Princess Unexpected

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2014
  • Opdateret: 8 mar. 2015
  • Status: Igang
Prinsessen Clara Lucia Leonora Sophia er en pige, der altid har sat andres behov højere end sine egne.
Hun har siden den dag hun blev født været klar over, at hun en dag vil komme til at overtage tronen.
Men efter 19 år med frivilligt arbejde på hospitaler, indvielser af børnehjem, og velgørenhedsballer beslutter hun sig for at rejse til London og prøve at leve som en normal pige. Hun, med hjælp fra sin familie, fortæller pressen at hun er rejst til en ukendt ø på ferie, for at aflede paparazzierne, og kort efter tager hun afsted.
Hvad prinsessen bare ikke helt har forudset er, at hun kan støde ind i Harry Styles på turen, og at han kan gå hen og blive hendes helt store kærlighed.

Alting har en ende. Følg med i Princess Unexpected for at se hvad Harry og Claras bliver...


46Likes
125Kommentarer
16513Visninger
AA

14. To be telling, to have something to tell, to do it!

 

What am I supposed to tell you

When I can't tell you anything

But the truth

When I can't tell you anything

But the truth

 

What happens to an eagle's nest in a storm

How does the mama keep the baby warm

What if the wind Is telling us that its time

And what if we're not ready to fly

Anything But The Truth-Jack Johnson

 


Claras P.O.V.

Det var anden dag, jeg var her. Den her uge skulle være fantastisk. Jeg ville så gerne fortælle Harry, hvem og hvad jeg var, og få det hele overstået. Jeg vidste, at der var to muligheder nu og  to veje at gå.

Gik jeg til venstre, så ville jeg rejse med det samme, og overholde mit løfte til mine forældre. Jeg ville vælge landet frem for alt og give slip på den her del af mit liv og vende tilbage til mit gamle liv, måske ligefrem blive til den gamle Clara, som mine forældre havde kaldt mig. Det var den rigtige løsning.

Gik jeg til højre, så ville jeg fortælle Harry sandheden, og tage skraldet med mine forældre når jeg kom tilbage til Genovia i næste uge. Det var også det rigtige at gøre. 

 

Men hvad var mest rigtigt? 

 

Harry stoppede bilen. Vi var kørt ud til en sø, hvor Harry plejede at køre ud, når han en gang i mellem havde brug for en pause fra stjernehejset. Inden vi var taget afsted, havde Harry fortalt mig, at han også havde noget ,han gerne ville fortælle mig og, at han derfor syntes vi skule køre her ud. 

 

Vi stod ud af bilen og gik hen på en lille sti.

Jeg vidste, at det jeg skulle til at fortælle nu, kunne skræmme Harry fra vid og sans og, at han kunne blive SÅ vred over, at jeg ikke havde fortalt ham det fra starten. Men nu var der jo ikke andet at gøre, end at håbe det bedste, og at han forstod, hvorfor jeg ikke havde fortalt det før nu. Ej hvor følte jeg mig dum lige nu. Alt virkede forkert! Alt var skidt! Alt var galt!             Hvorfor havde jeg også taget det her tøj på? Jeg regnede jo egentligt bare med, at vi skulle have slappet af hos Harry, og være blevet der, som jeg havde lovet Leane og Jack. Jeg ville jo ikke imponere Harry, så jeg kunne jo bare have taget noget af det tøj, Leane havde lånt mig på. Alt var bare irriterende lige nu!

 

Vi gik et lille stykke uden at sige noget til hinanden og først, da vi kom hen til en picnicbænk og satte os, brød jeg stilheden. Tænk, at jeg var ved at ødelægge mit liv, for en ven jeg havde kendt i to uger, hvad fanden tænkte jeg på?

"Okay Harry hør. Ved at jeg fortæller dig det her, bryder jeg et løfte overfor mine forældre og jeg løber en stor risiko ved at fortælle dig det her. Jeg kunne miste 19 års troskab ved at fortælle dig det her. Jeg kunne miste alt." sagde jeg ud i en lang køre og ville fortsætte, men Harry afbrød mig:"Clara du ville ikke miste alt, for du ville stadig have mig."

"Det er jo lige det Harry. Det er jeg ikke sikker på, faktisk så er jeg ikke engang sikker på, at du vil tro mig, når jeg fortæller dig det." Jeg holdt en pause, og tog en dyb indånding, inden jeg fortsatte:

" Siden jeg blev født, har der været et stort pres på mig, hver eneste lille ting jeg nogensinde har gjort forkert i offentligheden, kan du læse om i et eller andet genoviansk ugeblad, og noget af det, endda i engelske og amerikanske magasiner.

Jeg har aldrig fået samme slags skæld ud som "normale børn", men derimod skæld ud for ikke at smile, ikke at have ranket min ryg nok, vent min vifte forkert, haft for meget make-up på, holdt det lille barn forkert, kysset det på den forkerte kind, smilet til den forkerte dreng, ikke have placeret min fødder rigtigt under stolen og ja jeg kan blive ved, men det kan du jo altid høre om en anden gang, hvis du altså stadig har lyst,når jeg er færdig med at fortælle.

Og ved du hvad? Det at jeg fortæller dig det her, er det værste indtil nu, og det er ret svært at forstå, for jeg har engang kastet op på Michelle Obama, og jeg var ikke et lille barn. Jeg var 15

Ved at fortælle dig det her og tage den chance, at du fortæller omverdenen en løgn om de her uger, for at blive mere berømt eller, at du lige om lidt stikker mig en hvid løgn, om at du er åh så forelsket i mig, for så senere at dumpe mig på live tv, for at skabe mere fokus på dig og dit band grundet af, at jeg var dum nok til at forelske mig i dig og ingen mistanke havde om, at du løj.

Tro mig jeg har prøvet det engang før med en skuespiller og ved du hvad? Det skaffede ham En Teen Choice Award, en hovedrolle i en stor film og en Oscar, så ved du hvad, jeg er slet ikke i tvivl om, at det kunne ske igen, for det er helt sikkert den smule dårlig samvittighed værd!

Jeg er altid, så uheldig. Nu har jeg mødt dig, og du er på utrolig kort tid blevet min bedsteven. Det lyder som en god ting ikke? Men tro mig det er det ikke. Mine forældre ville aldrig respektere, at jeg ses med en med dit rygte i offentligheden, lige meget hvor meget du betyder for mig og hvor ligeglad jeg er. Men ved du hvad Harry? Det er ikke altid helt let at være mig. Nu står jeg her og vælger dig, som jeg har kendt i to uger frem for mit liv, som jeg har levet i 19 og, som jeg helst skal leve de næste 80 cirka. Og ved du hvad Harry? det er ikke altid let at være en klodset og uheldig prinsesse, som min far altid siger, for det er jo det jeg er. Jeg er klodset, men det er ikke det vigtige i det her, det vigtige er den anden del, og ikke den med at jeg er uheldig, for det er jeg helt sikkert også, men den helt tredje, at jeg er en prinsesse."

 

 

Uden at lægge mærke til, at jeg var begyndt at græde og tale hurtigere og mere vredt igennem min lange talestrøm, var det sket. Jeg havde lige fortalt selveste Harry Edward Styles min hemmelighed. Den hemmelighed jeg havde holdt, og stadig, holdt skjult for så mange mennesker. Tårene strømmede nu ubehersket ned af mine kinder.

 

Harry rejste sig og gik om på den anden side af bænken uden at sige noget. Han trak mig op fra bænken og ind i sin favn. Jeg kunne mærke det tynde stof hans t-shirt var lavet af blive vådt af mine tårer. Harry holdt mig bare tæt ind ti sig uden at sige noget og lod mig græde ud, som han nok godt kunne fornemme, var det jeg havde brug for nu. Efter adskillige minutter hvor vi bare havde stået, trak han mig ned på bænken og placerede mig på hans skød. Her sad vi længe også efter mine tårer var stoppet inden nogen af os, sagde noget igen.

"Kastede du op på Michelle Obama" sagde Harry med et skævt smil og kiggede ned på mig. 

"Ja," grinte jeg og kunne nu høre, hvor dumt det måtte have lydt. 

"Clara, det, at du er prinsesse, ændrer mange ting i vores forhold, men det ændrer ikke på, om jeg kan lide dig mere eller mindre, end jeg kunne før. Det giver selvfølgelig mig noget at tænke over, og jeg skal nok også overveje om det er noget, jeg er klar til at være en del af. Det er sådan, at jeg ikke tror det ændrer noget nu, om jeg rejser mig og kører dig tilbage til dit hotel og aldrig snakker til dig igen eller,  om jeg holder fast, i forhold til det du lige har fortalt mig. Det det ændrer noget på, er hvordan jeg vil have det bagefter. Jeg vil helst bare være selvisk og tilbringe den næste uge med dig uden at bekymre mig, men det ved jeg godt, at jeg ikke bare kan. Du har brug for at snakke om det her og selvfølgelig skal vi det. Udover det havde egentligt noget, jeg gerne ville fortælle dig, men jeg tror, jeg skal vente lidt med det."

Jeg nikkede og trak ham op fra bænken. " Det at have fortalt dig sandheden letter end del, og jeg vil gerne snakke om det, men kan vi ikke køre hjem? Jeg er lidt udmattet ovenpå det her."

Harry nikkede og vi gik tilbage mod bilen. Det føltes, som om tusind mursten var blevet flyttet fra mine skuldre. Jeg var nødt til at tage konsekvensen af det her, men lige nu ville jeg helst grine med Harry, som igen var igang med at grine over, at jeg havde kastet op på Michelle Obama. 

---

Så fik Clara , endelig, fortalt Harry sandheden, sjovt nok føles det også lidt som om det letter mig lidt. Det er lidt vildt, at man kan komme til at føle sig, som en del af personen, når man skriver om dem. Det er også lidt som om man også kan få lyst til at skrive små kommentarer til det man selv skriver:P  Hvad synes I om kapitlet? fik Clara fortalt Harry det på den rigtige måde? Og var Harrys reaktion den rigtige? Hvad skete der med Leane og Jack, skulle de ikke være kommet nu? Synes I det er lige så sjovt som Harry, at Clara kastede op på Michelle Obama? 

<33

Udover det (totalt emneskift <3) har jeg tænkt lidt over at ændre navnet (endnu engang:P) til Princess Unexpected, fordi jeg har fået en lidt sjov idé og det passer godt til, hvad der lige er sket, hvad siger I? Og så da lige et TUSIND tak til jer for 31 favoritter og 16 likes!!! Det betyder så meget og i må meget gerne også kommentere, for det gør bare skrivelysten endnu større!!! TAK!!! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...