Princess Unexpected

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2014
  • Opdateret: 8 mar. 2015
  • Status: Igang
Prinsessen Clara Lucia Leonora Sophia er en pige, der altid har sat andres behov højere end sine egne.
Hun har siden den dag hun blev født været klar over, at hun en dag vil komme til at overtage tronen.
Men efter 19 år med frivilligt arbejde på hospitaler, indvielser af børnehjem, og velgørenhedsballer beslutter hun sig for at rejse til London og prøve at leve som en normal pige. Hun, med hjælp fra sin familie, fortæller pressen at hun er rejst til en ukendt ø på ferie, for at aflede paparazzierne, og kort efter tager hun afsted.
Hvad prinsessen bare ikke helt har forudset er, at hun kan støde ind i Harry Styles på turen, og at han kan gå hen og blive hendes helt store kærlighed.

Alting har en ende. Følg med i Princess Unexpected for at se hvad Harry og Claras bliver...


46Likes
125Kommentarer
16516Visninger
AA

6. Oops! Blondie talked a little to loud

One way or another

I'm gonna find you

I'm gonna get you, get you, get you, get you

One way or another

I'm gonna win you

I'm gonna get you, get you, get you, get you

One Direction-One Way Or Another

 


Claras P.O.V.

Leane, Jack og jeg stod i kø ved indgangen til zoologisk have med vores billetter i hånden. Køen var heldigvis ikke specielt lang og vi var hurtigt inde. Vi startede i den europæiske del hos ulvene. Jack vidste overaskende meget om mange af dyrene og han fortalte, lidt selvglad måske, alt hvad han vidste om dyrene. Mine fødder var lidt ømme da vi, sultne, vendte tilbage til den almindelige del af zooen. Vi stod ved søløverne og Jack meddelte, at han ville finde et toilet og et sted hvor vi kunne spise frokost og vi ville imens vendte mens vi så søløverne blive fodret. Leane og jeg satte os på en bænk, lidt væk fra flokken, men hvor vi stadig kunne se dyrene blive fodret, og Leane kiggede en smule bekymret over på mig.

"Har du det okay?"

Mit blik fulgte de søde søløver, der lavede kunstner og blev belønnet med fisk, da jeg svarede "Ja helt fint det er bare, nu har jeg farvet mit hår og Harry så mig aldrig uden maske på den dag, Han aner jo ikke hvem jeg er og nu virker det hele bare... Jeg ved ikke umuligt måske. Og så vil jeg jo heller aldrig, selvom jeg mødte ham igen, kunne bliver venner med ham."

"Årh søde da." Leane rejste sig og gav mig et langt knus, men lige pludselig var det som om hun stivnede og en stemme jeg kunne genkende, men ikke vidste hvor fra, sagde: "Intet er umuligt for den som aldrig giver op- eller i dit tilfælde bare er heldig." 

 

Jeg slap grebet om Leane og vendte mig om og så et ansigt,  jeg for bare et minut siden, aldrig havde troet jeg ville se igen.

"Harry?" spurgte jeg, en smule undrende. 

"Jeps det mig og jeg går ud fra at du er Clara, eller som medierne kalder dig ”askepot”." Mit blik vandrede forvirret frem og tilbage og endte på Leane, for ligesom at få bekræftet, at hun også kunne se ham og, at det ikke bare var mig, der var noget galt med. Leane kiggede også på Harry og så på mig.

Hun lænede sig over mod mig og sagde lavt:” Jeg smutter nu. Vi skygger dig. Du ved hvad du skal gøre hvis du vil have os til at komme og rede dig ud af situationen.” Jeg nikkede som svar og Leane forsvandt, og lod mig tilbage med Harry.

 

 Han stod og kiggede på mig og sagde først noget efter en lille, akavet, pause: ”Undskyld men jeg mener bestemt, at du var mørkhåret og, jeg synes altså, at jeg har set dig før?”

 

Jeg sendte ham et lille smil, mens jeg svarede, at det havde jeg også været men, at jeg havde valgt at farve mit hår dagen efter. Harry svarede med et skævt smil, om han da havde været så skrækkelig at danse med, at jeg næsten ville opgive min identitet. Jeg grinede og kiggede op og blev et kort sekund fanget af hans blik.

 

”Hvad siger du til, at jeg byder dig på frokost?” Et kort sekund ramte en følelse af frygt mig. Hvad skulle jeg svare? Det her var en fri måned, men jeg kunne ryge af tronen hvis jeg handlede forkert nu. Mine forældre havde sagt, inden jeg tog afsted, at hvis jeg kvajede mig, og gjorde landet skam, var en anden arving meget ivrig efter at tage tronen i stedet for mig. Men det var jo bare en frokost?

Jeg valgte at slå al fornuft fra og takkede ja til tilbuddet.

 

”Ej kom nu,” næsten tiggede Harry. ”Du ved alt om mig og så kan du ikke engang fortælle mig dit efternavn?” Klokken var 9 og Harry og jeg havde tilbragt hele dagen sammen. Harry havde givet den lækreste frokost på en fiske restaurant nede i byen. Leane og Jack havde skygget os hele dagen, men jeg havde kun lagt mærke til dem en gang tidligere på dagen, selvom jeg slet ikke var i tvivl om, at de var der. Vi havde mødt en del fans i løbet af dagen, men det havde ikke irriteret mig, for jeg var jo selv vandt til at blive stoppet på gaden.

 

”Harry jeg vil gerne fortælle dig det, men jeg kan ikke.” Jeg grinede lidt ved Harrys ansigt udtryk og tanken om hans reaktion, hvis jeg fortalte ham, at jeg ikke havde et.

”Hvorfor ik?”

”Det er lidt mere indviklet end som så, men jeg har jo også allerede fortalt dig at jeg er nitten år, at jeg kommer fra Genovia, at jeg laver en masse frivilligt arbejde.”

”Du skjuler noget og privat detektiv Styles skal nok finde ud af hvad. Mine øjne og ører er vågne selvom jeg sover og jeg er opmærksom på alt, hver eneste lille bevægelse, hver eneste lille detalje, hver eneste af ansigtsudtryk du kan få frem på dit kønne lille ansigt.” Med de ord gik han ind i en lygtepæl og jeg kunne ikke andet end at grine. Harry tog sig til hovedet og kiggede små surt på mig.

”Slog privat detektiv Styles sin selvtillid der?” fremstammede jeg gennem grinet og han kunne ikke gøre modstand og måtte selv grine. Vi endte med at sidde grinende som to tåber på jorden op af et stengærde.

Da vi havde taget os sammen og gik videre nåede vi hen til mit hotel.

”Normalt invitere jeg ikke en pige ud lige efter en date, men jeg har kun tre dage tilbage i London inden jeg rejser et par dage, så jeg vil gerne invitere dig hjem til mig til en filmaften i morgen.”

”Det vil jeg meget gerne, men Harry vi er bare venner ik?” svarede jeg for syttende gang mod min forstand. Han nikkede, men så lidt nedslået ud inden han kyssede mig på kinden og vinkede, mens han gik væk.

”Pas på lygtepælene,” råbte jeg og han vendte sig grinende rundt og forsikrede mig om, at det ville han.

Han var nærmest kun nået rundt om hjørnet, da Leane og Jack dukkede op ved min side.

”Får jeg ballade nu?” spurgte jeg forsigtigt.

”Nej,” svarede Jack. ”Men pas nu på Clara. Du må huske at du er en prinsesse og at prinsesser ikke bare kan date hvem som helst.

" Vi er bare venner, der er ikke noget at være bekymret over"

”Udover det,” tilføjede Leane, mens vi gik hen mod elevatoren.” Så bør du passe på ikke at såre, ikke kun dine egne, men også hans følelser. Du kan ikke fortælle ham noget Clara, før du ved, at du kan stole på ham.”

Jeg nikkede og forbandede mig selv, for at have ladet mit hjerte styre mig ud, hvor jeg ikke kunne bunde, selvom jeg godt vidste, at det ikke hjalp noget, for jeg var nu dømt til at drukne, spørgsmålet var bare hvor mange jeg ville hive med mig.

---

Hi guys:) Så kom der gang i historien og et lidt længere kapitel end de andre:) Ville lige høre hvad I synes om den måde jeg slutter kapitlerne på. 

Så vil jeg da også lige takke jer for 15 favoritlister og 8 likes de betyder meget.

Tak for at læse med<3

Kram fra tøzzzen:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...