"Følelser med fornuft" |1D|

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 maj 2014
  • Opdateret: 28 jul. 2014
  • Status: Igang
Du skal endelig bare ud og købe en gave til din veninde til hendes fødselsdags fest, men ender i Nialls sommerhus, og hans følelser for dig. Du forelsker dig hurtigt i hans havblå øjne og charmerende smil.
Du bor midlertidigt hos din storebrors bedste ven Channing Tatum. Nialls øjne lyste af jalousi hver gang hans navn blev nævnt. Du havde vokset op med Channing i dit liv, og det havde Niall svært med at acceptere. En vild affære fra din fortid finder Niall heller ikke spor sjov. Kunne Niall se bort fra dine gamle ridser og elske dig for den du var nu? Eller skulle du igennem den svære tid igen, som Niall efterhånden havde gravet op?

26Likes
19Kommentarer
1959Visninger
AA

16. "Daniel, du ved..."

15. Kapitel

OBS Annas synsvinkel OBS


Jeg kiggede op på Niall der så noget skuffet ud. ”Daniel fra den High School jeg gik på. Jeg tror faktisk at du har mødt ham! Du ved…” Du kiggede ned og skjulte et skævt smil da du tænkte på ham og dig. Daniel og dig. I havde rodet jer ud på dybt vand og pressen var gået amok. –Det behøves Niall da ikke at vide…

”Det er Daniel Radcliffe. Du mødte ham på den røde løber for nogle år tilbage. Jeg var der selv.” fortsatte du. Niall slog øjnene vildt op og sagde med en overglad stemme: ”Hvad? Var du dér?! Hvad mener du med det?” Du pustede let ud. Hvor havde du dog troet at han ville blive sur! Det ville ikke have set godt ud at blive uvenner dagen efter i havde mødtes! ”Jeg har skrevet store dele af ’Harry Potter’ seriens manuskrifter ordentligt ned, og lavet skemaer til alle skuespillerne” Svarede du lidt stolt. Du kunne ikke lade være med at smile op til Niall. Op og op?… Han var ikke meget højere end dig selv. Hvis du tog nogle højhælede sko på ville du være højere end ham selv. Du synes du bare havde en hvis charme over sig. Dejlige Niall. Han overraskede altid dig på de dejligste måder. Han var så forstålig. Du var i hvert fald glad for at han ikke var blevet sur. ”Hvad sagde Daniel om mig?!” spurgte Niall ivrigt om. Du kunne ikke lade være med at grine. ”Han synes i var nogle fine fyre. Han kunne vist godt lide jer” svarede du ham. I gik videre ned mod haven.

Du puffede ham i siden med din albue. Han grinede bare af dig. Du fik øjenkontakt med ham og han sendte endnu et af hans charmerende blikke. KLASK! ”AV FOR SATAN!” Bandede du og tog dig til næsen. SMERTE! Skreg dine tanker. Du tog din hånd væk da du mærkede noget løbe ned af den. BLOD! Fortsatte dine tanker. Du kiggede med store øjne på din hånd med blodet på og hvad du endelig havde ramt ind i. Et stort party telt viste sig for dit blik og det stod klart i dine tanker hvem gerningsmanden var; en stål pæl tornede sig langt over hovedet på dig. Du blev pisse irriteret og slog med knytnæve mod den solide pæl. STÅL pæl! Hvis du skal nævne det igen! Hvor klogt var det måske lige?! SMERTE! skreg dine tanker igen, men denne gang højt så alle kunne høre det. Det hele skete så hurtigt og uden at tænke mere, slog du den fucking pæl igen med samme hånd. Niall tog et fast greb om din skadede hånd så du ikke slog den ind i pælen igen. Han kiggede forbløffet på dig. ”Er du kommet noget til?!” spurgte han med en bekymret stemme. Selvfølgelig er du det! Et støn forlod din mund da han slap din ømme hånd igen. ”Hvem fanden har stillet en FUCKING pæl dér?!” spurgte du om lettere irriteret. Alex kom nærmere med et smørret smil og sagde: ”Jeg sagde jo, og jeg citere: Pas nu på stolpen! Men i havde jo travlt med andre ting… Så du er selv udenom det!” hun grinede bare og gik ind for at hente noget papir til din næse. Eller det håbede du på, at hun gjorde! Det skyldte hun dig! Eller ikke rigtigt vel? I havde jo ikke hørt efter hvad hun sagde. ”Jeg tror din næse er brækket!” sagde Niall uroligt da du duppede det værste blod af med Alex’ papir. GUD! min næse! Du havde helt glemt den fordi smerten lå i din røde venstre hånd. Piv! ”Pjat! Det er min hånd der gør ondt” sagde du med en ’jeg-er-pisse-snottet’ stemme. Alex kunne ikke lade være med at fnise. Du langede irriteret ud efter hende med din raske hånd, men hun var for hurtig. ”Kom Anna. Vi skal have tjekket din hånd. –Og næse om du så ikke vil.” Du nikkede.

Du vil ikke svare med ord, for så begyndte Alex sikkert bare at grine igen. Du kunne ikke holde tanken ud! Nu var din aften ødelagt! Det var lang tid siden du havde fyret den af, eller i det hele taget var med til en fest. Dit job gjorde din fritid snæver.

 

Fortsættes...

---

Jeg skriver flere tanker ind fra Annas hoved så i får, som læsere, mere personlighed i hende.Håber det bliver godt. Skriv endelig hvis i er utilfredse. :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...