Princess Unexpected

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2014
  • Opdateret: 8 mar. 2015
  • Status: Igang
Prinsessen Clara Lucia Leonora Sophia er en pige, der altid har sat andres behov højere end sine egne.
Hun har siden den dag hun blev født været klar over, at hun en dag vil komme til at overtage tronen.
Men efter 19 år med frivilligt arbejde på hospitaler, indvielser af børnehjem, og velgørenhedsballer beslutter hun sig for at rejse til London og prøve at leve som en normal pige. Hun, med hjælp fra sin familie, fortæller pressen at hun er rejst til en ukendt ø på ferie, for at aflede paparazzierne, og kort efter tager hun afsted.
Hvad prinsessen bare ikke helt har forudset er, at hun kan støde ind i Harry Styles på turen, og at han kan gå hen og blive hendes helt store kærlighed.

Alting har en ende. Følg med i Princess Unexpected for at se hvad Harry og Claras bliver...


46Likes
125Kommentarer
16581Visninger
AA

19. Perfect!

I'm glad you were the one who broke my heart Styles! Cause at least you did it in a perfect way!

- Citat fra prinsesse Clara (fiktiv person i denne historie)


Claras P.O.V.

 

Da  jeg vågnede, var jeg virkelig ked af det. I nat havde jeg været så træt, da jeg sagde farvel til de andre, og nu manglede jeg bare Harry, og selv tanken gjorde ondt. Han sov stadig, og jeg lå bare og så på ham, min bedsteven. Vi havde kun få gange sovet i samme seng, ellers havde jeg som regel sovet i Harrys gæsteværelse og han på hotellets min*host* sofa.   

 

Sommeren var ved at være ovre, og det var min tid som "almindelig" også. Det var ret ironisk, at jeg var rejst med tanken om, at det her skulle blive en hel normal måned som "almindelig" og, at det var endt med, at jeg var blevet berømt, uden at nogen vidste hvem jeg var.

Hele den her måned havde været fantastisk, nok den bedste i mit liv, og jeg havde oplevet så meget og fået så mange forskellige indtryk, den havde været perfekt. Det var gået så hurtigt, at jeg slet ikke havde nået at tænke over det, og nu om bare få timer ville jeg være på vej tilbage til Genovia. Sluttede det hele nu? 

En ting der ikke måtte komme til at ske, når jeg sagde farvel til Harry, var, at vi kyssede, det måtte ikke ske, for så ville det om muligt gøre endnu mere ondt.

Jeg vidste allerede nu, at jeg ville komme til at græde. Ikke kun på grund af Harry, men også fordi jeg havde svært ved at vende mig til tanken om, hvad der nu skulle ske. Jeg var for første gang i mit liv, ved at overveje om jeg overhovedet ville være dronning. Det var også et spørgsmål om tid, før folk fandt ud af hvem jeg var, og at jeg havde været sammen med Harry i al den tid.

 

Harry rørte på sig og vendte sig om og slog øjnene op.

"Godmorgen smukke"

"Godmorgen Harry" Jeg rejste mig i intet end undertøj, og gik ud og satte mig ved morgenmadsbordet og Harry kom luntende kort efter.

 

 

 

"Harry, der er en ting jeg gerne vil nå, inden jeg tager hjem, men vi skal skynde os," smilte jeg og løb ind for at tage tøj på.


 

 

 

"Alt for prinsessen, hvad er det?" Spurgte Harry med et øjenbryn løftet.

"Jeg vil have en tatovering, lige her," sagde jeg og pegede på min højre side fra lige under brystet og næsten ned til navlen.

"Hvad vil du have lavet?" 

"Det fortæller jeg dig, når vi er der, kan du få mig ind et godt sted hurtigt?"

"Jeps."

 

Harry og jeg sad i venteværelset, og jeg havde lige sørget for, at der var en der fik mine ting ind i privatflyet.

"Vi du fortælle mig hvad det er nu?" Spurgte Harry.

"Nope, men tatovøren kommer der med tegningen." Det var en drømmefanger i forskellige lyse farver. Med Harrys kommentar om, at det her ville komme til at gøre fandens ondt, lagde jeg mig på briksen og tatovøren gik i gang. Harry fik ret, det gjorde SÅ ondt og tog en evighed, men det var det værd bagefter-Den var perfekt!


 

Jeg fik film og vat rundt om tatovering, der stadig gjorde meget ondt bagefter, og med besked på hvor tit jeg skulle rense det, tog vi tilbage til hotellet hvor vi skulle mødes med Leane og Jack, det var ved at være nu, at jeg skulle sige farvel. Vi kom ind på hotellet, og besluttede os for at sige farvel inden, jeg gik ind, så vi gik ind i et  tomt tv-rum.

Harry trak mig ind i et tæt knus og allerede der, strømmede tårene ned af mine kinder.

Han betød så meget for mig! Jeg stod tæt med Harry og bare græd og græd. Jeg havde gjort Harrys skulder helt våd af tårer, og da jeg trak mig fra ham og så op på ham, græd han. 

"Undskyld" græd han."Det var ikke meningen, at jeg skulle græde."

"Du skal ikke undskylde Harry." 

"Jeg havde set komme, at jeg ville komme til at græde, så jeg har skrevet et brev til dig, men du må ikke åbne det før du sidder på vej hjem i flyet." Jeg græd endnu mere, da han rakte mig konvelutten med brevet i.

"Okay det lover jeg." Jeg lagde mine hænder om hans nakke for ligesom at se på ham rigtigt en eneste gang.

Harry havde fået lidt kontrol over tårene og spurgte mig nu med et skævt smil: "Det ville være dumt at kysse dig nu ville det ikke?"

"Jo meget dumt" grinte jeg og tørrede lidt tårer væk.

"Må jeg gøre det alligevel?" Jeg havde besluttet mig for, at dette bare ikke måtte ske! Jeg rystede på hovedet og himlede med øjnene. 

"Så er det her vel farvel?" spurgte jeg og prøvede at holde tårene tilbage.

"Mellem os to bliver der aldrig et farvel kun et på gensyn." Harry trak mig ind i et sidste knus og vendte mig om mod dørene. 

"Smut ind før jeg begynder at græde igen, for det er virkelig ikke særligt mandigt." 

"Jeg skyndte mig ind og gled ned af døren og pustede ud. Det havde været endnu være end jeg havde regnet med. Efter et minut rejste jeg mig op og gik hen til vinduet. Harry stod nede på vejen og ventede på en taxi. Han vendte sig om og vinkede op mod mig, selvom han sikkert ikke kunne se, om jeg stod der og vinkede tilbage til ham. Jeg kunne ikke gøre det her. I tårnhøje stilletter rev jeg døren op på hvid gab og løb ned af trapperne, for jeg havde ikke tid til at vente på elevatoren. Jeg styrtede ud på gaden og kunne se en taxi længere nede af gaden på vej hen mod Harry. Jeg havde tabt min ene stillet på trappen og den anden tabte jeg, da jeg satte i løb igen. Harry vendte sig om og så mig. Jeg fløj ind i hans favn og kyssede ham. Det var det dummeste jeg kunne gøre, men jeg var ligeglad. Efter alt for kort tid slap jeg Harry og efter et sidste knus og uden et ord, for det behøvedes ikke, tog Harry afsted og jeg gik hen for at finde mine sko. Da jeg overrumplet kom op i suiten igen var Leane og Jack der og vi tog straks afsted til lufthavnen. Jeg havde taget solbriller på, for at dække mine røde øjne, og jeg tog dem først af, da jeg sad i flyet. 

 

"Hey du" Jack slog sig ned ved siden af mig.

" Er du okay?" spurgte han bekymret og gav mit knæ et klem.

"Ja, jeg savner bare Harry og de andre." prøvede jeg at sige uden at græde.

"Det er okay at være ked af det ik' Clara? Du kommer bare når du er klar til det, og imens så tror jeg lige, at jeg går ned og banker Li' i skak eller sådan noget." Han rejste sig med et smil og gik ned til Leane. Var det nu jeg skulle læse brevet  fra Harry? Jeg åbnede forsigtigt konvolutten og tog et stykke papir ud. Da jeg åbnede brevet kunne jeg med det samme kende Harrys skrift.


 


 

Mine øjne noterede hvert et ord i min hjerne, og mærkeligt nok begyndte jeg ikke at græde, mens jeg læste brevet. Da jeg havde læst brevet blev jeg lidt glad men samtidig trist. Det var så smukt og fik mig til at savne Harry så utroligt meget, men det havde også givet mig mod til at kæmpe videre. Jeg kunne næsten ikke vente med at komme hjem til min kuffert og finde Harrys parfume i min kuffert!

Ja ja Styles.Jeg er glad for, at det i det mindste var dig, der knuste mit hjerte, for du gjorde det helt perfekt!

 

Jeg fik utroligt meget brug for et kram, da jeg havde siddet lidt og gik ned til Jack og Leane, men det var kun Jack, der var der. 

"Hvad så snut, du virker lidt glad?" spurgte han, og jeg satte mig i stolen overfor ham. Han havde altid været som en storebror for mig, og det var måske lige præcis ham, jeg havde brug for lige nu.


"Jeg har fået et brev af Harry og, så er jeg lige kommet i tanke om, at jeg skal på børnehospitalet i morgen.

"Det er godt, at se dig smile igen." Jack rejste sig og bukkede sig ned, og gav mig et knus.

"Tak for at i altid er der for mig Jack" mumlede jeg ned i hans skulder.

"Altid søs" svarede han. 

"Jeg går lige ud og ser om Leane er druknet i toilettet" små grinte han og gik ud i den lille indgang, hvor toilettet også var. Jeg rejste mig for at gå tilbage til min ipod og mit sæde, men så en Jack med et meget bekymret blik stå ude i gangen og snakke med en af Genovias kongelige piloter. 

"Hvad sker der Jack,"spurgte jeg.

"Det er Leane der kaster op. Piloten tror det er flysyge."
 

Jack hjalp Leane ind og ligge og satte sig på den stol, ved siden af den lille ottoman Leane lå på.

Jeg gav dem ro og gik ned til der, hvor jeg havde siddet før. Jeg satte høretelefonerne i min Ipod og satte min playliste igang. 

Jeg måtte være faldet i søvn, for jeg vågnede, da Jack vækkede mig og fortalte, at vi landede om lidt og, at jeg skulle tage min sikkerhedsele på, og gøre mig klar på, at en folkemængde ventede udenfor for at fejre, at jeg var kommet hjem igen.

 

---

Så rejste Clara hjem og efterlod Harry og de andre bag sig.

Hvad skete der lige med Leane? 

 

Hvad synes i om brevet? Hvad med kapitlet? Er det godt nok?

 

Jeg gentager lige, at historien altså ikke slutter her!! Jeg har meget mere i ærmet:D Som tidligere sagt så kan du følge lidt med i hvad der kommer til at ske i de næste par kapitler, hvis du tjekker min polyvore ud, for tøjet er tit det første, jeg laver:)

 

Krams, elsker jer Tøzzzen <33

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...