Princess Unexpected

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2014
  • Opdateret: 8 mar. 2015
  • Status: Igang
Prinsessen Clara Lucia Leonora Sophia er en pige, der altid har sat andres behov højere end sine egne.
Hun har siden den dag hun blev født været klar over, at hun en dag vil komme til at overtage tronen.
Men efter 19 år med frivilligt arbejde på hospitaler, indvielser af børnehjem, og velgørenhedsballer beslutter hun sig for at rejse til London og prøve at leve som en normal pige. Hun, med hjælp fra sin familie, fortæller pressen at hun er rejst til en ukendt ø på ferie, for at aflede paparazzierne, og kort efter tager hun afsted.
Hvad prinsessen bare ikke helt har forudset er, at hun kan støde ind i Harry Styles på turen, og at han kan gå hen og blive hendes helt store kærlighed.

Alting har en ende. Følg med i Princess Unexpected for at se hvad Harry og Claras bliver...


46Likes
125Kommentarer
16497Visninger
AA

26. Seeing you (part 1)

When you've been fighting for it all your life

You've been struggling to make things right

That’s how a superhero learns to fly

Every day, every hour

Turn the pain into power

When you've been fighting for it all your life

You've been working every day and night

That’s how a superhero learns to fly

superheroes, The script


 

 

Claras synsvinkel:

 

Jeg kunne ikke undgå at være lidt hyper, da jeg vågnede i min dejlige, store, vildt behagelige, seng. Jeg havde desværre ikke hørt fra Harry, men sygehuset åbnede i dag OMG!!

Noget der gjorde mig mindre glad var, at Sia var død i nat, men jeg vidste, at hun var et bedre sted nu, at hun var rask og, at så snart jeg havde været til hendes begravelse, ville jeg være HELT overbevist om, at hun havde det bedre nu.Det skulle overståes. så hun blev sendt godt afsted.

Jeg skulle holde tale i aften, og jeg havde overvejet at nævne hende, fordi hun desværre ikke kunne være med til at afprøve den nye fløj, men valgte at lade være, for i aften skulle være en aften fyldt med positive energier, hvor der skulle være fokus på at børnene blev raske. Jeg havde en afslappet blomstret kjole med en løs hvid top på, for jeg skulle alligevel skifte senere. Jeg tog et par hvide stilleter på til og lod mit hår hænge løst, alt dette efter at være stået op og have taget et bad. Det heldigvis stadig varmt nok til at have kjole og bare ben, selvom det var midt i september.


Leane og jeg spiste morgenmad på en cafe, før vi tog over på børnehospitalet for at se om alt var klart. I løbet af aftnen skulle et band spille en ny sang fra deres album, hvilket band var en overraskelse, og jeg havde ingen idé om,  hvem de kunne være.  

"Jo ser du, vi har helt styr på det," sagde direktøren på sygehuset. "Vi starter med velkomstdrinks, så kommer din tale, hvor du afslører logoet, så er der forfriskninger og drinks og bandet går på. De skal synge 3 sange. Derefter har vi et orkester der spiller danse musik. Hvad synes de om det deres majestæt." Jeg var helt tryk ved situationen, så det lod jeg direktøren vide. Direktøren var i et strålende humør- hvilket jeg også var nu, hvor jeg vidste, at alt var klart. Jeg gik ind på Instagram, og postede et billede af podiet og scenen der var ved at blive sat op. Jeg skrev: "Gonna'  be an awesome night" hastaggede #Sneakpeak #CantWait #HappyPrincess

 


Harrys synsvinkel:

Det var blevet bestemt, at vi skulle synge Where Do Broken Hearts Go, Night Changes og 18. Jeg havde slet ikke været i tvivl om hvilke sange, jeg helst ville synge for Clara. Hun skal vide, hvordan jeg føler for hende! Rækkefølgen var jeg heller ikke i tvivl om. Jeg regnede med, at jeg ikke ville være i stand til at synge særligt meget, til at starte med og, at det var nemmere at fortælle Clara om mine følelser gennem 18, så derfor var det helt naturigtt vælge WDBHG som den første, NG til at få selvtilliden op og så til sidst en afslutning med 18. 

Grunden til, at vi kunne synge sangene inden de kom ud sammen med albummet var, at ingen måtte filme eller optage.

Jeg savnede Clara endnu mere efter at have set hende i går, hvorfor var jeg stukket af? Kunne jeg ikke bare have losset fyren en og råbt lidt af hende? Det ville have gjort mindre ondt, og der ville være en bedre grund til, at min hånd nu var brækket.

Klokken var 4 og vi skulle på klokken 8, så nu var programmet: Lydprøve+styling.

"Er du klar bro?" Zayn stak hovedet ind ad døren. Jeg nikkede og tog en dyb indånding, før jeg forlod hotellet med den andre.

"Bare jeg nu ikke møder Clara før i aften, det vil spolere min plan." Var det første jeg tænkte, da bilen stoppede, og vi forlod den for at gå til lydprøven. 

Jeg var heldig, og jeg/vi mødte ikke Clara eller andre, som ikke ville være så smart at møde, så nu var det direkte videre til styling. Lydprøven var gået godt, så nu håbede vi bare, at den ville være lige så god i aften, hvor det hele gik løs. 

 


Claras synsvinkel:

Mens min stylist satte mit hår og lagde min makeup, læste jeg min tale igennem for 17 gang. Selvom jeg kunne det hele ude ad, var jeg meget nervøs. 

"Clara nu lægger du altså den tale fra dig. Du bliver så smuk, at ingen lægger mærke til hvad du egentligt siger," grinede min stylist af mig, Jeg sendte hende et smil og kiggede op, da hun bad mig om det. Jeg kunne mærke mascaraen blive påført til mine vipper. Min makeup artist blev lynhurtigt færdig, og jeg var klar til at få min smukke kjole på. Jeg trådte ned i den lækre sorte sag og lynede lynlåsen i venstre side af kjolen. Jeg havde valgt at tage smykker på inspireret af fjer, en sort clutch, og et glimmer cover til min iPhone. Jeg trådte ned i mine koloenormt høje sorte stiletter. Nu manglede jeg bare min tiara. Jeg havde valgt en helt speciel en til i aften. Den betød så meget for mig, for jeg havde haft den på første gang, jeg besøgte børnehospitalet. Så var jeg 100% klar til den røde løber og en helt fantastisk aften!


Jeg var en af de sidste til at komme, faktisk var det meningen, at jeg skulle være den sidste, men diverse mennesker var blevet forsinkede, og jeg kunne ikke trække den længere, så nu sad jeg i liomoen og gennemgik min tale endnu en gang...Før jeg regnede med det, var vi ved børnehospitalet, og jeg tog en dyb indånding, rystede den sidste rest af nervøsitet af mig, før jeg trådte ud på den røde løber. Det blev skreget og huet, og jeg gjorde, hvad jeg var vant til, og som jeg måtte indrømme, at jeg elskede. Med et kæmpe tandpasta smil til kameraerne, gik jeg stille ned ad den røde løber. Jeg tog billeder med forskellige folk og stoppede indimellem for at posere. Da jeg nåede enden af den røde løber 10 minutter efter, med et endnu større smil på læberne, var jeg SÅ klar til det der nu skulle til at ske. Jeg poserede en sidste gang og snurrede rundt. Var det Niall? Jeg kunne ikke nå at vende mig rundt og tjekke, inden jeg kom ind bag en mur, hvor jeg ikke længere kunne se den røde løber.

 


 

Harrys synsvinkel:

Jeg havde haft et mindre nervøst sammenbrud på vej herhen i liomoen, så vi var lige kørt en ekstra lille tur for, at jeg lige kunne gøre mig mentalt klar... igen. Niall var den første til at stå ud af limoen og jeg fulgte trop. Clara var lige gået af den røde løber, da vi ankom, og jeg havde lige nået at se hende runde hjørnet. Jeg følte mig lidt vred lige nu, nok mest på mig selv, men også på Clara. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg skulle være så nervøs over for en pige, som sikkert alligevel ikke ville have mig når det kom til stykket. Jeg rystede det af mig, og gik ned af den røde løber med de andre, med et smil på læben. Jeg skulle synge for hende nu, og det var det jeg burde fokusere på. 

 

Drengene og jeg stillede os nede bagved, og kort efter gik det hele igang. Vi fik stukket glimtende champagne i hånden, som vi nippede til og så trådte det smukkeste syn op til tavlen. Clara startede med at takke folk for at være kommet og uden et eneste tegn på at hun var det mindste nervøs, gik hun igang med at fortælle om hele forløbet. Efter et kvarter havde hun fortalt om alt med den nye fløj til hospitalet, og skulle nu til at afsløre logoet. Hun tog fat i tæppet ,der hang over det, og jeg følte, at hun kiggede ned mod os.

 


Claras synsvinkel:

Jeg skulle lige til at trække tæppet af, da jeg syntes jeg kunne se Zayn nede bagved, hvad var der med mig i dag? Jeg kiggede efter endnu en gang, men kunne ikke få øje på dem, så jeg hev tæppet fra med et stort smil på læberne. Bag tæppet gemte der sig, et stort loge lavet af sølv. Jeg havde selv bestemt det og det var en ring, der lige var åben sådan "tilfældigt" og gik ind i ringen hvor den blev til en fjer af sølv.

"Jeg har selv valgt og designet logoet. Fjeren i midten symboliserer håb, for håb er af alle ting den ting der skal være mest fokus på på børnehospitalet. "Jeg kiggede ud for at se folks reaktioner og folk klappede højt. Jeg vil tro, at der var omkring 10.000 mennesker herinde inklusiv pressen, som tog billeder non-stop. Jeg afrundede min tale en smule stolt af, hvor godt det var gået. En stor klapsalve bredde sig, og jeg gik ned og hilste på folk. I min tale havde jeg fået nævnt direktøren, og de lykønskede mig nu for min flotte tale. Folk var igang med at få lidt at spise og drikke, og jeg vidste, at om lidt ville bandet gå på, for der var ved at blive sat instrumenter op på scenen.


Harrys synsvinkel:

Det var ved at være nu, og vi var gået backstage for at varme vores stemmer op. 

"Harry kom lige." Lou Teasdale, vores makeupartist kaldte på mig. 

"Claras yndlings blomst er forglem mig ej, jeg ved det fra Leane, så kast den her til hende når hun sidder oppe foran med børnene, og lad nu for guds skyld være med at ramme hende i hovedet med den ik? Når det er sagt så tager du en dyb indånding, og går der op og scorer tøsen, for jeg er træt af alt jeres teenage romance"  Hun smilte til mig, og jeg fik et kram, og fik stukket den blå blomst i hånden, intet mindre, og så var hun væk, og det var tid til at gå på.

 


Clara stod nede bagved i dyb samtale med en ældre herre, der rystede og holdt hendes hånd. Musikken til Where Do Broken Hearts Go begyndte og Clara prøvede at vende sig for at se op mod scenen, da en sikkerhedsvagt trådte hen til hende og viskede noget i hende øre. Niall gik igang med at synge.

"Counted all my mistakes and there's only one

Standing out from the list of the things I've done'

All the rest of my crimes don't come close

To the look on your face when

I let you go"

Niall var ikke færdig endnu, men han kiggede over på mig for at sende mig et smil og fortælle mig, at det hele nok skulle gå. Børnene skulle først komme til anden sang, og jeg kunne se genkendelse i Claras ansigt, da hun holdt op med at lykke til sikkerhedsvagten og vente sig om mod scenen. Det tog hende ikke et sekund at smelte mit hjerte. Bre det at se hendes ansigt, den måde det lyste op på. Jeg var fortabt i hende, og jeg havde nok haft det sådan her med hende, siden den første dag vi mødtes. Hun smilede stort til mig og grinede op mod mig, da hun gik op mod scenen. I mellem tiden var Liam næsten færdig med at synge. Clara gik helt op foran, forbi hendes forældre som stod med et meget misfornøjet ansigtsudtryk og helt op foran, hvor hun smilede til os alle. 

Jeg tog min stemme i brug og begyndte at fortolke min historie til hende med min sang. 

 

Shadows come with the pain that you're running from

Love was something you've never heard enough

Yeah, it took me some time but I figured out

How to fix up a heart that I let down

 

Clara smilede stort og gjorde mig varm og lykkelig inden i. Jeg havde lige klaret de første få ord, jeg skulle synge. Det her skulle nok gå!

Før jeg vidste af det, var sangen slut og Liam var ved at takke for, at vi måtte spille på dem. Clara smilede stort, og børnene kom listende ind og satte sig foran scenen. Clara sad med en lille dreng i skødet, da vi startede på Night Changes. Liam overtog efter Zayn og sådan blev det ved indtil min solo, omkvædet.

We're only getting older, baby

And I've been thinking about it lately

Does it ever drive you crazy

Just how fast the night changes?

Everything that you've ever dreamed of

Disappearing when you wake up

But there's nothing to be afraid of

Even when the night changes

It will never change me and you

 

Louis overtog og mens Clara smilede til Louis ved min højre side, kastede jeg blomsten ned i skødet på hende. Den landede på hendes lår, og hun kiggede ned. Den lille dreng kiggede smilende op på hende, for han troede blomsten var til ham. Clara vidste godt, at blomsten var til hende, for hun kiggede op mod mig og mimede "tak." 

Det her var fantastisk. Kunne jeg blive meget gladere. 

Nu skulle den vigtigste del til at ske. 18.

Jeg fangede hendes øjne, da jeg begyndte at synge. Jeg formåede at få alt følelse vist gennem min egen del af teksten og også de andres. Jeg holdt øjenkontakten med hende gennem hele sangen, så hun kunne se, at alt der blev sunget var til hende.

Jeg havde klaret det. Den sidste tone jeg snag afsluttede sangen, og klapsalverne bredte sig. Det her var det bedste, nu skulle jeg bare have fat i Clara og "bortføre" hende et par minutter. 

 

--- 

Det her var nok et pænt vigtigt kapitel, hvad synes i om det?<3 Anden del er på vej.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...