Reality

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2014
  • Opdateret: 26 jun. 2014
  • Status: Igang
Har jeg virkelig lige sagt de ord til ham? Jeg fatter det ikke rigtig. Hvorfor sagde jeg dem? Jeg kunne seriøst skyde mig selv lige nu. Om jeg fortrød de ord jeg lige har sagt til ham, ved jeg ikke helt. Måske. Jeg burde virkelig ikke ha sagt dem, men jeg kunne ikke lade være. De kom ligsom bare ud af min mund. Jeg sukker af mig selv, og kigger væk, men mærker så en hånd om min hage som blidt vender midt hoved om. Jeg ser lige på ham.

3Likes
3Kommentarer
515Visninger
AA

1. Endelig

//Det her er min første fanfiction, så undskyld hvis den ikke er så god// 

 

I dag er dagen. Jeg er virkelig spændt, men samtidig er jeg også en smule bange må jeg nok indrømme. Jeg har glædet mig i snart et år på denne her dag. Jeg havde allerede vidst dengang hvad jeg ville, og min mor har bakket fuldt op om min beslutning. Min far derimod, han har ikke været så begejstret for det. Han vil helst ikke miste sin 'lille pige' som han stadig kalder mig for, selvom jeg er 18 år, snart 19.

Jeg ser op fra min kuffert, idet min mor kommer ind på mit værelse. Jeg smiler til hende, og hun smiler en smule mere forsigtig til mig. "Skat er du nu helt sikker på det her?" spørger hun. Jeg ranker ryggen helt op og ser på hende, inden jeg sukker stille. "Mor, er det far som har fået dig til at spørge mig, for jeg ændre ikke min menig nu." siger jeg, og kan se på min mor, at jeg havde haft ret angående far, men jeg kan også sagtens se, at hun er en smule usikker nu? Jeg går hurtigt over til hende og ligger mine arme rundt om hende i et knus. "Mor, jeg klare mig, det ved du jeg vil." siger jeg, og trækker hende lidt ud fra mig, så jeg kan se ordentlig  på hende. Hun smiler forsigtigt til mig og nikker. "Det ved jeg godt du vil" sukker hun stille. "Men det er nok også mere din fars uro som smitter af på mig, men er du klar?" spørger hun, og køre en tot af mit hår om bag mit øre. "Mor" udbrød jeg og får mit hår til igen at være som før. Jeg kan bedst lide at mit hår hænger ned foran mit ansigt, og gerne ned foran mit øje også, hvis jeg ellers kan slippe af sted med det, for min mor synes ikke om det. "Men hvis du er klar, så skal jeg nok køre dig" siger hun. Hun bliver stående og kigger på mig til jeg nikker. "Okay mor, er klar nu." smiler jeg og tager min kuffert  med alt mit tøj i, og går ned af trappen.

Min far sidder som altid i sofaen, men han rejser sig op lige når han ser mig, og kommer hen til mig. Han slår armene rundt om mig i et rigtig bjørneknus, og jeg tror også man kunne høre noget knække inde i mig. Han løfter mig op fra jorden af og ler, inden han sætter mig ned på jorden igen, og pure op i mit hår. "Pas nu på dig selv, ikk? Og ikke noget med at løbe efter alle drengene vel min pige." ler han. "Far stop nu. Jeg rander ikke efter alle drenge." sukker jeg af ham. "Nej okay, men pas alligevel på dig selv" sir han. "Skal jeg nok far" lover jeg, og går sammen med min mor ud i bilen, og smider kufferten ind på bagsædet, og sætter mig så ind foran og tager hurtigt selen på. Jeg venter på min mor også sætter sig ind, og så køre vi mod lufthavnen hvor jeg skal nå et fly.

 

 

Jeg går ind i flyet og finder hurtigt min plads. Jeg smider min håndbagage op over sædet, der hvor det skal være, og sætter mig så ind på min plads. Jeg er så heldig at ha fået vinduespladsen. Jeg spænder mit sikkerhedsbælte, og ser ud af det lille vindue. Sommerfuglene i min mave bliver ved med at flakse rundt, og kan slet ikke finde hvile noget sted, så spændt er jeg på det hele. Jeg skal flytte væk fra mine forældre i et helt år. Det bliver skræmmende, det ved jeg, men også meget spænende.

Flyet kørte ud på startbanen, og sætter farten helt op inden det letter fra jorden. Nu er der ingen vej tilbage hvis jeg skulle fortryde det, men det vil jeg heller ikke komme til på noget tidspunkt.

Så snart man ikke behøver at havde sele på mere, klikker jeg den op, og finder min Ipad frem. Tænder den, og går på Youtube hvor jeg søger efter noget musik til turen, og finder ret hurtigt noget. Sætter høretelefoner i den, og sætter dem i ørene. Skruer godt op for musikken så jeg ikke kan høre alt det andet larm. 

 

 

Jeg må ha døset hen, for jeg vågner med et sæt, da der bliver sagt gennem højtalerne, at vi skal finde vores pladser igen, da vi gør klar til at lande. Jeg spænder mit bælte, og ser så ud af vinduet. Vi er allerede tæt på jorden. Nu vare det ikke så længe før jeg er der, jeg skal bo her i et års tid, og jeg glæder mig virkelig.

Jeg ryger ud af mine tanker da jeg mærker et bump og ser ud af vinduet. Vi er lige landet, og man kan mærke flyet sætte farten ned. vi får besked på at blive siddende til vi standser helt op, men der er alligevel nogle som rejser sig op inden vi holder helt stille. Jeg sukker af dem, og bliver selv siddende til vi stanser helt op, men venter alligevel tålmodigt til de fleste andre er kommet af flyet, inden jeg rejser mig op, og tager min håndbagage med ud af flyet. Jeg går hurtigt ned til bagagebåndet, hvor jeg får min kuffert næsten med det samme, og går så ud af lufthavnen med den.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...