Princess Unexpected

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2014
  • Opdateret: 8 mar. 2015
  • Status: Igang
Prinsessen Clara Lucia Leonora Sophia er en pige, der altid har sat andres behov højere end sine egne.
Hun har siden den dag hun blev født været klar over, at hun en dag vil komme til at overtage tronen.
Men efter 19 år med frivilligt arbejde på hospitaler, indvielser af børnehjem, og velgørenhedsballer beslutter hun sig for at rejse til London og prøve at leve som en normal pige. Hun, med hjælp fra sin familie, fortæller pressen at hun er rejst til en ukendt ø på ferie, for at aflede paparazzierne, og kort efter tager hun afsted.
Hvad prinsessen bare ikke helt har forudset er, at hun kan støde ind i Harry Styles på turen, og at han kan gå hen og blive hendes helt store kærlighed.

Alting har en ende. Følg med i Princess Unexpected for at se hvad Harry og Claras bliver...


46Likes
125Kommentarer
16506Visninger
AA

20. Them shoes

Come and rescue me

You're needed here at home

And your space, a moment in time

A hand to hold a hand I tried

Who was it called to you? Who called?

Your stories alive with hellos and goodbyes and bright lights, first kiss and drunken nights

How I miss you I miss you now and Hey,

I can't wait another day

And hey, that crooked smile upon your face

Oh, they'll never get old

All the stories you told

From the beach to the ring

-Miss you, Candlebox

 


 

Claras P.O.V.

Det var stadig mærkeligt at vågne på mit gamle værelse en måned efter, at jeg var rejst hjem. Jeg var stadig lidt træt, men blev helt glad ved tanken om, at jeg skulle til møde på børnehospitalet igang og, at der skulle bygges allerede fra i dag. Udvidelsen skulle være færdig om knap en uge, for der var blevet sat en masse mennesker på, så det ville komme til at gå hurtigt med at bygge det færdigt. Jeg savnede Harry, men måtte indrømme, at det var rart at være hjemme igen. Jeg stod op og gik i bad, derefter skulle jeg have fundet en kjole. Jeg gik ind i mit skab og op af trappen til kjole afdelingen. Mit skab var ret stort. Jeg skulle have en smuk kjole på, der strålede glæde, og der stod allerede en masse tjenestepiger med forskellige kjoler jeg kunne vælge imellem. Mit blik blev hurtigt fanget af en kort hvis kjole med et smukt sort mønster i bunden, som formåede at få den egentligt kedelige kjole til at fremstå meget smuk. Den havde en sødt bælte om livet, og jeg kunne kende den, fra den dag Harry og jeg havde kigget på kjoler

 

 


 

Jeg valgte den kjole  og blev af en eller anden grund irriteret, da jeg drejede om hjørnet og så et nyt hold tjenestepiger med forskellige sko, de havde udvalgt. Det var helt normalt, men alligevel blev jeg irriteret! Kunne de da ikke også bare tage og forsvinde? Jeg var da selv i stand til at vælge et par sko!

Jeg tog en dyb indånding. "Prinsesser flippede aldrig ud og behandlede altid sine folk pænt," sagde jeg til mig selv.

"I må gerne gå, jeg klarer mig selv," sagde jeg pænt, men tydeligt nok til, at de kunne forstå, at nu var det tid til at forsvide! Da de alle var væk, gik jeg hen til sko hylderne og gik efter mit yndlings skomærke Christian Louboutin og fandt et par af mine yndlings stilletter. De var virkelig høje, men gjorde mine ben SÅ lange og flotte. Jeg gik hen til mit smykke kammer og indtastede koden og slukkede for laserne, før jeg gik ind. Jeg vidste præcist, hvor alle smykkerne var, og det tog ikke lang tid at vælge hvilke smykker, jeg ville have på. Jeg havde ikke taget Harrys ring af, så den havde jeg allerede på, derudover valgte jeg et par smukke sorte drømmefanger lignende øreringe, der også gjorde mit look lidt mere spændende, samt det smukke sorte blomster armbånd, jeg også valgte. Jeg gik ud og låste igen, derefter fik jeg hurtigt valgt en sort clutch, der matchede bæltet på min kjole, med en lille sød sort sløjfe.

Jeg fik sat mit hår op i en knold, med en sød fletning i den ene side langs mit hoved af min stylist, som også godkendte det outfit, jeg havde valgt, selvom hun ikke syntes, ringen var så stilfuld. Der fik jeg hurtigt fortalt hende, at det hun ligeså godt kunne glemme alt om, at jeg tog den af! Jeg gik ned til morgenmaden og fik serveret en lækker sund brunch. 

"Det er en meget smuk kjole, du har valgt, og det er de andre også," komplimenterede min mor."Men det er dog nogle skrækkeligt høje hæle, du har valgt, synes jeg." Og der stoppede komplimenteringen så. 

"Du har fået nogle meget mærkelige vaner i London, synes jeg, men det er vel ham pop drengen, "sagde hun og trak en smule på skulderen med et ligegyldigt blik.

"Undskyld mig mor, men jeg har altid gået i "så" høje hæle og hverken Harry eller mit ophold i London har ændret mig," sagde jeg sødt, mens jeg var ved at koge over inden i af vrede.

 

Jeg kæmpede mig igennem resterne af min morgenmad og sagde pænt farvel, inden jeg tog afsted mod børnehospitalet. 

 

Da jeg kom stod alle de "nogenlunde raske" børn uden for hospitallet og ventede på mig sammen med sygeplejerskerne og fotografer og journalister. Der var rullet en rød løber ud, og det sekund jeg satte foden på den, blev jeg prinsesse og lagde alt andet til side. Jeg vinkede og smilede til alle der var mødt op og fik taget et par billeder før jeg gik ind. Mødet varede en time, og så skulle det første spadestik tages. Jeg fik udleveret en let sølv skovl, og der blev taget billeder, da jeg tog det første spadestik. Jeg blev fulgt af spørgsmål fra journalister, da jeg gik tilbage sammen med cheffen på sygehuset, og jeg stivnede et kort sekund, da en journalist råbte:"Hvorfor har du en ring på, der mistænkeligt meget ligne Harry Styles'?"  Jeg lod som ingenting og gik videre og forsøgte ikke at lade mig påvirke af det. Jeg fulgtes med cheffen ind på hans kontor, hvor jeg satte mig for at snakke med ham.

"Deres majestæt prinsesse Clara, må jeg spørge dem om hvilken del af hospitallet, de ønsker at sætte fokus på i år?"

"Jeg har besluttet at sætte mit største fokuspunkt på noget der i år, ikke har noget at gøre med hospitallet. Jeg ønsker stadig at have muligheden for at besøge børnene ofte, som jeg altid har gjort, men jeg ønsker ikke at være en del af f.eks. de kræftramte børns ophold her, som jeg foreksempel var sidste år, dog vil jeg meget gerne følge udviklen af renovationen" svarede jeg med et smil.

"Som de ønsker deres majestæt, må jeg have lov til at spørge dem hvilket fokuspunkt, de så ønsker at have i år?"

"Jeg ønsker ikke at offentliggøre det endnu."


Jeg gik rundt på hospitallet og hilste på børnene og deres forældre, før jeg valgte at tage hjem. Da vi kørte forbi den endnu ikke færdige del af hospitallet, lagde jeg mærke til, at håndværkerne allerede var noget langt. Det tog ikke lang tid at komme hjem, og det passede med, at jeg var hjemme lige til te tid. Det var dejligt varmt, og en frisk smoothie var lige hvad jeg trængte til, det fik jeg dog også stukket i hånden, lige så snart jeg trådte ind på slottet. 

Jeg gik direkte ud i pavillionen ved vandet og satte mig med min Iphone og smoothie. Jeg havde glædet mig så længe til udvidelserne af hospitallet, og nu var de igang tænk, at jeg var i stand til at beslutte sådanne ting! Jeg elskede  at være prinsesse, men jeg savnede Harry. Jeg havde sprøjtet Harrys parfume på et stykke papir tidligere, som jeg havde lagt i min clutch, for så føltes det som om han var tættere på. Hvordan var det muligt at savne nogen så meget? 

 


Harrys P.O.V.

Jeg var i studiet med drengene og vi var ved at lægge sidste 

hånd på nogle af sangene til four, men jeg kunne ikke rigtigt koncentrere mig. Jeg savnede Clara sygt meget og kunne slet ikke tænke på andet end hende. Jeg savnede lyden af hendes smukke stemme, hendes grin, og den søde lyd hun lavede når hun sov. Jeg havde kunnet høre den de gange, jeg havde sovet hos hende ude fra stuen. 

"Harry harry harry" jeg lagde lige pludselig mærke til, at Louis kaldte på mig og kiggede over på ham. 


"Harry kan du ikke lige lægge Clara fra dig et øjeblik og koncentrere dig, om det jeg fortæller dig." skævt smilede Louis til mig.


"Jo undskyld" svarede jeg tamt.


"Hvad skal vi gøre med sig Harry? Helt ærligt? Du har ikke været dig selv siden hun rejste? Jeg troede ikke, at der var så meget imellem jer?" Louis løftede et øjenbryn og kiggede afventende på mig.


"Lou det er en dag siden hun rejste" Vi blev afbrudt, inden Louis kunne nå at svare.


"Godt drenge jeg har besluttet, at I i løbet af den næste par uger, skal spille en velgørenhedskoncert et hvilket som helst sted i verden, som i selv får lov til at vælge." Vi hujede lidt. Hvor fedt var det ikke lige?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...