Princess Unexpected

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2014
  • Opdateret: 8 mar. 2015
  • Status: Igang
Prinsessen Clara Lucia Leonora Sophia er en pige, der altid har sat andres behov højere end sine egne.
Hun har siden den dag hun blev født været klar over, at hun en dag vil komme til at overtage tronen.
Men efter 19 år med frivilligt arbejde på hospitaler, indvielser af børnehjem, og velgørenhedsballer beslutter hun sig for at rejse til London og prøve at leve som en normal pige. Hun, med hjælp fra sin familie, fortæller pressen at hun er rejst til en ukendt ø på ferie, for at aflede paparazzierne, og kort efter tager hun afsted.
Hvad prinsessen bare ikke helt har forudset er, at hun kan støde ind i Harry Styles på turen, og at han kan gå hen og blive hendes helt store kærlighed.

Alting har en ende. Følg med i Princess Unexpected for at se hvad Harry og Claras bliver...


46Likes
125Kommentarer
16492Visninger
AA

32. It's a ball

You can be a sweet dream or a beautiful nightmare

Either way I, don't wanna wake up from you

(Turn the lights on!)

Sweet dream or a beautiful nightmare

Somebody pinch me, your loves to good to be true

(Turn the lights on!)

My guilty pleasure I ain't goin nowhere Baby,long as you're here

 I'll be floating on air cause you're my, you're my....

You can be a sweet dream or a beautiful nightmare

Either way I, don't wanna wake up from you

Sweet Dreams, Beyonce Knowles


 

Mine forældre var kommet tilbage igen, men fordi Harry og jeg havde projektet med pigerne kørende, havde vi brugt det som undskyldning for at kunne være sammen. Harry og jeg, skulle spise frokost på slottet i dag, og jeg var ærligt talt så nervøs, at jeg sprang rundt, så skørtet på min kjole fløj rundt over det hele. Det var kommet af, at Harry og jeg havde tilbragt så meget tid med at arbejde på projektet, og det mente de var grund nok til, at de havde ret til at møde Harry. De ville sikkert udnytte situationen til at dømme Harry, for de havde stadigvæk ikke tilgivet mig for min bummerter i løbet af fri ugerne.

Jeg gik forvillet rundt og havde allerede formået at vride min fod i stilletten rundt 2 gange. Vi, okay mest jeg, havde forsøgt at komme uden om det de andre dage, men nu var ballet i aften, og der var ikke flere ting vi kunne gøre før om et par timer, så for første gang kunne jeg ikke komme på en undskyldning, og nu var Harry på vej herover.

Hvad skulle jeg lige gøre? Hvad nu hvis de fik et endnu værre indtryk af Harry? Så ville det være helt umuligt at snakke dem til fornuft. 

 

Derudover havde jeg, Leane, farvet mit hår, så nu var jeg helt blond igen, og jeg elskede det. En besked fra Harry tikkede ind, han var her nu. En sidste gang glattede jeg min kjole, rettede på mit hår, vrækkede om på min fod, så lod jeg tankerne være og gik ned for at se realiteterne i øjnene. Clara, Clara, Clara hvorfor får du altid rodet dig selv ud i sådan noget?


 

"Harry." Jeg krammede Harry og efter kort snak, tog jeg hans hånd og trak ham ind i en af de mindre spisestuer. Mine forældre sad med et dømmende blik på. Det her var ikke som den gang, jeg skulle introducere en af mine bedstevenner Emilio for dem, det her var meget værre! Han var søn af en fyrste, som mine forældre allerede kendte, og jeg var kun 12, så det var jo ikke noget de kunne misforstå, men det var Harry derimod.

Jeg koncentrerede mig om at trække vejret og ikke om blikene, min nervøsitet forsvandt lidt. Harry introducerede sig høfligt, og jeg lagde mærke til, at min mor smilede til ham og, at min far ikke havde det helt så dømmende blik på, men det var lige indtil, han lagde mærke til alle Harrys tatovering, et blik fra ham og nervøsiteten var tilbage. 

 

 

 

Jeg lod min hånd give Claras lår et klem, det gik jo godt. Hendes mor var nem at snakke med, og jeg fortalte hende om Claras og mit projekt, hvilket hun lyttede meget interesseret med på. Det føltes så mærkeligt at sidde og snakke med en konge og en dronning trods, at jeg havde mødt mange kendte og royale før, men det her var anderledes, for det handlede jo ikke kun om mig, det handlede også om Clara, og hende havde jeg i forvejen givet nok problemer. Hendes far afbrød os på et tidspunkt, han ville gerne høre lidt om bandet og om mig, mon han havde regnet det med Clara og jeg ud? Clara havde fortalt mig, at hendes mor havde kommenteret ringen en af de første dage hun havde været hjemme og beskyldt mig for at have ændret hende. Det havde jeg også, som hun selv sagde, men kun til det bedre. Mon det var rigtigt? Det virkede som en mere glad Clara nu end den Clara, jeg havde mødt første gang.

Vi var færdige med middagen, og jeg kunne se på Clara, at hun helst ville lidt væk, så vi takkede meget for maden, og gik op i hendes fløj for at "arbejde" på projektet. Vi var nærmest ikke noget op på hendes værelse, før hun spurtede ud på sit badeværelse og kastede op. Jeg lagde en hånd på hendes pande, og med den anden holdt jeg hendes hår, hun kastede op i et par minutter, hvorefter hun vendte sig om og satte sig op ad mig. 

"Hvad sker der snut?" Jeg var noget bekymret, havde hun en spiseforstyrrelse eller sådan noget?

"Jeg ved det ikke, jeg var heller ikke sulten, men nu hvor det er oppe, så har jeg det godt igen, ingen kvalme eller noget, jeg er bare en smule træt, det må have været fordi jeg var så nervøs." Jeg løftede hende op fra det kølige klinkegulv og bar hende ind i hendes seng, hvor jeg lagde en dyne over hende.

"Sov, jeg vækker dig, når pigerne kommer." Jeg gav hende et let kys på panden, hvor efter de sidste forberedelse blev skudt igang.


 

"Clara, smukke, du skal vågne, vi skal igang." Jeg slog øjnene op og noget af et syn mødte mig, to flotte grønne øjne, og Harrys formidable, smilende, ansigt. Jeg havde det slet ikke det dårligt mere, jeg følte mig helt frisk. 

 

"Hej piger, er i klar." Jeg var blevet oplivet af min lille lur. 

"Nu får i alle lov til at vælge en kjole her inde," jeg pegede på et skab, jeg havde til de ting jeg solgte," og så ligger mit dejlige stylist hold make-up på jer." Pigerne hvinede og de andre drenge kom ind og gav mig et kram.

"Vi går ind og gør os klar, du kalder bare ik?" Harry gav mig et kys på kinden og forsvandt ind i det andet rum med drengene. Min kjole var allerede klar. Jeg skulle have en lyserød, ærmeløs, balkjole på i aften, en kjole jeg havde glædet mig så meget til at have på.

Jeg fik mit hår krøllet, og det blev sat op i en knold, efter at have fået lagt en helt enkel make-up og valgt en tiara var jeg helt klar, jeg tog Harrys højre arm i min og pigen, ved navn Emily, som stod på hans højre side tog hans anden.

"Harry likes this!" Han smilede ned til os, og vi gik ud i limoen, som ventede på os. Mon det her ville blive en god aften?

---

Tror i Clara er lidt nostalgisk? Hun begynder, da at tage nogle vigtige valg! Næste kapitel bliver lidt af et chok, kan jeg godt advare, hvad tror i der skal ske? 

Jeg beklager meget, at det er længe siden jeg sidst opdaterede og, at kapitet er kort! Der har bare lige været nogle ting...

Møs Tøzzzen....

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...