Ghost between humans

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2014
  • Opdateret: 7 jun. 2014
  • Status: Igang
Chloe havde før en storebror, som tragisk vis døde i en bandekamp. Nu er han der hele tiden, skygger Chloe og fortæller hende hvad hun skal og ikke skal. Chloe er den eneste som kan tale med ham, og se ham. Da Chloe så møder Bradford badboy'en, udvikler der sig en romance som hendes afdøde bror prøver at stoppe. Løgne, had, kærlighed og meget mere bliver blandet ind i deres verden.

12Likes
38Kommentarer
862Visninger
AA

1. Kapitel 1

"Vågn op Clohe, du skal i skole"

Det var min døde storebror der vækkede mig, ja du hørte rigtigt min døde storebror. Han døde for to år side, men han har aldrig forladt min side. Han passer på mig lige meget hvor jeg går hen, og han fortæller mig hvad jeg skal gøre. Både når jeg beder ham om det, men skam også når jeg ikke beder ham om det, han er lidt ligesom mælkebøtter, de er flotte når de blomstre, men når de så visner er de grimme, og man har mest af alt lyst til at fjerne dem permanent.

"Ja ja jeg kommer nu" sagde jeg træt.

"Kom så op nu, ellers må jeg tvinge dig op"

Han kan være streng engang imellem, men han er trods alt min bror, så jeg elsker ham lige meget hvad. Jeg tog mig sammen, og kom op. Jeg tog det tøj på han havde lagt frem til mig, og gik ud på badeværelset. Jeg børstede mit hår, tog lidt makeup på, og gik så ud til ham i køkkenet.

"Mhh det dufter godt hvad er anledningen?" spurgte jeg.

"Vi fejre ikke rigtig noget, men hvis man kan sige at vi fejre det, så er det min død"

Jeg stoppede med at smile, og kiggede trist ned i jorden. 

"Oh" var alt jeg kunne sige.

"Rolig det skal nok gå, jeg er her jo på en måde stadig væk"

"Jeg ved det, men jeg er jo den eneste der kan se dig" sagde jeg fortvivlet.

Harrison smilede til mig, (det er min brors navn) og trak mig ind til ham. Jeg sørgede for at trække vejret dybt for jeg ville ikke græde når han teknisk set stadig var hos mig. Han døde i en bande kamp for præcis 2 år siden. Det startede 'fredeligt' med nogle slag, men pludselig var der en der trak en kniv frem, og stak den nærmeste hvilket var min bror. Han døde af blodmangel inden ambulancen nåede frem. Mine forældre døde for lang tid siden, i et trafikuheld, men det er jeg kommet mig over jeg havde jo Harrison.

"okay spis din mad nu, ellers kommer du forsent i skole"

Jeg nikkede, og begyndte at spise. Da jeg var færdig tog jeg min taske, mine bilnøgler og gik ud til bilen. Det var faktisk Harrison's, men da jeg så ham første gang, gav han mig for han skulle jo ikke bruge den mere. Det er en mega fed rød ferrari cabriolet, den er rød og med en masse fede detaljer. Jeg skruede lyden op, og skrålede med på de sange jeg kendte, min bror sad bare og holdt øje med hvor jeg kørte.

"sæt farten ned, ellers køre du galt"

jeg gjorde som han sagde, og skruede samtidig lyden ned så vi kunne snakke sammen. Vi var hurtigt fremme ved skolen, så jeg parkerede bilen. Jeg gik ud, og tog min taske. På vej ind, var der en der gik ind i mig så jeg.

"Det må du virkelig undskylde" sagde han.

Jeg kiggede op, og mine øjne mødte et par brune øjne. Det var som om jeg blev hypnotiseret, og at tiden stoppede. Pludselig sagde Harrison noget der vækked mig fra min dagdrøm.

"Hvad sagde du?" spurgte jeg.

"Jeg sagde undskyld" sagde drengen der væltede mig.

"Oh, det var ikke til dig" sagde jeg.

han kiggede forvirret omkring da der ikke var andre omkring os, og det var først der jeg kom i tanke om at der ikke var andre end mig der kunne se Harrison.

"Rejs dig dog op, du stirre på ham!" 

"Ja ja" sagde jeg irerterret.

Drengen kiggede mærkeligt på mig, og grinede akavet.

"Undskyld jeg er lidt fjern idag, det er helt okay det kunne være sket for en hver" sagde jeg.

"Okay fint" sagde han, og hjalp mig op.

Han skulle til at gå, men vendte sig så om til mig igen.

"Kunne du have lyst til at hænge ud en dag?" spurgte han.

"Sig nej, du kender ikke engang hans navn"

"Shh, ja det vil jeg gerne øh?" sagde jeg.

"Zayn, Zayn Malik og du er?" spurgte han.

"Jeg hedder Chloe Gilbertson" sagde jeg.

"Hey, jeg ringer" sagde han, og gik.

"Hvad har du gang i?!"

"Jeg får mig nogle nye venner, du burde være glad" sagde jeg.

"Nå, men det er jeg ikke, kender du ham overhovedet?"

"Nej det er jo nok derfor jeg skal være sammen med ham senere" sagde jeg.

"Nå, men jeg tager med og sørger for at du ikke gør noget dumt" 

"Fint" sagde jeg.

Klokken ringede og alle gik ind. Skoledagen gik hurtigt, og da jeg fik fri gik jeg hen til bilen, men inden jeg nåede helt derhen, kom der en flok drenge. De omringede mig, og begyndte at grine.

"Nå så du er den pige der stjæler gamle Zayn fra os" var der en der sagde.

"Sig at du ikke ved hvad de taler om"

"Jeg ved ikke hvad i taler om" sagde jeg ligesom Harrison havde bedt mig om.

"Åh jo det tror jeg du gør" sagde en anden dreng.

"Nægt det lige meget hvad de siger, og ikke begynd at græde"

"Jeg ved ikke hvad i snakker om" sagde jeg stædigt.

"Det ved vi du gør!" sagde en højt.

De begyndte at rykke tættere på, og grine. Jeg begyndte at føle mig meget utilpas, men jeg fik modet tilbage da jeg kunne høre Harrison's beroligene stemme.

"Nej jeg ved ikke hvem ham hvad var det han hed?" spurgte jeg dumt.

"Zayn, du har en date med ham senere, han fortalte om dig" sagde en, og gik helt hen til mig.

Han rørte mit hår, men jeg skubbede den væk. Og så surt på ham. Han grinede bare til de andre.

"Se drenge hun har temperament" sagde han hånligt.

"Nu, løb der er et hul derhenne"

Jeg løb heldigvis var drengene alt for opslugte af at grine at de først lage mærke til det, da jeg var henne ved min bil. Jeg sprang op i den, og tændte motoren, og lige da de kom hen til bilen, pressede jeg speederen i bund, og kørte væk fra dem.

"Tak for hjælpen Harrison" sagde jeg.

"Det var så lidt, det er jo mit job at beskytte min lille søster" 

Jeg grinede, og kørte hen til lejligheden. Da jeg låste mig ind, ringede min mobil, jeg kiggede på displayet, Ukendt. Hvem kan det være?

Jeg tog den, og da jeg hørte Zayns stemme, slappede jeg lidt af.

"Hey Zayn" sagde jeg glad.

"Hey jeg holder en fest i weekenden, og jeg tænkte på om du vil med?" spurgte han

"Hvem er det?"

"Det vil jeg gerne" sagde jeg, og tyssede på Harrison.

"Super jeg henter dig klokken syv" sagde han, og lagde på.

"Hvem var det?" 

"Det var bare Zayn" sagde jeg roligt, og gik ud i køkkenet.

Jeg begyndte at lave kaffe, og Harrison satte sig i en barstol foran mig.

"hvad ville han?"

"Ikke noget særlig, han ville bare spørger om jeg ville med til en fest idag" sagde jeg roligt.

"HVAD!"

"Jeg takkede ja, og han kommer klokken syv"

"Jeg forbyder dig at tage afsted" 

"Nå, men jeg lytter ikke til dig" sagde jeg.

"Fint, men jeg tager med, og sørger for at der ikke sker noget"

"Okay" sagde jeg, og smilede tilfreds.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...