Huskeliste

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 maj 2014
  • Opdateret: 26 maj 2014
  • Status: Færdig
"Husk mig, for jeg er så forbandet bange for at blive glemt." | har valgt mulighed 1

25Likes
8Kommentarer
1156Visninger
AA

2. Huskeliste

Hazel Grace vendte sig i sengen. Prøvede først at dæmpe hendes kropstemperatur ned ved at gøre det ene ben fri fra dynen, så begge ben. Til sidst smed hun opgivende dynen helt, men erfarede at det ikke virkede helt rigtigt som hun lå bar på sengen iført en af hendes fars gamle t-shirts og lod dynen omfavne hende igen.

          Hr. Blå lå stadigvæk i hendes seng, selvom hun først havde protesteret, da hendes mor havde insisteret på at han var blevet lidt ensom af at sidde på en hylde. Hun kiggede ind i hans knapøjne for at finde tegn på liv, men månelyset, der kom fra vinduet over hende seng lod ikke til at kunne give den nussede bjørn en puls.

          Hun var stoppet med at græde i tirsdags. Tårnene havde ellers sneget sig ind på hende når nattelampen var slukket og hun var koblet til BiBAP'en. Det var der hendes forældre sad inde i stuen uden at kunne høre de hikstende lyde, der kom inde fra hendes værelse af.

          Ja faktisk, som hun lå uden at kunne tvinge søvnen frem, lod hun tankerne tage overhånd og gik kronologisk igennem minderne fra før Den Sidste Gode Dag, som næsten fik hende til at smile igen. Ikke et stort grin, men et lille lys, der tændtes, som en indre Augustus, der forsikrede hende at det hele nok skulle gå.

          Med et ryk satte hun sig op og tændte sin læselampe. Hun fik fat i Phillip og skiftede med mindre besvær maskine, mens hun med Hr. Blå under armen satte sig op ved sit skrivebord og åbnede sin laptop. Hendes Gmail stod allerede åben, men med en ny mail. Hendes første indskydelse var egentlig at genlæse Gus' sidste skrivelser, men håbefuldt lod hun cursoren vælge den uåbnede email.

21. juni 2012 02.56

Kære Hazel,

Jeg ved klokken må nærme sig tre am i Indianapolis, men jeg var nødt til at skrive det her nu.

          I morges så jeg til Peter - noget sympati eller medlidenhed har jeg vel stadigvæk for manden efter jeg assisteret ham i nogle år. Han sad som sædvanlig med et glas whisky eller cognac i hånden, men han virkede dog aldeles sober. På sofabordet lå et krøllet papir.

          Læs det, sagde han, da han så mit blik falde på papiret, og så bestemmer du hvad der skal ske med et.

          Jeg tog det op og så at det var adresseret til dig, men tillod mig alligevel at skimme teksten. Jeg troede det var en fejl, at den endte i samme kuvert som det andet brev fra Augustus, men måske vidste han, at du ville få det efter han var gået bort, hvis den først blev sendt til Amsterdam. I alt fald var Peter blevet nostalgisk og havde kigget i kuverten fra Augustus igen med det resultat af at have fundet notatet her.

Med kondolence,                                                             

Lidewij Vliegenhart

Med en let rystende højrehånd klikkede Hazel på filen og lod Firefox downloade pdf'en. Den poppede op af sig selv og hun forstørrede vinduet.

Hazel Graces huskeliste

Husk da vi sad i Jesus’ Bogstavlige Hjerte og jeg stirrede på dig, for damn, hvor var du smuk

Husk den dag hvor vi så V for Vendetta og du lod som om du godt kunne lide den

Husk De Knuste Trofæers aften

Husk Den Orange Dag, da jeg afslørede at vi skulle dele Mit Ønske

Husk i flyet på vej over Atlanten

Husk da vi smagte stjernerne sammen

Husk Den Sidste Gode Dag

Husk at jeg elsker dig, Hazel Grace

Husk mig, for jeg er så forbandet bange for at blive glemt

Okay?

Hazel nikkede og klemte grådkvalt Hr. Blås pote. Okay, Augustus, tænkte hun. Okay.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...