The Fault in Their Stars

Lucas har kræft.
Men efter at have mødt Kitty, der ligesom ham har kræft, er det måske alligevel ikke det værste der er sket for ham.

"Så i mens hun sov, opdagede jeg, hvordan min kærlighed havde vokset for hende, langsomt, men så alt på én gang, præcis som hun faldt i søvn."

***
Til Konkurrencen "Film: en flænge i himlen" Mulighed 3.

9Likes
4Kommentarer
418Visninger
AA

2. Fra Kitty til Lucas.

13. Oktober 2014 – 15:30.

Lucas,

Siden jeg blev født, har lægerne været fascinerede med mig og mit helbred. Ser du, jeg blev født med en svulst på hjertet, men indtil for nyligt har den været set som godartet.

Men så, den 18. januar for to år siden, fandt lægerne kræftceller i svulsten. Samt en mindre vækst, der begyndte at presse imod mit hjerte. Men ved du, hvad der også skete den dag? Jeg så dig for første gang.

Jeg siger ikke, at der er en sammenhæng. Men før jeg mødte dig, ville jeg ikke kalde, hvad jeg gjorde for at leve. Den gang i marts, hvor vi hilste på hinanden for første gang, var første gang den førte mig smerte. Men hvis det var prisen for den glæde du bragte mig, ville jeg gerne betale.  

I november, hvor vores læber mødtes for første gang, gjorde svulsten mig så svag, at efter du var gået, sov jeg i næsten en uge, før jeg kunne gøre noget igen. Lægerne fandt ud af, at kræftcellerne havde spredt sig og derved havde gjort mig svag.

Den 14. februar, hvor du så smukt havde arrangeret vores eget ’hotelværelse’, og hvor du havde elsket mig gennem natten, var hvor lægerne havde fastgjort, at jeg aldrig ville forlade hospitalet for et normalt hjem. Men da du hviskede i mit øre, hvor fantastisk du mente, jeg var, gjorde det hele okay.

Men det var ikke før den 13. oktober 2014 klokken kvart over syv, at jeg endelig forstod meningen bag min svulst. Ser du, det var ikke kræftcellerne, der gjorde mig syg – ej, hellere var skyld i svulstens vækst.
Forstår du, før dig vidste jeg ikke, hvad kærlighed egentlig var. Jeg havde elsket, men det var kærlighed til en kær ven eller et familiemedlem. Men der kom du, med dine varme ord og kærlige kram, der fik mig til at rødme og tænke på et sted udenfor hospitalet.
Før dig havde jeg allerede opgivet håbet om et bedre sted i denne verden, og jeg ventede bare på at døden endelig indhentede mig.

Men du fyldte mig med kærlighed – en føleles jeg aldrig har haft før – og omsorg. Og forstå mig ret, jeg beskylder dig ikke, - nej, aldrig vil jeg fortryde, hvad vi havde sammen.

Men jeg forstår nu at den groede på kærlighed og håb, og i takt med at vores kærlighed voksede, blev den blot større og større, indtil jeg var fyldt med kærlighed og ikke havde noget andet valg, end at forlade dig og denne verden fyldt af kærlighed, som du havde skabt kun for mig.

Jeg elsker dig, Luke. Og for mig skyld, lev et langt liv, før du slutter dig til mig i himlen.

Din for altid, Kitty. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...