Princess Unexpected

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2014
  • Opdateret: 8 mar. 2015
  • Status: Igang
Prinsessen Clara Lucia Leonora Sophia er en pige, der altid har sat andres behov højere end sine egne.
Hun har siden den dag hun blev født været klar over, at hun en dag vil komme til at overtage tronen.
Men efter 19 år med frivilligt arbejde på hospitaler, indvielser af børnehjem, og velgørenhedsballer beslutter hun sig for at rejse til London og prøve at leve som en normal pige. Hun, med hjælp fra sin familie, fortæller pressen at hun er rejst til en ukendt ø på ferie, for at aflede paparazzierne, og kort efter tager hun afsted.
Hvad prinsessen bare ikke helt har forudset er, at hun kan støde ind i Harry Styles på turen, og at han kan gå hen og blive hendes helt store kærlighed.

Alting har en ende. Følg med i Princess Unexpected for at se hvad Harry og Claras bliver...


46Likes
125Kommentarer
16490Visninger
AA

27. Seeing you (part 2)

 

Can't you see it that I'm feeling everything you throw at me

I'd never leave you cuz I need you like the air that I breath

But I feel you're tryin' to pull away

Baby by now you should know with me you're safe

There's no reason for feeling afraid

Cuz I know what I know

You're tryin' to fight what you know is ment to be

So why don't you let go

And finally leave your heart up on your sleeve

And let me see it beat

Cuz you know when we're alone it feels like an earthquake

I know what I know I know you feel the same

I know what I know ,Shane Harper


Claras synsvinkel:

Det var et chok, der ramte mig. Jeg havde aldrig hørt 18 før, men den var så god, den følelse stod på lige indtil det gik op for mig, hvad det her handlede om. "Harry. Harry er. Harry forelsket. Mig. Harry er forelsket I mig..." Endelig kunne jeg få sat en sammenhængende sætning sammen i mit hoved. Det var forfærdeligt. Det var fantastisk. I'm a mess right now! Var det virkeligt sådan det var? Var det også derfor jeg ikke kunne lade være med at smile på den her måde til ham, selvom jeg udmærket vidste, at det her var forkert. "Er jeg forelsket I Harry?" Mine tanker var et stort rod. Jeg kunne ikke være vred på den dreng, men samtidig ville jeg ønske jeg havde lyttet til Leane, da hun fortalte mig, hvad et kys kunne føre til efter, at vi havde kysset til festen for snart lang tid siden.

Måske var det her en af de situationer, hvor Jack altid sagde, at man skulle følge sit hjerte?

Det var gået op for mig, at koncerten var slut og, at orkestret allerede var gået på. Det var nu jeg burde være ude bagved med drengene, mens de skrev autografer til børnene. Jeg havde stillet mig op af en væg lidt væk, og nu gik jeg om bag scenen. Hvad skulle jeg gøre. Jeg bundede det glas champagne, jeg havde i hånden og gik ud. Der var en indre kamp igang inden i mig lige nu. På den ene side stod glæden og kærligheden, var det nok, og på den anden side stod samvittigheden, tvivlen og fornuften. Hvem ville vinde? Jeg vidste bare, at jeg lige var gået ind i lokalet, hvor min bedsteven, som måske var forelsket i mig var og, at han lige nu stod få meter fra mig, og krammede en lille pige. Harry havde netop lige skrevet den sidste autograf, så da krammet var slut, gik alle børnene smilende og vinkende væk. Der var stille få sekunder efter, at døren var blevet lukket.

"Du ser vildt godt ud." Zayn trak mig ind i et kram."Hvor er det godt at se dig igen." Jeg sagde i lige måde til ham og sagde hej til de andre. Til sidst var der kun Harry tilbage.

"Kan vi lige snakke?" Jeg smilede let til Harry, jeg prøvede at være vred, men hvem bestemmer deres egne følelser? Jeg måtte nok også selv indrømme, at jeg havde et godt øje til Harry, så hvis det var sådan, han havde det med mig, var der vel intet galt i det? Okay det var der, men... Kampen i mit hoved stoppede lidt da, Harry langsomt nikkede, og jeg tog hans hånd og trak ham ud af lokalet og ned i mit omklædningsrum, eller som jeg kaldte det_ min opholdsstue. 

Med det samme vi trådte ind i lokalet og døren var smækket bag os, trak jeg Harry ind i et kram og hoppede op på hans hofter. Jeg havde savnet ham så meget. 

"Savnet dig, savnet dig, savnet dig," messede Harry ned i min hovedbund efter, at han havde kysset mig på håret. Harry holdt satdig under min bag, da vi satte os i sofaen.J

"Handlede det sang valg, om det jeg tror? Og var der en grund til, at du ikke havde fortalt mig, at I kom?"
"Ja til begge dele," sukkede Harry og fortsatte, hvad jeg regnede med ville blive en lang talestrøm."Jeg havde valgt sangene for at fortælle dig noget med dem, som egentligt også er grunden til, at jeg ikke har fortalt dig at vi kom. Jeg var lidt bange for... Ved du hvad, det er lige meget. Forstod du hvad, jeg ville med sangene.?"

"18 ramte du plet med. Det her er ikke vildt smart Harry. Mine forældre er stadig vrede over, at det er kommet frem, at det var dig jeg tilbragte så meget tid med i min frimåned, så det er nok ikke helt så godt, at du dukker uanmeldt op og synger den slags sange. Der var jo ingen der vidste, hvem bandet var. Du kunne have advaret mig, så jeg havde tid til at overbevise dem om, at der intet var imellem os."

"Det ved jeg Clara, men det var jo det idéen var, jeg ville ikke have, at du havde tid til at skjule dine føleleser, hverken for dig selv, dine forældre, mig eller for den sags skyld resten af de mennesker der kommer til at høre om det her. " Det gav jo mening, men jeg havde stadig ikke hørt ham sige de ord, der ville komme til at overbevise mig om, at det her ville være alt bøvlet værd. Jeg havde kort siddet i mine egne tanker og lagde først nu mærke til, at Harry sad og kiggede på mig.

"Du kan være lige så vred, som du har lyst til, men jeg fortryder det ikke. Jeg tog afsted med tankerne om, at jeg skulle fortælle dig, at det nok ikke kun var venskabelige følelser, jeg har haft for dig, og stadig har." Jeg gispede lavt. Først nu tog jeg modet og kiggede ind i hans fortryllende grønne øjne. Harry fortsatte, men nu med fuld øjenkontakt med mig."Jeg er faldet for dig, undskyld." Harry rejste sig for at gå, vil jeg tro, men jeg stoppede ham.

"Harry du har fortalt mig om dine følelser, på en måde flere gang, men du har aldrig spurgt mig om mine, går du ud fra, at jeg ingen har for dig?" Han havde lige sagt de ord, jeg ledte efter, både til at beskrive mine følelser for ham, men også de ord, jeg havde haft svært ved at finde de sidste par dage. Det siges, at det tager pige 15 dag at forelske sig. Jeg tror ikke det er sådan, at det er. Det tager en pige 15 dage at forelske sig efter, at hun har indset, at hun er faldet for en dreng. Der måtte ligge en grænse der, forelsket var ikke det jeg var, men jeg var helt sikkert faldet.


Harrys synsvinkel:

"Harry du har fortalt mig om dine følelser, på en måde flere gang, men du har aldrig spurgt mig om mine, går du ud fra, at jeg ingen har for dig?" Selvfølgelig ikke, men hun var jo godt klar over, at det her ikke ville blive med at gå. Vi kunne ikke ses! Lige meget hvor meget jeg gerne ville.

Clara fortsatte, og jeg flyttede min opmærksomhed til hende:"Jeg har følelser for dig Harry, det har jeg længe vidst, men jeg har også skudt dem fra mig." Clara tog en dyb indånding og afbrød sig selv."Ved du hvad? Lige nu er jeg fuldstændigt lige glad."

Hun gjorde noget meget uventet ved at rejse sig, og tage fat i min skjorte. Hun trak mig med et fast greb tættere på, og lod vores læber ramme hinanden. Det her var noget jeg længe havde ventet på! Jeg lagde min hænder på hendes hofter, så godt jeg kunne komme til for kjolen og bevægede mine læber i takt med hendes. Det her føltes så rigtigt!

Jeg ved ikke hvor længe vi havde stået der, da Clara stoppede kysset på det helt rigtige tidspunkt. Hun smilede op mod mig og, da hun begyndte at rødme, gemte hun sit hoved ved mit bryst og grinede let, den latter jeg længe havde ventet på at høre.

"Du er så sød, når du rødmer," smilede jeg og kyssede hende på håret.

"Hvor længe bliver I?" Clara kiggede igen op på mig, og de røde plamager var næsten væk.

"Jeg ved ikke med de andre, men jeg bliver indtil du ikke gider mig mere, eller de andre har brug for mig."

Clara smilede og nikkede. Man kunne tydeligt se, at en djævel lige var fløjet op i hendes øjne."Godt, for jeg er langt fra færdig med dig." Hun slap mig og gav mig et hurtigt knus, før hun forsvandt, tilbage mod festen gættede jeg.


Claras synsvinkel:

Jeg gik ind i galla lokalet, med et rigtigt smil på læberne. Jeg havde lige lagt min lipgloss om, så nu håbede jeg bare, at Harry lagde mærke til, at han var smurt ind i det klistrede lyserøde stads.  

Jeg blev budt op til dans af en ældre mand, som jeg smilede til og trådte ud på gulvet med til musik, der passede til en vals.

Som aftnen gik, så jeg ikke meget til Harry eller de andre drenge, men indimellem. Jeg var lige blevet færdig med at danse med min fætter og havde sat mig ned, da Louis satte sig på bænken ved siden af mig noget i hans blik sagde mig, at han ville fortælle mig et eller andet.

Jeg havde ret og Louis talte lavt, da han begyndte. "Jeg har ikke set Harry så glad længe." Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt."Han var ødelagt, da du rejste, og jeg bebrejder dig intet, men det påvirker alle, hvis en af os er trist." Jeg vidste godt, hvad han mente med os. One Direction+crew."Pas på ham Clara, både du og han betyder meget for os, og hvad der foregår i Harrys hoved har været svært for os andre at forstå. Vi vil bare have en glad Harry, og jeg har alfrig set ham sådan før, men han var helt sikkert ikke glad." Jeg forstod, hvad han mente, Harry havde haft det præcist som jeg selv. Jeg snakkede videre med Louis, men måtte stoppe vores samtale, da min far vinkede mig hen. 
"Gæsterne begynder at gå nu. Vi må hellere stille os klar til at sige farvel og tak." Det undrede mig, at han ikke var det mindste vred over, at jeg havde været forsvundet med Harry i længere tid.

Jeg smilede stort, mens jeg sagde farvel til gæsterne. Komplimenterne havlede, og jeg blev helt glad for, at alle havde haft en god aften. Det der ventede mig nu, var noget jeg normalt ikke tænkte på, men lige nu føltes det der snart ville ske helt rigtigt!

Da alle gæster var gået, fortalte jeg mine forældre, at jeg sov hos Leane i nat, selvom det nu ikke lige var det jeg havde i tankerne. 

 

---

Så kom part 2:) Hvad tænker I? Var det for meget? Hvad tror I Clara mener med den sidste del?

 

Jeg ved ikke om det er af interesse, men fra næste kapitel,vil der være nye personbilleder/synsvinkelbilleder:D

Så må i altså have en helt fantastisk jul! En af mine bedste julegaver har jeg allerede fået, og det er, at der er nogen der interessere sig, for det jeg skriver, for det betyder virkelig alverden!

Kærlighed fra mig<3

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...