Erindret

En ting er at dø. En anden ting er at skulle erindres. // Mulighed 2 til TFIOS-konkurrencen.

13Likes
7Kommentarer
734Visninger

1. Erindret

Solen skinner. Ironisk nok. Sådan rigtigt meget, så man får den i øjnene, selvom man skygger med hånden. Heldigvis sidder jeg indenfor. Med solcreme på. Det er vidst, hvad man kalder paranoid.

"Er du bange for at dø?" Jeg tror, det er det spørgsmål, det fleste er for høflige til at stille, når de ser mig - gemt væk for solstrålerne bag vinduet, gardinerne og solcremen. Der er ikke meget at sige til det. Jeg mener, det spørgsmål har jeg da stillet mig selv tusinde gange, mens stemmerne i mit hoved, skaber et klogt og sofistikeret svar. Bare ikke helt sandt.

Jeg ville svare: hvem ved, hvad døden er? Måske er det blot endnu et liv.

Og det er selvfølgelig rigtigt nok. Jeg gemmer mit ansigt bag min bog, men ordene hopper rundt. Det er en rigtig bestseller. Sådan en, man ville ønske, man selv havde skrevet - hvis man altså kunne nå det, inden døden indhentede en.

Jeg har ingen dato. Det er ikke engang sikkert. At jeg dør altså. Folk nævner det jo helst ikke, selvom behandlingerne ikke går, som de skulle. Alligevel er jeg bange.

Først og fremmest for ikke at leve. For om det gør ondt. For at havde spildt min tid. Ligesom jeg spilder min tid lige nu.

Jeg vil hellere dø for noget, end at dø af en sygdom. Det virker så svagt. Hun overgav sig til sygdommen. Så hellere dø for en sag. Som soldat, tage en kugle for en - hvis man absolut skulle dø, ville jeg da hellere begå selvmord for at sætte fokus på et emne eller starte en debat - noget jeg virkelig brændte for, end bare at dø ... for ingenting.

Jeg vil huskes. Lade mit minde leve videre for mig. Lade folk beundre min gravsten og tænke: jamen, det var også hende...

Og på den anden side er jeg så bange, for at blive huskes. Så bange for at påføre sorg på dem omkring mig. At gøre min søster til hende-med-en-død-storesøster. At sårer den. Jeg ville ønske, jeg bare kunne slette mig selv fra alles hukommelser lige før jeg døde, så folk stadig ville være lykkelige. En ting er at skulle bærer selv at dø, en anden ting er at skulle erindres bagefter.

Jeg kan kun forestille mig, hvordan det ville være, hvis min søster døde. Mit liv ville gå i stykke. Krakelerer for falde fra hinanden, som en glasrude ramt af en tennisbold. Jeg vil ikke give dem den samme smerte, hvis jeg dør.

Tanken får mig til at trække gardinet endnu længere for. Ingen kontakt med solen. Ingen. For jeg vil ikke dø.

Jeg vil ikke ende som en erindring. Så hellere slettes helt. Ikke eksisterer og aldrig havde eksisteret, selvom tanken gør ondt.

En kuldegysning går gennem mig, og jeg prøver endnu engang at fokusere på bogstaverne i min bestseller, for at få tankerne ledt væk.

Jeg spilder min tid lige nu. Spilder mit liv. På at sidde indespærret i et forsøg på at overleve.

Jeg kan ikke forestille mig en verden, hvor jeg aldrig har eksisteret. Hvor min søster ville være enebarn. Hvor min klasse ville indeholde 22 elever. Hvor mine forældre aldrig ville havde haft et barn med kræft.

Jeg vil så brændende gerne realiserer denne verden, og alligevel frygter jeg den. Og samtidig frygter jeg en verden, hvor jeg ikke eksister, men har eksisteret og stadig mindes som pigen med kræft.

Jeg vil mindes for noget andet. Noget større. Noget bedre. Jeg er mere end de sidste år af mit måske snart afsluttede liv, selvom folk har svært ved at indse det.

Jeg vil være mere end pigen, der blev erindret for sin død.

Heldigvis er jeg ikke død ... endnu.

"Vil du med ud og cykle en tur ned til isboden?" Mor stikker hovedet ind på mit værelse. "Og måske skulle du tage at åbne et vindue og trække gardinerne fra." Hun går hen mod mit vindue.

"Nej, det er okay." Jeg rejser mig fra sengen. Vil så gerne med ud at cykle. Med ud i den friske luft. Men jeg kan ikke. "Øhm ... jeg er lige noget til at spændende sted i min bog, men måske senere..." kvækker jeg.

Hvis jeg ikke dør, behøver jeg ikke blive erindret.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...