Princess Unexpected

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2014
  • Opdateret: 8 mar. 2015
  • Status: Igang
Prinsessen Clara Lucia Leonora Sophia er en pige, der altid har sat andres behov højere end sine egne.
Hun har siden den dag hun blev født været klar over, at hun en dag vil komme til at overtage tronen.
Men efter 19 år med frivilligt arbejde på hospitaler, indvielser af børnehjem, og velgørenhedsballer beslutter hun sig for at rejse til London og prøve at leve som en normal pige. Hun, med hjælp fra sin familie, fortæller pressen at hun er rejst til en ukendt ø på ferie, for at aflede paparazzierne, og kort efter tager hun afsted.
Hvad prinsessen bare ikke helt har forudset er, at hun kan støde ind i Harry Styles på turen, og at han kan gå hen og blive hendes helt store kærlighed.

Alting har en ende. Følg med i Princess Unexpected for at se hvad Harry og Claras bliver...


46Likes
125Kommentarer
16405Visninger
AA

31. Is this a dream?

You come over I say slow down this can't go on

Grab a chair, please

Sit right it's time we have a talk

Talk leads to touches and then it's on to the next

Body to body until I'm cathing my breath

This is not what I'm supposed to do

Trying to get of but I'm stuck on you

So I'm gonna keep singing this sad song

It never felt better to be wrong

'Cause I'm a weak heart, baby

I'm a weak heart, yeah Such a weak heart, baby

I'm a weak heart, yeah

When it comes to you

Weak Heart, Zara Larrson


 

Dagene med Harry var gået så hurtigt, at jeg ikke rigtigt havde nået at tænke over, at de en dag ville ende. Trods, at Harry ikke så ud til at skulle tilbage til England foreløbelig, så ville mine forældre komme hjem i morgen, og så vidste jeg, at det ville blive sværere at finde tid til at se Harry. Jeg lagde tankerne og bekymringerne fra mig. 

I går havde vi været i tivioli, med Jack som bodyguard+en af Harrys, og vi havde haft det så sjovt. Vilde rutsjebaner, noget lyserødt klistret stads Harry kaldte candyfloss, junkfood, starbucks, en kæmpe bamse Harry vandt til mig, karruseller, grin og massere af andet havde præget dagen. 

Jeg havde haft fri i et par dage, men i dag skulle jeg på arbejde. Jeg ville ikke undvære Harry, så jeg havde inviteret ham med. Jeg skulle besøge et hjem for selvskadende piger i alderen 13-18 år, og mens jeg skulle møde nogen af pigerne, som jeg , og lidt Harry, havde et par overrasker i ærmet til, så skulle Harry snakke og synge for dem, og forsøge at skabe et lyspunkt i pigernes liv.

Jeg vidste, at den her tur ville blive hård, de piger var få år yngre end jeg selv, og det var svært at forstå dem. 

 

 

"Prinsesse det er nu." En bodyguard trådte ind. Leane og Jack var til scanning, så de havde fri hele dagen. Man kunne slet  ikke undgå at lægge mærke til deres udstråling, der her det var det bedste, der nogensinde var sket for dem, og det var tydeligt! Jeg fik min jakke på udover min jumpsuit, for det var ved at blive køligere og det kunne man tydeligt mærke, for nogle dage var køligere end andre, og i dag var der små 18 grader, hvor der i sidste uge havde været omkring de 28.

 

Jeg havde ikke taget en kjole på som jeg næsten altid gjorde, men derimod en kort sort jumpsuit med en blonde top. Jeg havde krøllet mit hår og ladet det hænge løst. Jeg havde fundet et par stilleter. En"pandebånds tiara" havde jeg også fundet og placeret på toppen af mit hoved.


 

Inde i limoen sad Harry, han trak mig ind i et knus og kyssede mig på kinden. Snakken kørte på, hvordan de unge piger mon ville reagere, når de så Harry, en ting var tydeligt han glædede sig lige så meget, som jeg! Det, at man kan gøre en forskel, det betyder alverden!

Da vi bankede på døren til den store hyggelige gamle bygning, blev der hurtigt åbnet, og vi blev budt indenfor. Jeg hilste på pædagogerne efterfuldt af Harry, og mange af pædagogerne fortalte mig, hvor glade de var for, at jeg havde taget Harry med og, at jeg havde taget mig tid til at besøge dem. 

"Det er da en fornøjelse" og høfligheder som:"Jeg er glad for, at de ville lade mig møde pigerne," fløj om Harry og jeg, og først da der var faldet lidt ro på.

Du kunne tydeligt se, hvordan det her påvirkede dem. En af pigerne fortalte mig, at de sjældent fik den her form for opmærksomhed så det, at Harry og jeg kom på den her måde, var noget som i fremtiden helt klart ville hjælpe hende. De var alle så søde, men det var svært ikke at se gennem de masker, de gemte sig bag, det var tydeligt, at det sekund vi gik, ville de ryge tilbage til deres daglige rytme og blive kede af det.

Mens jeg sad og  snakkede med nogen af pigerne, rejste en af pigerne, som intet havde sagt indtil nu, sig uden et ord. Jeg kunne med det samme mærke, at hun var mere end trist, hun var deprimeret.

 

Jeg bankede kort på pigens dør. Et svagt "kom ind" lød og jeg trådte ind på pigens værelse.

"Hej."

"Øhm. Prinsesse. Majestæt. Hej deres majestæt. De må undskylde, at jeg sådan gik, jeg ville ikke afbryde dem." Pigen fløj op fra hendes seng og nejede akavet. 

"Du behøves ikke blive nervøs for mig, eller kalde mig andet en Clara, og selvfølgelig er det i orden, at du går,"smilede jeg, og jeg kunne se, at hun blev mindre nervøs. "Hvad hedder du?"

"Diana, Diana Lout, øhm...Clara... Jeg hedder Diana lout"

"Vil du ikke fortælle mig lidt om dig selv?" Jeg satte mig på hendes seng og klappede ved siden af som en gestus til, at hun skulle sætte sig. Hun sendte mig et lidt undrende blik, men begyndte så at fortælle mig om hende selv. Hun var 16 år og var kommet hertil for et par måneder siden efter, at hun havde været indlagt på sygehuset. Hun tøede lidt op og fortalte også, at grunden til det var, at hun var besvimet, fordi hun ikke havde spist i en uge. Jeg tror det var rart for Diana at få lov til at snakke med nogen, som var en psykolog eller pædagog der mente, at de forstod det hele, hun virkede i hvert fald gladere bagefter, og så skete der det, at Harry som den geniale dude han er, lige smækkede hende et kort kys, da vi kom ud til de andre igen- Han havde regnet den ud, og tøsen blev knald rød i hovedet. 

"Så Harry og jeg har en lille overraskelse til jer. Vi vil meget gerne have lov til at "låne" jeg piger en enkelt dag, for i er allesammen inviteret til "A night to remember ballet" næste weekend!" Pigernes ansigter lyste fuldstændigt op.
"Der er mere, jeg ved ikke om i ved, at jeg har en side, hvor jeg sælger de kjoler, jeg ikke længere bruger, bl.a. galla kjoler, i får alle lov til at væle en, som i kan have på den aften og som i må beholde derudover, så har jeg et stylist hold klar til at lægge jeres make-up og sætte jeres hår."

"Så er de jo min del af opgaven, i er 9 piger her, så derfor har jeg i samarbejde valgt, sammen med de andre drenge, at, altså hvis i har lyst, i skal følges med drenge og jeg som dates, to piger og så må i deles om en dreng, i må selv finde ud af hvem der følges med hvem, men jeg følges med Clara som den ene, og jeg vil ingen kamp have om hvem der følges med hvem, okay tøser?" En del af pigerne grinede og skreg, men to af pigerne sad med tårene løbende ned af kinderne med hinanden i hånden, det fik Harry og jeg til at hive dem ind i et gruppekram.

 

Var det her en drøm eller fik jeg virkelig lov til at gøre de her piger så glade?

 

---

Heiii:) 
I må meget undskylde, at der går lang tid mellem kapitlerne for tiden, men jeg har så travlt!

 

Undskyld! 

Jeg lover, at det her bare er midlertidigt og, at jeg nok skal tage mig tid til at skrive noget mere.
I må meget gerne blive ved med at like, kommentere, favorisere OSV. for det gør mig stadig uendeligt glad at se, i stadig gerne vil følge med.

Møs Tøzzzen

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...