Help! I'm Sick - Harry Styles Oneshot

Harry har i længere periode, haft det ganske forfærdeligt. Drengene siger, at det nok bare er noget han har spist, men Harry er nu sikker på, at det er slemmere end det. Efter få uger, får Harry det dårligere og dårligere. En dag bliver Harry kidnappet og efterlagt alene ude i regnen. Vil Harry nogensinde blive rask?

0Likes
0Kommentarer
269Visninger

1. Help! I'm Sick

Jeg har, i en længere periode, ikke været helt på toppen. Jeg har brugt tiden på at ligge i sengen, mens de andre drenge var ude til fester og sådan noget. Rent ud sagt, jeg har haft det nederen. De andre drenge siger, at det nok bare er noget jeg har spist, men så ville mine kvalmende opstød da været gået væk for lang tid siden? Jeg startede med at føle mig træt hele tiden, og derefter fik jeg kvalme hele tiden. Det begyndte alt sammen, til sidst på vores TMH-ture, så er sådan okay længe. Vi er allerede gået i gang med at planlægge WWA-turen, men jeg kan ikke rigtig være med til det, da jeg er rigtig syg. Jeg har talt meget med Simon om det, men han fastslår stadig, at det bare er pjæk. Hvorfor skulle jeg pjække? Jeg har verdens sejeste fans? Det giver jo ingen mening? Når jeg på et tidspunkt bliver rask, så har jeg nok intet tilovers for både drengene og Simon! De eneste, som faktisk bekymre sig om mig er vores dejlige fans. De har lavet #Pray4Haz på twitter og videoer, som de har sendt til mig. De er enormt søde. Hvad skulle jeg dog gøre uden vores dejlige directioners? Det værste ved at ligge i sengen hele dagen er nok, at man ikke har mulighed for at lave noget, så jeg keder mig utrolig meget. 

Jeg har endelig fået lov til at bruge min computer igen, så jeg gik ind på twitter for at se hvad folk skriver.

#Pray4Haz, #Cut4Harry, #PoorHazza og mange flere.

Der er jo ikke mange, at tale med, når drengene er i øveren og jeg ligger i sengen. Jeg tænkte på hvordan jeg kunne forkorte ventetiden. Uhm? Måske omegle? Ja okay det gør jeg. 

Jeg går tilbage til Google og søger på omegle i søgefeltet. Kort tid efter kommer der en masse søgeresultater op. Jeg klikker ind på omegle og skriver: Harry Styles i søgefeltet. Jeg sætter video på og venter på, at den første kommer op.

Den første, der kommer op er en sød lille pige med lysebrune krøller og brune øjne. Jeg vinker til hende og hun smiler tilbage.

"Er det dig? Altså jeg mener? Er du? Harry?", spurgte hun lidt forsigtigt, og jeg nikker til hende.

"Jeg syntes, at det er meget synd for dig. PRAY FOR HARRY!", sagde hun og jeg smilede tilbage.

Vi taler sammen i cirka 5 minutter, før hun lægger på. Den næsten kommer op. Det er en pige på omkring 15-16 år. Hun har glat lyst hår og blå øjne. Vi talte om alt fra himmel og jord, men til sidst gik jeg af og lukkede min computer. Jeg jeg lagde mig på sengen og tog dynen godt over mig, så jeg lå dejlig varmt. Jeg var lige ved, at falde i søvn, da jeg hørte et kæmpe bang, nede fra stuen. Kort tid efter kom den berømte og eftertragtede Louis Tomlinson og skreg. 

"HAZZA JEG ER HJEMME!", råbte han hvorefter jeg lukkede mine øre. 

"Kunne du måske være så venlig, at dæmpe dig lidt?", spurgte jeg med en hæs stemme, som man næsten ikke kunne høre. Han nikkede og gik ud af værelset. Jeg lukkede mine øjne og prøvede, at falde i søvn, som selvfølgelig ikke gik så godt. Louis kom brasende ind på værelset igen og sagde:

"Undskyld Hazza, men er du sulten?", jeg kiggede lidt på ham og så nikkede jeg.

"Hvad vil du gerne have, at spise?", spurgte han med et sødt smil på læben.

"Suppe", svarede jeg og han nikkede og gik ud.

Så kunne man måske få lidt ro.

Jeg lukkede mine øjne igen og prøvede, at falde i søvn. Denne gang lykkes det. Jeg sov indtil Louis kom op med mad, så jeg sov cirka kun i 10 minutter.

"Her er din mad, Hazza. Pas på den er varm", sagde han og stillede skålen på mit lille natbord. Han gik hen og rullede gardinerne fra.

"Hazzy, her er lidt indelukket. Har du noget imod, hvis jeg lukker vinduerne op?", spurgte han og jeg smilede og rystede på hovedet.

Han åbnede vinduerne og duften af den friske luft, kom ind  i rummet. Jeg tog skeen, som lå i skålen, op i mellem min fingre og begyndte, at spise. Louis, som ikke var gået ud af værelset, sad på gulvet og tjekkede twitter.

"Hvad laver du, Boo?", spurgte jeg og han kiggede op og smilede.

"Jeg er lige inde på twit-twit og skriver om mine sygepasser skills", svarede han og kiggede ned i hans mobil. Jeg grinte lidt af hans svar.

"Boo?", spurgte jeg.

"Ja, Haz-Haz?", svarede han og kiggede igen hen på mig.

"Jeg tænkte på om jeg måske kunne komme til lægen snart. Jeg er begyndt, at få det dårligere", sagde jeg og Louis nikkede og smilede sødt til mig. 

Louis loggede ud af twitter og ringede til lægen.

"Ja goddag. Mit navn er Louis Tomlinson", sagde og lyttede lidt.

"Nej nej. Det er ikke mig, som skal til lægen. Det er min ven, Harry Styles. Han har haft det rigtig dårlidt her den sidste tid, og jeg syntes, at det kunne være en god idé, at få ham til lægen", sagde Louis og smilede til mig.

Louis lænede sig over til mig og hviskede:

"Harry? Hvad er dit CPR-nummer?". Jeg svarede ham og han tog telefonen op til øret igen.

Efter Louis havde talt med lægen, i godt 10 minutter, sluttede de samtalen.

"Hazza, du har fået en tid på mandag", sagde han med et smil og gik ud af rummet. Jeg lagde mig til, at sove.

 

Næste morgen, kom alle drengene og ville se til mig. Først kom Niall og Zayn. De gik dog ikke hjem efter deres besøg. De ville også lige snakke med Louis om noget. Hvad mon de vil ham? Lidt efter de var gået, kom Liam. Liam havde taget blomster med. Kors en god ven. Liam er altid så forstående, så hjælpsom og venlig. 

"Hej Harry", smilede han "hvordan går det?", spurgte han og smilede endnu mere.

"Jeg har haft det bedre", svarede jeg og kiggede på ham.

"Harry. De er til dig", siger han og giver mig blomsterne.

Jeg havde ikke rigtig noget, at putte dem i, så jeg lagde dem på bordet, hvorefter Liam gik ud af værelset. Han sagde ikke engang farvel? Det ligner ikke Liam. Lidt efter kommer Liam dog ind igen med en vase i hænderne. Det burde jeg ha' haft gættet. Den dreng kan heller ikke gøre noget forkert. 

Liam satte blomsterne i vand og smilede til mig.

"Hvornår er det nu, at du skal til lægen", spurgte Liam og kiggede ned på mig.

"På mandag hvorfor?", spurgte jeg, da det var et lidt mærkeligt spørgsmål. Han skulle jo ikke med til lægen.

"Nå. Ikke for noget", sagde han. Det var en lidt akavet samtale, men vi talte da sammen.

"Jeg må videre Hazza. God bedring", smilede han.

"Mange tak", hostede jeg, mens Liam gik ud af værelset.

Jeg lukkede mine øjne og prøvede, at få lidt søvn.

 

Næste morgen, da jeg vågnede, var der tre personer, som stirrede på mig. Ret creepy. 

"Oh hej Louis, Zayn og Niall", sagde jeg lidt forvirret.

"Tag ham, Zayn", sagde Louis og Zayn løftede mig op. Hvad sker der? Hvad har jeg gjort? Hvad talte de om igår? Zayn løftede mig ud i hans bil. Han satte mig om på bag sædet. Jeg havde stadig min dyne på. Louis satte sig om på bag sædet med mig. Zayn kørte, mens Niall sad ved siden af ham. Hvor skulle vi hen? Louis lagde sin arm om mig, og hviskede, at jeg ikke skulle være bange. Zayn kørte i cirka 2-3 timer, før han stoppede.

"Så er vi her", sagde han og slukkede bilen. Vi gik ud af bilen. Eller jeg blev løftet ud af Zayn.

"Zayn, jeg har to ben?", sagde jeg, men Zayn sagde intet.

Vi gik ind af en lille åbning. Indgangen førte hen til en lille eng, hvor Liam allerede var.

"Hvad sker der?", spurgte jeg Liam, som kastede et blik på mig.

"Vi har tænkt på hvad vi skal gøre med dig, Harry"; sagde Liam og gjorde tegn til, at Zayn skulle sætte mig i en stol. Zayn satte mig i stolen og bandt mig fast. 

"Jeg forstår ikke", sagde lidt stille og alle drengene så over på mig.

"Lille Hazza. Du skal ikke forstår det. Du skal bare gøre, som vi siger"; sagde Liam og lagde en hånd på min skulder. 

"Slip mig dog fri!", råbte jeg og begynder at ryste. "Lad mig dog gå! Hvad er der sket med jer?", spurgte jeg dem om, men de begyndte bare, at grine.

"Hvad der er sket med os? Der er skam intet sket med os, kære Hazza. Der er sket noget med dig!", sagde Louis og smilet fra hans læber forsvandt.

"Hvad har jeg gjort?", spurgte jeg om og Niall skulle lige til, at åbne munden, da en stor sort sky kom til syne på himlen.

"Alle sammen ind!", råbte Liam og de løb alle sammen ind. Alle udover mig. De havde bare efterlagt mig i regnen? Hvordan kunne de være så hjerteløse? Jeg troede, at de var mine venner? Jeg kunne ikke forstå hvordan de kunne gøre det. 

Det regnede og jeg blev mere og mere våd. Min pyjamas var gennemblødt. Jeg begyndte, at rokke lidt med stolen og til sidst fik jeg heldet med mig. Jeg fik vælt stolen ned på jorden, så jeg kunne kravle hele vejen tilbage, som en skildpadde. Jeg havde kravlet i noget tid, og det var lige så stille holdt op med, at regne så kraftigt. Jeg kom hen til en skarp sten og skar mig fri. Jeg rejste mig op og begyndte, at gå. Jeg gik i flere timer og tænkte kun på hvordan drengene kunne lade mig sidde ude i regnen alene. Endelig kunne jeg se den bygning hvor Louis og jeg bor. Jeg gik stille op af trappen og tog i håndtaget. Shit, døren var låst og jeg havde ingen nøgler med. Jeg begyndte, at ringe på dørklokken, da jeg opdagede, at der ingen bil var. Louis var ikke hjemme. 

Jeg gik om bagved huset, da vidste jeg nemlig, at der var en hemmelig indgang til kælderen. Jeg tog stille fat i vinduet og åbnede det. Jeg hoppede ned igennem vindue og ind i kælderen. Der var helt mørkt. Intet lys. Intet kunne jeg se. Jeg følte mig vej gennem rummet, men det var svært, da det ikke er hernede jeg kommer mest. Jeg kunne mærke, at jeg var kommet til en væg. Jeg følte mig vej langs væggen. Min fod stødte lige pludselig ind i noget. Det var en ting, som gik op ad. Det var en trappe. Jeg gik op af trappen og for enden af trappen, var der en dør. Jeg tog fat i håndtaget og til mit held var døren ikke låst. Bag døren var stuen. Jeg gik hen og tændte lyset. Kort tid efter jeg havde tændt lyset, kom Louis hjem.

"Øhm hej Harry. Hvordan er du kommet hjem?", spurgte han med et 'jeg er bange' - blik i øjnene. 

"Jo jeg kravlede på min knæ indtil jeg fandt en sten og skar snoren op!", sagde jeg vredt. Louis havde en meget god grund til, at være bange. Hvis jeg var Louis, ville jeg været død. Jeg var virkelig sur på ham og alle de andre drenge.

"Harry? Hvad laver du?", spurgte Louis mens jeg gik lige imod ham.

"Harry stop!", beder han, men jeg stopper ikke.

"I lod mig blive ude i regnen helt alene!", sagde jeg og fortsatte mod ham. Louis var snart trængt op i en krog.

"Undskyld Harry", sagde han mens han så på mig med store hundehvalpe øjne.

"Har du en god undskyldning?", spurgte jeg ham om og han nikkede.

"Hvad, om jeg må spørge?", spurgte jeg og satte mig ned på en stol foran Louis.

"Vi har fundet ud af din sygdom", sagde Louis og jeg kunne ikke lade være med, at smile.

"Hvad er det så, at jeg fejler?", spurgte jeg og tog en dyb indånding. Hvad nu hvis, at jeg havde kræft? Eller aids? Eller noget andet farligt?

"Du har Jungle Worms", sagde Louis og jeg kiggede lidt på ham.

"Hvad er Jungle Worms?", spurgte jeg, da jeg ikke vidste hvad det var.

"Du ved godt hende vi havde besøg af, for et par måneder siden?", spurgte Louis og jeg nikkede. Jeg kunne godt huske Carly. Carly var en brunt håret pige, så vidt jeg kunne huske. Jeg kunne ikke huske hendes øjnefarve eller hendes efternavn.

"Okay. Det viser sig, at hun havde Jungle Worms og kan du huske, da du drak af hendes vandflaske?", spurgte Louis og jeg kiggede op ham.

"Den med pistolerne?", spurgte jeg og Louis nikkede.

"Ja. Du er blevet smittet af hende og der er kun én mulighed for, at du kan blive rask", sagde han og så lidt forvirret på ham.

"Hvad er det?", spurgte jeg og Louis tog et stykke papir op af baglommen.

"Nu skal jeg lige finde det", sagde han og kiggede ned på papiret.

"Sygdoms grund nej. Smittevej nej. Kurering ja. Her står der, at hvis du skal blive rask, så skal du hvad? Det giver ingen mening det her", sagde Louis og ser meget forvirret ned i papiret.

"Hvad? Lad mig se", sagde jeg og Louis gav mig papiret.

"Hvis man skal blive rask fra Jungle Worms sygen, så skal man drikke et varm glas urtete med vindruer til. Hvad? Er det bare det?", spurgte jeg mig selv. 

"Easy shit", sagde Louis og gik igang ude i køkkenet.

 Efter 40 minutter kom Louis ud med et dejligt varmt glas urtete og vindruer. 

"Her drik og spis", sagde han og gav mig urtete'en og vindruerne. Jeg begyndte, at spise og drikke. Det smagte godt. Efter jeg var færdig blev jeg helt vildt træt. Jeg valgte, at gå op i seng og ligge mig lidt. Jeg lukkede mine øjne og drømte sødt. 

Næste morgen vågnede jeg op til, at to store øjne kiggede på mig.

"Hazza? Har du det godt?", spurgte Louis.

"Ja jeg har det bedre end jeg har haft det længe", sagde jeg og smilede. Louis begyndte også, at smile. Det største smil jeg længe har set. Gud, hvor jeg elsker ham. 

Jeg blev til sidst rask og vi tog ud på WWA-turen sammen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...