Abby II | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 maj 2014
  • Opdateret: 20 sep. 2017
  • Status: Igang
Efterfølgeren til Abby | One Direction.
Abby skal nu stå på egne ben - hun har stået på de største scener, til de største koncerter foran tusindvis af mennesker. Men hun har altid stået i baggrunden - hvad sker der når den kun 19 årige blondine skal helt frem til scenekanten. Og holder forholdet til den 5 år ældre Louis Tomlinson når de begge skal leve livet som popstjerner?

38Likes
37Kommentarer
4599Visninger
AA

12. Kapitel 11

Kapitel 11

Fra Abby's synsvinkel

 

Jeg stod i studiet og var igang med at indspille min næste single.

"In Your Arms"

Lige nu spillede de "Like You Hurt Me" på stortset alle radiostationer.

Om nogle uger ville Simon udgive "Black Lights" som var lidt mere oppe i tempo. 

Derefter skulle "In Your Arms" udgives sammen med en plade.

De regnede med at have en plade klar til udgivelse omkring oktober.

Vi skrev august nu.

Så der ville gå lidt. Og for mig ville de næste par måneder stå på at indspille pladen.

Interviews i forbindelse med den nye single "Black Lights" og så et par enkelt optrædner.

Bl.a. var jeg så MEGA heldig at være at skulle på live TV med James Corden, hvor jeg skulle interviewes og spille både "Like You Hurt Me" og "Black Lights" for første gang.

Det var fint med alt det arbejde for det fik mig til at glemme, at Louis og jeg var så langt fra hinanden

Han kom om nogle dage - efter 17 dage på tour. Så var han hjemme i små to uger.

Og så han skulle være i USA i 9 uger, hvilket var 62 dage. Hvilket var 2 måneder. Hvilket var rimelig fucking længe! 

Så på de næste 4 måneder ville han være hjemme i 14 dage - hvor HAN kunne slappe af og jeg skulle arbejde.

Jeg brokker mig - I know!

Men det var fucking hårdt....

Jeg fik tankerne på noget andet ved at stå i studiet og synge 

Den nye sang "In Your Arms" var egentlig lidt en ulykkelig kærlighedshistorie

Selvom det var min sang var den svær at relaterer til, når jeg aldrig havde haft kærestesorger

"Holding on to memories
Don't wanna be in between
I'm lost without you

I just wanna be in your arms
I only wanna feel safe
Been waiting for eternity
Cause all I wanna do is feel safe"

 

Vi var færdige for endnu en dag i studiet da klokken var næsten otte om aftenen.

Jeg var ved at dø af sult og gik derfor forbi den nærmeste sandwichs shop for at købe mad

Jeg ringede til Josie inden jeg gik ind

"Hej preggo" sagde jeg og grinte inden jeg fortsatte "Ej, sorry. Jeg er ved at hente noget at æde - vil du have noget med fra Subway?"

"ÅH ja, jeg er så fucking sulten hele tiden. Jeg skal have en stor med ost og skinke - i hvid brød"

"Fino'bambino - sådan en tager jeg med" sagde jeg

Jeg skyndte mig hjem, med sandwiches i en pose og tasken over skulderen

Da jeg kom hjem sad Josie i sofaen og så fjernsyn. Jeg slå røv i sædet ved siden af hende og gav hende hendes sandwich. 

Vi snakkede ikke rigtig sammen mens vi spiste men pludselig spurgte Josie

"Har du tid til at tage med mig til lægen imorgen? Caro kan ikke. Hun har test på Uni"

"Selvfølgelig vil jeg det. Hvad tid?"

Jeg skulle godt nok i studiet men det her var ret meget vigtigere

Jeg mener - det er min BFF, soulmate, jing til mit jang - okay? Josie er alt og jeg ville være der for hende.

Igennem tyk og tyndt. Lort og pis. Sol og mørke. I forstår mig...

"Det er klokken 9"

Jeg nikkede og så snakkede vi ikke mere om det. Jeg ville ikke presse hende til at snakke om det, hvis hun ikke havde lyst. Men efter endnu et afsnit Gossip Girl brød Josie stilheden og sagde

"Jeg kan ikke få en abort"

Jeg var overrasket. Jeg mener vi er kun 19 år, hun går stadig på uni og faren til barnet aner intet. Men jeg forstod hende. Selvom det langt fra var optimale omstændigheder at få et barn i. 

"Det er også kun dig der kan tage den beslutning. Hvis du ikke kan gøre det, så skal du heller ikke"

"Niall ved ingenting. Hvad hvis han tror jeg har snydt ham eller kommer til at hade mig?"

Josie begyndte at græde. Jeg havde en fornemmelse af, at hun måske havde følelser for ham. Selvom hun ikke ville indrømme det - og nok heller ikke overfor sig selv.

"Han kommer ikke til at hade dig. Det ville slet ikke ligne ham. Men du er NØDT til at fortælle ham det - og det skal være snart"

"Hvornår kommer de hjem fra tour?" spurgte Josie og snøftede

"Jamen der går jo næsten 9 uger endnu. De er i USA? Hvor langt er du henne?"

"Det er jo kun et par uger"

Jeg foreslog at hun ventede med at fortælle Niall om det til han kom hjem. Det var alligevel så tidligt i graviditeten at det ikke engang var sikkert, at alt gik som det skulle eller hvad man siger. Jeg har ikke lige styr på det med graviditeter men jeg vidste da at man skulle vente med at fortælle det.

 

 

Vi tog til lægen - mig og Josie

Eller det var en klinik. Jeg havde googlet mig frem til at de var de bedste i at scanne tidligt og alt sådan noget fis. Og jeg betalte for det. Josie skulle have det bedste af det bedste.

Der kom en sygeplejeske ud i venteværelset og tog os med ind i et lokale. 

Stolen så utrolig ubehagelig ud, med sådan nogle bøjler man skal ha benene op i.

Josie satte sig op i stolen og jeg sad ved siden af og holdte hendes hånd.

Der kom en læge ind og begyndte at undersøge Josie

"Kunne farmand ikke komme med idag?"

Josie blev ligbleg i hovedet. Hun ville tydeligvis ikke fortælle lægen om hendes fjollen rundt med Niall og at han ikke vidste noget så jeg skyndte mig at sige

"Nej, han er på forretningsrejse"

Det var vel også en form for forretningsrejse ikke?

Jeg mener - de arbejder på en rejse.

Bum - forretningsrejse

Josie sendte mig et blik der sagde "Du er en lifesafer"

"Der kan i se barnet" sagde lægen og pegede på en lille bitte prik på skærmen.

"Er den ikke større?" sagde Josie

Lægen rystede på hovedet og sagde "Du er ikke ret langt henne. Et par uger vil jeg gætte på. Det er også for tidligt, at hører hjerteslag"

Lægen spurgte om Josie ville hører om sine muligheder. Josie nikkede og lægen fortalte om abort, bortadoption og at beholde barnet. Hun gav Josie nogle vitaminer hun skulle tage og en ny tid til en scanning om 11 uger. 

11 uger - det er 2 uger efter Niall er kommet hjem.

Lægen kunne først til den tid se om barnet var sundt og raske, og om det var en pige eller dreng.

På vej hjem snakkede Josie og jeg om hvornår hun skulle fortælle Niall om barnet

"Jeg burde jo fortælle ham det lige når han kommer hjem" sagde hun

"Men du ved jo ikke om barnet er sundt og rask før 2 uger efter han er kommet hjem"

"Nej, men fortjener han ikke at vide det uanset om jeg får barnet eller ej"

Jeg nikkede.

Josie havde ret.

Hun var nødt til at fortælle Niall om det uanset hvad.

Og hvorfor så trække tiden.

Det er ligesom et plaster.

Skynd dig at rive det af, så vare smerten kortere

 

Jeg skyndte mig i studiet efter jeg havde været hjemme sammen  med Josie et par timer og snakket om det hele.'

Da jeg gik kom Caro - så kunne hun tage over

Jeg var SÅ glad for jeg ikke var Josie. 19 år og bollet tyk - jeg ved ikke hvad jeg ville gøre

Min karriere er lige startet

Husk dine p-piller, Abs!

Klokken var lidt over to da jeg kom til studiet -

Jeg havde sagt jeg skulle besøge min bedstemor på sygehuset inden.

Jeg har ingen bedstemor, så ingen kan sladre.

 Sang sang sang...

Og bagefter træningen træning træning

I det mindste kunne jeg kigge lidt på labre Carter

Haps!

Sådan var mine dage for det meste

Udover min gravide venindes scanning så var det pretty much det sammen jeg lavede hver dag

Var i studiet og trænede.

Imorgen havde jeg et møde med Simon om den kommende plade og lidt om en tour.

En lille tour rundt i England.

Det blev sikkert mega spændende og mega vildt!

Jeg var vild med mit liv som popstar!

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...