Secret love 3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2014
  • Opdateret: 12 mar. 2015
  • Status: Igang
Ea er kærester med Niall, Niall er kærester med Ea. Alt går enlig fink nok indtil Bailey bliver indlangt på hospitalet, grundet leukemi. Ea begynder og blive stresset over alle de ting der sker i hendes liv, og søger derfor hen til sin gamle ven, Harry Styles, hvor tingende desværre ikke går helt som planlagt....

48Likes
34Kommentarer
4541Visninger
AA

5. Kap. 3 //


 

Undskyld for evtuelle tastefejl og/eller stavefejl, Det skulle have stået over billedet men er ikke så ferm til sådan noget med teknologi så nu står det altså her. 

Jeg trippede muntert ned af den aaalt for lange gang. Ind gennem den brune dør og ind i den store gymnastiksal. Jeg satte i gang mod pigernes omklædnings rum. Jeg var pæn meget for tidlig på den, men af en eller anden grundt fik det lykkes mig at sætte det lille vække ur der jo bare er mega jaloux på mit helt fantastiske forhold med min seng, til at ringe så jeg stod op i tide. Problemet var nu bare at jeg troede vi skulle møde kl. 9 meen self. skulle vi ikke det... kl. 10 det vil jo så sige at jeg kunne sove fucking 1 time mere! Argh! Kan i mærke jeg er lidt halv fystreret lige nu? Jeg trådte ind af døren, tænde lyset og fortsatte ned til min selvanlige plads. Jeg satte min taske og satte problem på. Den lille højtaler jeg havde formået at huske næsten hoppede fordi jeg havde skruet så højt op... hehe...

Jeg begyndte at danse en eller anden random dans. Ja det skal nok lige siges at jeg er mega dårlig til at danse... Jeg hev min trøje af og skrålede med da Ariana begyndte at synge. Jeg drejede rundt og kastede min trøje helt ned i den anden ende af lokalet. Jeg kunne pludselig høre et lavmældt lidt hæst grin bag mig. Jeg kikkede forskrækket hen mod døren hvor mr. Petron stod og grinede af mig. Jeg gav et lavmeldt skrig fra mig og vendte mig om, da det gik op for mig at jeg kun stod i mine shorts også bh! Urgh jeg må lige en tomat lige nu. 

"Jeg må hellere smutte, hyg dig!" små grinede han og derefter kunne jeg høre døren smække. Jeg pustede lettet ud og drejede låsen om. Hvordan kunne jeg også glemme at låse den dumme dør... æv...

Jeg skruede en anelse ned for musikken og skyndte mig at klæde det sidste om.

Flere af pigerne var kommet, men jeg nægtede at gå ud af omklædningen! Det var simpelthen bare MEGA pinligt! Jeg fik taget mig sammen og næærmest slæbte min lille krop ud i hallen. Et par drenge var allerede gået i gang med at spille men mr. petron var ikke til at spotte nogen steder! Jeg åndede lettet ud og begyndte at snakke med Sandra somom intet var hendt. 

"Godt unger, find en partner hver og en bold også fortæller jeg hvad vi skal lave" Stemmen bag mig fik mig til at indse at mr. petron lige var kommet ind af døren. Jeg knep mine øjne sammen så jeg overhoved ikke kunne se noget, alt imens jeg prøvede at finde en udgang. Jeg åbnede øjnene og kikkede (ved en fejl) over på mr. petron der stod med et smørred smil på læben og kikkede over på mig. Jeg rullede  med øjne og gik hen til Sandra som stod med den lille gule bold som efter min mening slet ikke burde indgå i timen gymnastik, for jeg mener bolde er jo for god sake ikke gymnastik. 

"Godt stil jer over for hinanden også kaster i underhånd og overhånds kast til hinanden" Næææmt! Okay jeg ved ikke om i kan fornæmme det, men efter han kom ind midt i min sang i omklædningsrummet, har jeg været lidt små irrerteret på ham! 

Timen gik forholdsvis hurtig, jeg undgik alle blikke til og/eller med mr. petron. da det jo nok ville have været sådan pæænt akavet. 

Jeg kikkede over på uret hvor tiden sneglede sig afsted. 3 minutter tilbage! Argh! Vores alt for gamle lærer stod der og brugte 20 minutter på at fortælle om en lille unyttig ting, jeg tror faktisk snart han dør.. okay det var lidt ondt ... men hvad skal jeg overhoved bruge historie til i fremtiden? Altså jeg mener døde mennesker og gamle huse. 

Igennem min alt for lange tænke strøm lykkes det mig på en eller anden måde at høre alt larmen der, gav mig et link til at timen var slut. 

Jeg pakkede mine ting sammen og begyndte at gå mod udgangen. Historie har jeg helt alene. Altså selfølgelig ikke sådan helt alene, men hverken Sandra eller Oliver har historie idag sååe. Ja. 

Jeg kikkede ned mod den alt for grå astfaldt, mine ellers hvide converse som ikke var speciel hvide mere, kom frem en efter en. Et højt dyt bag mig fik mig til at hoppe 5 meter op i luften, mindst!! Jeg kikkede tilbage hvor mr. petron kom kørende. 

Han sænkede farten da han var ved mig og rullede vinduet ned. Jeg var så heldig at få tilsendt et underligt blik fra ham. 

"Hvad?.. Har du aldrig set en pige gå før?" spurgte jeg lidt halvflabet. Han løftede øjenbrynet efterfuldt af et hæst grin.  

"Hva så Fräulein, skal du have et lift?" Mit hoved røj som en sten tilbage, jeg åbnede bildøren og steg ind på forsædet. 

"Jeg vidste ikke du kunne tysk!" Jeg kikkede over på mr. petron som bare smilede ud i luften. 

"Forresten så må du undskylde det fra i morgen" smågrinede han, jeg rykkede min numse lidt tilbage i sædet mens jeg smillede tøsefornærmet. 

"Fortæl lidt om dig selv." Jeg kikkede over på mr. petron som kikkede koncentreret ud på vejen. 

"Altså min mor er søster af Liam Payne som er med i One Direction, min far er Niall Horan som også er med i One direction. Min mor havde først noget kørende med Harry styles som også er med i One Direction men så skulle hun besøge min onkel som hun faktisk ikke kendte, og han var så venner med Harry, Liam var self. ikke glad for det. Min mor og Niall var så sammen som i sammen sammen, også blev min mor gravid med mig. Harry blev self. sur over at jeg ikke var hans barn. Og der lå min far så i koma fordi han havde taget for mange piller fordi han savnede min mor. Men nu er min mor og min far gift. Vi ser ikke Harry så tit mere. Jeg ved faktisk ikke hvorfor. Jeg har..." Midt i min ellers meget smukke talestrøm afbrød mr. petron mig... taveligt..

"Benedicte stop!" Jeg kikkede forbavset over på ham. Bilen stod stille måske bar det fordi der var rødt? "Hvor bor du?" Jeg klukkede lidt over hans ellers meget direkte spørgesmål. 

"det den forkerte vej" Jeg kikkede flovt ned i jorden, mens jeg prøvede at jeg min røden under kontrol, hvilket jo ikke var super let.

Efter ca. 20 min kørsel rundt lykkes det os at finde mit hus. Turen havde faktisk slet ikke været akavet, måske var det fordi jeg talede så meget. What ever. Jeg traskede op af trapperne og åbnede den store hvide dør. Jeg smed min taske og sko og gik ud i køkkenet for at tage en is. Jo nærmere jeg kom jo højere blev hulken inde fra køkkenet. Jeg åbnede døren, min mor lå hen over bordet mens min far stod og krammede hende mens han blev ved men at sige at hun nok skulle klare den. 1000 gnister slog igennem min krop, jeg smækkede døren i og spurtede op på Baileys væresle, jeg nærmest hamrede døren op, bailey lå bare i sin seng og var ved at se tv. Jeg kikkede forvirret på hende.. okay hvad sker der her?....

-------------------------------------

Haaaløj! 

Hvordan går folk og har det lige for tiden? 

Smid lige en kommentar! 

Hvad syntes i om det hele?

Jeg vil faktisk rigtig gerne vide hvad i syntes om at man ser det hele mest fra Benedictes synsvinkel. Skal det være mere fra Ea eller er det fint som det er? 

Skriv gerne hvad jeg kan gøre bedre og hvad der er godt! 

Love Panni x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...