Princess Unexpected

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2014
  • Opdateret: 8 mar. 2015
  • Status: Igang
Prinsessen Clara Lucia Leonora Sophia er en pige, der altid har sat andres behov højere end sine egne.
Hun har siden den dag hun blev født været klar over, at hun en dag vil komme til at overtage tronen.
Men efter 19 år med frivilligt arbejde på hospitaler, indvielser af børnehjem, og velgørenhedsballer beslutter hun sig for at rejse til London og prøve at leve som en normal pige. Hun, med hjælp fra sin familie, fortæller pressen at hun er rejst til en ukendt ø på ferie, for at aflede paparazzierne, og kort efter tager hun afsted.
Hvad prinsessen bare ikke helt har forudset er, at hun kan støde ind i Harry Styles på turen, og at han kan gå hen og blive hendes helt store kærlighed.

Alting har en ende. Følg med i Princess Unexpected for at se hvad Harry og Claras bliver...


46Likes
125Kommentarer
16497Visninger
AA

8. Let go and live like there is no tomorrow!

It's our party we can do what we want

It's our party we can say what we want

It's our party we can love who we want

We can kiss who we want

We can sing what we want

 

Red cups and sweaty bodies everywhere

Hands in the air like we don't care

'Cause we came to have so much fun now

Bet somebody here might get some now

If you're not ready to go home

Can I get a "Hell, no! "? (Hell no) '

Cause we're gonna go all night '

Til we see the sunlight, alright

-Miley Cyrus- We can't stop


 

Claras P.O.V.

Den salte duft fra havet ramte Harry og jeg, så snart vi trådte ud af hans bil. En smule nervøs lod jeg Harry tage min hånd og lede mig om bag huset hvor man kunne høre lyden af havet der bruste og stemmer og musikken der spillede

Huset var ret stort ja nærmest et palæ, tanken om hvordan det så ud inden i, fik mig næsten til at spørge Harry, om vi ikke kunne gå den vej. Det var sandfarvet og mindst to etager højt. Indgangen var en smuk hvid dobbeltdør og over den var et stort vindue, hvor man kunne se den smukkeste, men dog meget moderne, lysekrone hænge lysene og i al sin pragt.

 

Tidligere i dag, da jeg var logget på twitter kom jeg til at læse et af tweetene. En pige spurgte direkte, om jeg var den pige, der var blevet stt med Harry og om jeg var var blevet ked af det, hvis altså det var  mig, da han et par dage efter, blev set stort set uafbrudt med en ukendt blondine. Jeg var kommet til at smile lidt nok mest af lettelse over, at hun ikke havde genkendt mig som den ukendte blondine. 

Siden da havde jeg taget mig selv i at blive nervøs, når fotografer og helt normale folk kiggede på mig. Hvad nu hvis der en dag var en der genkendte mig? Harry havde lagt mærke til det på vej her ud. Han havde beroliget mig og sagt, at når ikke engang han havde genkendt mig, så gjorde andre som ikke kendte mig nok heller ikke. 

 

Da vi kom om på den anden side var festen allerede godt i gang. Harry gav min hånd et klem og førte mig med ham op til baren. På vejen hilste vi på en masse mennesker og til min lettelse præsenterede Harry mig som sin veninde, det måtte endelig været gået ind på lystavlen, at vi bare var venner. 

Harry rakte mig en drink og vi satte os ned lidt væk fra alle, og larmen,  på et tæppe. 

"Skal vi være fulde?" spurgte Harry, mere som en formaning end et spørgsmål, selv om han dog ikke lød alt for håbefuld.

Jeg hævede et øjenbryn og svarede:"Okay Styles, men øhm så skal der være regler," grinte jeg." For jeg  kan ikke dumme mig."

"Hallo prinsesse hvordan tror du, at mine directioners ville reagere, hvis jeg lige gik ud og lavede en kæmpe bummert? De er i forvejen nok oppe at køre over min nye bedste veninde."

"Regel et: Vi forlader ikke det her sted før vi sidder i en bil med Leane og Jack på vej mod ver sit hotel.

Regel to: Hvad der sker til den her fest, bliver ved den her fest" 

" Hvis vi da kan huske noget" indskød Harry med et skævt smil og fortsatte:" Kan vi ikke aftale med Leane og Jack, at de sørger for at få os ud herfra uden at blive set af nogen, at vi ingen stoffer tager og at de ellers lader os lave åndsvag fuldskabs fejltagelser, altså så længe det ikke er noget alvorligt."

Efter et kvarter var Harry og jeg allerede godt igang med de første fem shots. Berusede af stemningen, og med en drink i hånden, begav vi os ud på dansegulvet. Harry fjollede rundt, mens han langsomt blev mere og mere beruset. 

Som aftnen gik blev jeg , højst sandsynligt på grund af alkoholen, mere og mere ligeglad. Jeg dansede til jeg ikke kunne mere og var nødt til at sætte mig. Harry blev hos mig hele aftnen, også selvom der ikke gik et minut imellem, at en pige, spurgte ham, om han ville danse med hende. 


Som aftnen gik blev vi mere og mere fulde og da vi nåede til midnat, var vi begge så berusede, at vi ikke kunne andet end komme til at dumme os, og det gjorde vi, i hvert fald i mine øjne, tre timer senere. 

Med et kæmpe smil, og fornuften slået fra dansede jeg med Harry i flere timer.

"Kan du huske da du var barn?" hviskede Harry mig i øret, med sin hæse stemme og varme ånde der fik det til at krible hele vejen ned af ryggen."Kan du huske hvor sjovt det var, at snige sig væk fra sine forældre?" Jeg nikkede og stillede mig endnu tættere på ham. 

"Lige nu sidder Leane og Jack i sofaerne og snakker derovre," Harry gjorde et kast med hovedet mod højre og fortsatte:" Skal vi ikke snige os væk?" gemme os ved affaldscontainerne på den anden side af hegnet? Vi kan komme der ud uden at gå forbi dem hvis vi gå gennem havet bare et par meter." Ligeglade og fulde sneg vi os væk ved første mulighed og løb, så hurtigt som det nu er muligt når man er fuld og har alt for høje stilletter på. Vi kom ud i havet og det gik fint indtil vi nåede ud til hegnet. Harry løftede mig over, men da han selv skulle over, faldt han og kom til at skubbe mig. Vi væltede begge ned under vandet, men kom hurtigt og grinende, op til overfladen igen vi fortsatte vores lille gå tur ind til bag ved containerne hvor vi grinende og hviskende sad klemt op af hinanden. Vi blev små børn igen. Jeg huskede dengang hvor jeg gemte mig i rosenlabyrinten. Det var endt med at jeg havde revet mig på både arme og ben da min far fandt mig trygt sovende midt i labyrinten på en bænk.

Jeg kom til at grine ved mindet og Harry blev revet med.  Kort efter blev vores øjeblik ødelagt. 

Et helt hold af paparazier omringede os inden vi nåede at reagere. De tog billeder, filmede og stillede spørgsmål. Med et var jeg ædru igen. Jeg bøjede mit hoved og rejste mig og Harry fulgte mit eksempel. Jeg råbte og bad ham om at tage hans jakke af. Han rakte mig den uden spørgsmål og jeg trak den overhovedet og håbede at ingen havde nået at tage billeder af mig. 

Jeg vidste præcis hvad jeg skulle gøre nu. Jeg måtte bare væk.

---

Så fik jeg opdateret efter fire ugers ferier hvor jeg ikke har haft internet. Hvordan har jeres ferier været? 

By the way hvad synes i om kapitlet? Bør Clara fortælle Harry hvem eller nærmere hvad hun er?

Det ville betyde så megte hvis i vil bælive ved med at favoritisere, like og KOMMENTERE!!! Jeg siger jer i aner ikke hvor meget glæde det skaber!!!<33

Krammer fra Tøzzzen<3

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...