde. Jeg stirrede ondt på ham. Han smilede, og gik hen imod mig. Jeg gik nogle skridt tilbage, men Harrison stoppede mig.

"Bliv stående, ellers går du bare ind i muren, også har han dig hvor han vil have dig"

"Okay!" sagde jeg vredt mellem mine tænder.

Nu var han kommet helt op til mig, og kiggede mig i øjnene. Hans ansigt var udtryksløs, selvom han smilede viste hans øjne ikke en eneste følelse.

"kender jeg dig?" spurgte han.

"Nej det tror jeg ikke" sagde jeg surt.

"Okay, jeg hedder Tyler, Tyler Posey" sagde han.

Han rakte sin hånd frem, men jeg gav den et hurtigt kig, og krydsede så mine arme over min brystkasse. Han tog hånden til mig, og kiggede nysgerrigt på mig.

"Hvad har jeg gjort dig øh..." spurgte han.

"Chloe, Chloe Gilbertson, og det ved du vist udmærket godt" sagde jeg spydigt.

Han sukkede, men kiggede så med et skævt, og flirtende smil/blik på mig.

"Ah endnu en Gilbertson" sagde han.

"hvordan har gamle Harrison det?" spurgte han.

Jeg knyttede mine hænder, og kiggede så over på Maya.

"Maya start motoren" råbte jeg til hende.

Hun nikkede, og startede den. Hun kørte langsomt hen imod mig, og åbnede så døren.

"Kør videre langsomt" sagde jeg.

Så vendte jeg tilbage til Tyler. 

"Og den her er fra min bror, min døde bror" sagde jeg.

Jeg gav ham den største lussing, og løb så alt hvad jeg kunne hen til bilen. Da jeg var inde, smækkede jeg døren i.

"KØR!" råbte jeg.

Hun adlød straks, og vi kørte hurtigt væk fra stedet.

"Det var dumt Chloe" 

"Rolig han vil aldrig gøre det samme ved mig, som han gjorde ved dig Harrison" sagde jeg.

"snakker du med Harrison?" spurgte Maya.

"Ja jeg gør" sagde jeg.

"Har du fortalt hende om mig?" 

"Ja jeg så" sagde jeg.

"Sig hej fra mig"

"Jeg skulle sige hej fra Harrison" sagde jeg.

"Ja ja, jeg hørte ham godt første gang" sagde hun.

Mig og Harrison kiggede overrasket på hinanden.

"Hvad mener du med at du hørte ham?" spurgte jeg.

"Det er ret simpelt, jeg hørte ham sige hej" sagde hun.

"Hvordan kan du høre ham?" spurgte jeg.

"Det ved jeg ikke, men pludselig kunne jeg høre ham" sagde hun.

"Åh nej"

"Hvad mener du?!" spurgte jeg panisk.

"Dagen før jeg døde kunne jeg høre mor og far"

"Hvad mener du, skal jeg dø?!" spurgte Maya hysterisk.

"Ikke nødvendigvis, det kan også være at du har været så meget sammen med os, og at du tror på at jeg eksistere så du nu kan høre mig, men Maya kan du se mig?" 

Hun kørte ind til siden, og vendte sig om. Hendes øjne blev store, det tog jeg som et hun kunne se ham.

"Så kan du?" 

Hun nikkede langsomt, og smilede så. Så kørte hun videre hen på skolen. Jeg kiggede på klokken. Shit det er over to timer siden vi tog væk fra skolen. Okay hvad har jeg nu?

Engelsk.

"Skynd dig Maya, engels er startet" sagde jeg.

Vi løb alt hvad vi kunne ind på skolen, men da vi kom hen til engelsk lokalet, var det kun Zayn og hans bande der.

"Hvor er alle andre henne?" spurgte jeg.

De vendte hovederne hen imod os, og Zayn hoppede ned fra kateteret.

"Nå se hvem der kommer der" sagde han.

Jeg gik roligt hen imod ham, og smilede.

"Det gør jeg" sagde jeg, og kyssede ham.

Han kyssede ikke igen, så jeg trak mig væk. Jeg kiggede mærkeligt på ham, og skulle til at gå, da Lucas kom ind  lokalet. Han kiggede nervøst på os. 

"Nå nå nå nu kommer Lucas" sagde Zayn.

Harry løb ind foran Zayn, og placeredehans hånd på hans skulder.

"Nej Zayn, han har fået bank én gang" sagde Harry.

Måske er Harry ikke bare en trussetyv, måske er han mere, måske er han følsom?

"Hov og Zayn, Melanie fortalte hvad du havde bedt om" sagde Harry.

"HVAD?!" råbte jeg.

De fik alle et chok, og kiggede straks imod mig.

"Bad du skolens luder om at gå i seng med dig, eller sådan noget?!" råbte jeg.

"Nej du mi-" Mere nåede han ikke at sige, for jeg afbrød ham.

"Du har overhovedet ikke ret til at snakke nu, jeg kan ikke se på dig lige nu" sagde jeg.

Jeg var på vej ud, men Zayn greb min arm, og gav tegn til at alle skulle gå ud. Det gjorde alle, inklusiv May, men hun gav mig et blik der fortalte at hun ville være lige udenfor døren.

"Slip mig, su er klam det er vel også derfor du ikke gad kysse mig" sagde jeg.

"Ti stille, du skal lade mig forklare!" råbte han.

"Fint så forklar" sagde jeg.

"Grunden til at jeg ikke ville kysse dig, er at jeg var bange for at hvis jeg kyssede dig ville jeg ikke kunne styre mig, og jeg bad ikke Melanie om noget der omhandler mig, det var til Harry" sagde han.

"Ville Harry i seng med Melanie?" spurgte jeg foraget.

"Nej, han er vild med dig, så vi besluttede at den der vinder dit hjerte må beholde dig, uden andre i bandet skal lægge an på dig" sagde han.

"Nå, men så er alt jo fint jeg bliver behandlet som et objekt!" råbte jeg.

"Nej du gør ej, jeg elsker dig jo" sagde han.

"Men hvorfor vædder du så om mig?" spurgte jeg såret.

"Fordi jeg var jaloux, og bange" sagde han.

"Bange for hvad?" spurgte jeg.

"Bange for at miste dig" sagde han.

"Nå, men det har du lige gjort" sagde jeg, med tåre i øjnene.

Jeg løb ud af klassen med Zayn lige i hælene. jeg løb ud på vejen.

"Chloe vent der-" mere nåede han ikke at sige, før der kom en bil og ramte mig.

Jeg lå bevistløs på jorden, og Zayn var bøjet over mig med tåre i øjnene. Han kaldte mit navn igen, og igen. Mine øjne lukkede, og hele mit liv kørte som et flashback. Pludselig blev det sort, og jeg kunne høre mors og fars stemmer.

"Det er ikke nu du skal dø, du må være stærk" sagde far.

"Ja vi er stolte af dig min pige" sagde mor.

"Jeg elsker jer" sagde jeg.

efter den korte samtale forvandt de, og der blev helt lyst. Jeg kunne høre svage gråd, og nogle der kaldte mit navn.

ZAYN:

Jeg løb efter hende, hun løb hurtigt, men jeg måtte fange hende inden det var forsent. Hun løb ud på vejen, selvfølgelig uden at se sig for.

"Vent Chloe der-" mere nåede jeg ikke at sige, før jeg kunne se hendes krop blive ramt af bilen. Bilens chauffør steg ud, og kiggede skræmt på hendes krop. Jeg løb hen til hende, og kunne mærke tårerne komme. Jeg gjorde intet for at skjule dem. Jeg løftede hendes bevistløse krop op.

"Chloe" råbte jeg gentagende gange.

De andre kom løbende ud, og da de så hende ligge der flippede de helt ud. Maya tud brølede, det var kun Liam der kunne tag sig sammen, og ringe til en ambulance. Det var som om tiden frøs, og jeg kyssede gentagende hendes pande, kind og mund, men hun reagerede ikke, ikke en eneste lyd, ikke en eneste bevægelse. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...