Princess Unexpected

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2014
  • Opdateret: 8 mar. 2015
  • Status: Igang
Prinsessen Clara Lucia Leonora Sophia er en pige, der altid har sat andres behov højere end sine egne.
Hun har siden den dag hun blev født været klar over, at hun en dag vil komme til at overtage tronen.
Men efter 19 år med frivilligt arbejde på hospitaler, indvielser af børnehjem, og velgørenhedsballer beslutter hun sig for at rejse til London og prøve at leve som en normal pige. Hun, med hjælp fra sin familie, fortæller pressen at hun er rejst til en ukendt ø på ferie, for at aflede paparazzierne, og kort efter tager hun afsted.
Hvad prinsessen bare ikke helt har forudset er, at hun kan støde ind i Harry Styles på turen, og at han kan gå hen og blive hendes helt store kærlighed.

Alting har en ende. Følg med i Princess Unexpected for at se hvad Harry og Claras bliver...


46Likes
125Kommentarer
16574Visninger
AA

10. How to solve the puzzle?

You only need the light when it's burning low

Only miss the sun when it starts to snow

You only know you love her when you let her go

Only know you've been high when you're feeling low

Only hate the road when you're missin' home

Only know you love her when you let her go

Staring at the ceiling in the dark

Same old empty feeling in your heart

'Cause love comes slow and it goes so fast

passenger- Let her go

 


Harry's P.O.V.

Det var gået to uger nu ,siden jeg havde mødt Clara. En uge var gået med sjov og en følelse af, at mit liv var så tæt på fantastisk, som det overhovedet kunne blive. Det var samme følelse, som da jeg kom med i x-factor, samme følelse som hvert sekund af en koncert, samme følelse jeg havde når jeg kom hjem efter lang tid. Denne gang skyldtes det bare en hvis fantastisk, klog og smuk pige døbt Clara. 

Den næste uge var gået med at savne hende. Vi havde snakket hver dag. Hendes forældre havde givet hende et ordentligt møgfald og så tvunget hende til at blive og bevise, at hun fortjente resten af fri måneden og, at hun stadig fortjente, hvad end det var hun kæmpede for lige nu, som hun havde lovet at fortælle mig, når hun kom tilbage. Hun kæmpede, som hun selv sagde, røven ud af bukserne, men følte ikke, at hun kom nogen vegne og for at være helt ærlig var jeg ved at miste modet.

Hendes forældre var også blevet sure over, at jeg var blevet sammen med hende. Og da de havde fundet ud af at jeg havde danset med hende til maskeraden, inden hun farvede sit hår, var de blevet så vrede at hun var begyndt at græde. For at være helt ærlig, forstod jeg ikke hvorfor hun var så bange for dem, men jeg vidste jo at det var dem der bestemte hvordan hendes fremtid ville ende op.  De troede vi var mere end 'bare' venner, hvilket vi også ville være hvis det stod til mig. 

Det var lige gået op for mig, da jeg forsøgte at skrive videre på teksten til en af vores nye sange. Det at jeg ikke kun manglede hende som en bedsteveninde, men at jeg manglede duften af hendes parfume, hendes nærvær, at holde hendes hånd og at kysse hendes kind. 

Hele ugen havde jeg forvirret mig selv. Jeg var jo ikke forelsket i hende, hun var 'bare' min bedste veninde. Hun var en mystisk person, som jeg følte jeg vidste alt om, men det vidste jeg godt at jeg ikke gjorde, for hun havde en hemmelighed, som jeg ikke kunne regne ud hvad var. En hemmelighed jeg var bange for.

Mens jeg sad dybt begravet i mine egne tanker, gik det op for mig at der blev banket og ringet på døren. Jeg lukkede op og drengene kiggede på mig. Jeg flyttede mig for døren, for at vise, at de gerne måtte komme ind. Jeg lukkede døren efter dem og spurgte hvad det egentlig var, de lavede her på en af vores sidste fridage. Vi havde været et par dage rundt i england til koncerter og interviews, men var heldige at have fået tre dage mere inden vi skulle afsted til nogle koncerter i USA. 

"Vi skal snakke med dig Harry," svarede Louis. "Du har ikke været dig selv den sidste uge og vi tror ikke på, at det ikke har noget at gøre med, at Clara er rejst."

Jeg rystede på hovedet og vi smed os i sofaerne, Zayn i den lille, Louis og jeg i den store, Niall og Liam i hver sin lænestol. 

"I har ret. Det gik op for mig lige inden i kom. Jeg tror jeg er forelsket i hende." Det havde ikke været min mening at sige det højt. Det var som om jeg overtrådte en usynlig grænse, der bare gjorde det hele mere realistisk, ved at sige det højt. Og det havde jeg lige gjort.

"Harry du er nødt til at tale med hende. Det her går jo ikke. Du er nødt til at finde ud af om hun føler det samme." Jeg nikkede til Liam, som lige havde sagt det, for jeg vidste jo godt, at han havde ret.

I det sekund ringede min mobil og Clara's navn lyste op.

"Harry jeg har fået lov til at tage tilbage!" råbte Clara ind i mobilen, uden så meget som at sige hej først, og jublede af glæde. 

"Jeg kommer i nat, så vi kan ses i morgen og få snakket det hele igennem hvis du vil," sagde hun ivrigt og jeg kunne næsten føle smilet på hendes mund gennem hendes stemme.

Jeg kunne næsten ikke styre glæden i min stemme:" Det lyder godt Clara. Jeg ringer til dig i morgen middag, så må vi se hvor meget jetlag du har." Vi sagde farvel og de gik op for mig, at drengene alle sammen hver og en sad helt stille og kiggede på mig. 

"Se at få snakket med den pige Harry," sagde Niall og ham og de andre drenge rejste sig for at tage deres sko på. Kort efter tog de afsted igen for at nyde resten af deres fridage. Jeg gik igang med at rydde op, mens tankerne fløj rundt i hovedet på mig. 

Af alle piger hvorfor så lige hende? Hun har jo åbenbart en mystisk hemmelighed som jeg skal have lokket ud af hende... Hvordan skal jeg nogensinde finde ud af hvad fanden der egentlig foregår?

 

---

Hvad synes I om det her kapitel? jeg har forsøgt at opdatere hurtigt og at skrive det lidt anderledes, med virkelig mange følelser- og så fra Harrys synsvinkel. Hvad synes i egentlig om det? 

kraaaaaam fra tøzzzen:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...