Princess Unexpected

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2014
  • Opdateret: 8 mar. 2015
  • Status: Igang
Prinsessen Clara Lucia Leonora Sophia er en pige, der altid har sat andres behov højere end sine egne.
Hun har siden den dag hun blev født været klar over, at hun en dag vil komme til at overtage tronen.
Men efter 19 år med frivilligt arbejde på hospitaler, indvielser af børnehjem, og velgørenhedsballer beslutter hun sig for at rejse til London og prøve at leve som en normal pige. Hun, med hjælp fra sin familie, fortæller pressen at hun er rejst til en ukendt ø på ferie, for at aflede paparazzierne, og kort efter tager hun afsted.
Hvad prinsessen bare ikke helt har forudset er, at hun kan støde ind i Harry Styles på turen, og at han kan gå hen og blive hendes helt store kærlighed.

Alting har en ende. Følg med i Princess Unexpected for at se hvad Harry og Claras bliver...


46Likes
125Kommentarer
16497Visninger
AA

3. The masquerade ball

Am I making sense?

Am I making time? 

Well I, I put it by

And I can't wait to try Masquerade

The world's a stage

A hundred faces for you to play

-The Frames - Masquerade 


Claras P.O.V.

Flyet var knap landet da jeg blev sat ind i en limousine. Jeg skulle til skrædderen for at få lagt sidste hånd på min kjole til i aften. Jeg manglede også stadig min maske, men noget sagde mig, at den ville jeg få hos skrædderen. Jeg havde valgt en smuk lyseblå kjole, så jeg håbede, at masken ville være i samme farve.

Lyseblå havde altid været min yndlings farve, helt fra da jeg var barn. Til mit held havde mine øjne også en smuk lyseblå farve, -som matchede det tøj jeg fortrak at gå i, ligesom med kjolen, -havde jeg i hvertfald fået fortalt. Jeg var heldig da jeg fik kjolen på, den passede perfekt og skrædderen havde lavet den smukkest håndsyede lyseblå maske til.


Jeg elskede baller alle slags, maskebal, almindelige baller, bryllupper, kroninger, sommer baller ALLE!!! Og det her bal, glædede jeg mig som et lille barn til. Det bedste ved maskeballer var, at ingen vidste hvem man var, og at man for en aften kunne være lige hvem man ville uden at nogen nogensinde behøvede at finde ud af hvem man egentligt var i virkeligheden, og det havde jeg da også lært at udnytte til det yderste. 

Jeg trak i outfittet og var hurtigt klar til at tage afsted. Leane og Jack fulgte mig og hurtigt var vi ved stedet hvor ballet skulle holdes og vi trådte ud på den røde løber. Folk råbte deres bud på hvem de nyest ankomne var, men kun en jeg hørte råbte rigtigt. Jeg poserede og gik derefter ind i balsalen.

Kvinder i de smukkeste kjoler og mænd i de flotteste jakkesæt svævede hen over gulvet i takt til musikken, som orkestret bagest i salen så smukt spillede. Der var så mange mennesker her i aften. Kendte, kongelige, adelige, rige, store firma ejere og mange flere var samlet her, men trods det genkendte jeg ingen. Alle maskerne var så flotte og i alle farver.

En gruppe af mænd, unge tænkte jeg, men det var svært at se for maskerne, stod bagest i lokalet. Jeg ved ikke hvorfor, men de fangede mit blik.

Der var fem mænd eller drenge, en blond med en sort maske, en brunnette med en gul, en sorthåret med en rød, en med kort brunt opsat hår hvis maske var grøn og en med store brune krøller hvis maske var lilla. Det var den sidste dreng der fangede mit blik. Et kort sekund tog jeg mig i at stirre på ham, inden jeg flyttede mit blik ud på Leane og Jack der dansede. Så kiggede jeg lidt på de andre. Jeg vendte mig rundt og fik et chok da drengen med krøllerne og den lilla maske stod lige bag mig.

" Åh, undskyld hvis jeg gav dig et chok det var ikke min mening. Jeg hedder Harry." Han rakte hånden frem mod mig og jeg tog den og han rystede den blidt. 

" Clara" svarede jeg kort. 

" Vil du danse?"

Vi snakkede næsten ikke mere sammen den aften, men vi dansede. Det var som om der ikke var brug for ord, men bare som om den smule nærkontakt imellem os var nok til, at vi forstod hinanden. Jeg ved ikke hvor længe vi dansede, måske i flere timer.

Ved aftnens slutning skrev jeg mit telefon nummer i hans maske. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men ikke det ansigt. Han var så lækker, et ord jeg faktisk normalt ikke brugte andre steder end i mine tanker, men det var det han var-lækker. Derefter skyndte jeg mig væk lidt som askepot udover, at jeg ikke tabte min sko på vejen væk, at jeg allerede var prinsesse og at klokken var langt over tolv... 

---

Hej:)

Først og fremmest tusind tak for at læse med på min historie<3

Jeg er ikke så god til at beskrive tøjet, så derfor poster jeg et link i kommentaren, hvor du kan se det. Det ville betyde meget, hvis du ville tjekke det ud. 

Krammer fra tøzzzen<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...