They Don't Know About Us

Hvordan er det mon at date, et medlem af verdens største boyband? Og ikke mindst med det, det skal være hemmeligt. Emily Hastings er netop den pigen, der skal igennem det. Hun møder Harry i lufthavnen, på vej hjem til England. De ender i en situation, hvor de forelsker sig i hinanden. Men hvad skal man gøre når man kommer ud for en bilulykke, og man har mistet meget af sin hukommelse? Og hvad vil et hav af piger gøre, når de finder ud af at Harry har en kæreste? Det bringer Emily ud i mange problemer. Den eneste løsning er vel at holde det hemmeligt?

- Jeg beklager meget at det er forvirrende! Men de første afsnit handler nok mest om en ulykke. Og efter det, om deres "lille" hemmelighed! :)

2Likes
2Kommentarer
169Visninger

1. Ulykken

Harrys Synsvinkel

Jeg havde lyst til at kaste en bog efter Louis! Seriøst, han stod og legede med mine underbukser. Han trængte til at få hjælp. "Flyet til London, går om en time," lød det fra højtaleren. Paul traskede over til os, i hånden havde han et blad og noget slik. "Vi skal videre drenge," han gabte og tog det han kunne bære, uden at falde om. Da vi sad og ventede på flyet var der 45 min. til den kom! Jeg sukkede højlydt. Jeg besluttede mig for at flirte med damen bag disken. Jeg havde ikke andet at lave?

Emilys Synsvinkel

"Hav en god flyvetur," sagde damen bag receptionen. Hun så både irriteret og træt ud. Jeg kantede mig forbi de andre der skulle til London, og trådte ind i et rum, hvor man skulle vente. En krøltop stod foran mig, og jeg havde lyst til at skubbe ham. Han stod i vejen for os andre! "Hr. hvis de venligst vil flytte dig. Du står ligesom og fylder det hele," sagde jeg gnaven. "Er det Anders and jeg kan høre?" han vendte sig om mod mig. Var han skudt i hovedet eller hvad? "Åh. Undskyld, det var vidst Snehvides stedmor," mine øjenbryn fløj op. Hvis jeg ikke ramte helt ved siden af var mit hovedet formet som et spørgsmålstegn. "Altså med mindre du vil remse alle navne fra Disney, så flyt dig tak!" og sjovt nok knurrede jeg. "Nu er du Plu." Jeg puffede lidt til ham. "Krøltop flyt dig!" røg det ud af min mund. "Et, mit navn er Harry Styles. To, min bodyguard står lige derover," han fjernede en løs hårlok fra min pande. "Et, min mor står også der inde. To, jeg er ligeglad." Jeg spillede diva og slog med håret. Jeg fik mig mast mig forbi ham, og løb hen til mine forældre. Da flyet endelig kom, viste det sig at jeg skulle sidde ved siden af Harry og en tæt byggede mand. "Det er min bodyguard, Paul!" han brød ud i en sød latter og hans smilehuller dukkede op. Var det bare mig eller var han lækk.. Hvad tænker jeg på? Falde for en der har kaldt mig Anders and? Hvad er der i vejen med mig!? Han tog fat om min hårlok og flyttede den, jeg slikkede hans hånd, og han kiggede skrækslagen på mig. Han tværede hans hånd, lige i fjæset på mig. "Pluto." hviskede han ind i mit øre. Det var en laaaang flyvetur! Paul sad og snorkede, og ham krøltoppen sad og lavede dyrelyde? Jeg sukkede tungt, og skubbede lidt til Paul da han kom til at lægge sit hoved på min skulder. "Hey Haz, hvem er stegen du sidder med?" lød det fra en dreng med brunt hår. Han trak på skulderen, og sendte mig et flirtende blik. "Lou, hun har  ikke engang givet mig sit navn!" han puffede blidt til mig. "Hvis du ikke lader mig være, spørger jeg  bare om en anden plads!" sagde jeg truende. Han sendte et luftkys til mig "Søde, hvis du ville have en ny plads var du skredet for længst," Han gav mig elevatorblikket og vendte sig om for at studere, et blad med ham selv på. Selvglad idiot. Men helt ærligt så var jeg kæmpe Directioner! Jeg forgudede dem, jeg var bare blevet lidt gnaven i dag. "Undskyld. Normalt er jeg kæmpe fan af jer, men det hele smutter fra mig i dag! Min kæreste har lige slået op, såååå." Han lagde armen om mig. "Bare rolig søde, jeg passer på dig!" han kyssede min hovedbund!

**

Da vi landede, skulle mig og Harry skiltes. Jeg boede i en lille by i udkanten af England, og Harry boede i London. Resten af turen havde vi bare siddet og snakket. Vi havde hygget os, endda meget! "Jeg troede ikke at jeg ville sige det, men det var den bedste dag i mit liv! Du er en hyggelig fyr! Jeg kommer til at savne dig," det hele røg ud som en kæmpe bunke rod. "Tak og i lige måde!" han tog mig ind i et lang kram. "Hør jeg har vikrelig nydt det, og derfor synes jeg at vi skal finde en dag sammen," han sendte mig et kort varigt smil. Han gav mig hånden, og i hans hånd var der et papir med hans nummer på.

Et halvt år senere

Harrys Synsvinkel

Jeg trommede på ratet. Emily og jeg havde været sammen i snart to måneder nu! Det var på tide at vi fortalte verden det. Emily og jeg, havde fået en opgave om at holde vores forhold hemmelig! Min mobil bippede, og jeg tog den op til øret. "Harry! Hør, det der med at i skal holde jeres forhold hemmelig, er nemlig fordi folk skal tro du er single! Aftalen gælder til om et å.." jeg kastede med min mobil. Det kan ikke være rigtigt at når vi skal være uden for huset så må vi ikke kysse, kramme eller holde i hånd! Der var ikke nogen biler i nærheden, så jeg bukkede mig ned efter mobilen. Et hårdt stød ramte mig foran, og der blev sort.

**

Jeg vågnede med et sæt. Jeg lå i en seng, og næsten alt inde i rummet var hvidt. Jeg kunne høre drengenes stemme i baggrunden, men der var én stemme jeg gik efter. "Hvor er Emily?" skreg jeg. Min mor kom løbende hen til mig, for at holde mig i ro. "Shhhh! Skat, hun venter også på dig." Der blev stille og en mumlen gik gennem rummet. "Skal vi fortælle" et suk lød det fra en af dem "ham det?" forsatte personen. Da alle var gået i seng, listede jeg ind til det værelse Emily var i. Hun vågnede med det samme. "Harry!" hun tog mig hård ind til sig. Hun kiggede mig dybt i øjne. "Jeg kan huske dig tydeligt. Du er min ekskæreste." hviskede hun.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...