Selvvalgt

Når noget er selvvalgt, kan man ikke rigtigt brokke sig, vel? // Mulighed 2 i TFIOS-konkurrencen.

8Likes
0Kommentarer
217Visninger

1. Selvvalgt

Det ser positivt ud. Behandlingerne ser ud til at virke. Helt fra starten har det ikke været på tale, at det ikke kunne forsvinde igen. Det ville være ligesom, hvis jeg var blevet uønsket gravid. Et hårdt forløb, en abort - behandling -, men så ville det også være slut, og jeg ville være fri igen.

Og jeg er ikke bange. For selvom, der er langt igen, vil det være slut på et tidspunkt.

Hver gang lægen fortæller mor om fremskridtene, stråler hun altid som en sol. Jeg prøver også at gøre det. Men inderst inde kan jeg aldrig være helt lykkelig. For jeg ved jo, at jeg ikke fortjener det. Kræften var selvvalgt. Ikke, at jeg selv havde valgt den direkte, men jeg havde aldrig gået med solcreme - af ren dovenskab, og endte altid som en rød reje, når sommeren var ovre.

Lægen sagde selv ordret: "det er grunden til hudkræften."

Jeg er da glad for ikke at skulle dø - selvfølgelig er jeg da. Så uselvisk er jeg heller ikke. Jeg kan bare ikke holde tanken ud om, at mens jeg overlever min selvvalgte kræft, dør der måske en anden ung, der har taget konsekvensen af en medfødt kræfttype.

Ikke at jeg kan gøre noget ved det. Det er bare en følelse, der går gennem mig, hver gang, nogen nævner, hvor godt det går. En følelse, der kan beskrives med et ord: skam.

Skam over min dumdristighed, skam over min dovenskab, skam, fordi jeg ikke fortjener det. Fordi så mange andre fortjener det langt mere end jeg.

Skam fordi, mit er selvvalgt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...